onsdag, februar 25, 2004

IKEAnoretiker?!
Jeg ved ikke hvorfor det sker, men nu gjorde jeg det igen. Brugte en masse penge i IKEA selvom jeg jo bare liiige skulle have to ting. Men der er altså et-eller-andet meditativt over at tulle stille og roligt rundt og pille ting, med hyggelige svenske navne, ned fra hylderne.

Men jeg må stadigvæk undre mig lidt over papæsken "Knep" og pudebetrækket "Tassa-svans". Det kunne godt undgåes. Mig bekendt har ILVA ikke en hatteæske ved navn "hor" eller "pul". Eller en lampe ved navn "Trans".

Det skete dog noget uventet på mit IKEA-raid. På trods af min passion for svenske kødboller med tyttebær og sovs - så bestilte jeg noget helt andet. Lidt vildt! Det smagte godt, men jeg tror mere at det skyldes det nye system med alt-det-øl-du-kan-drikke-for-20-kroner-konceptet.

Er der virkelig ingen som har kommentarer? Kom bare med dem - jeg ved i har dem!

tirsdag, februar 24, 2004

Nu er det muligt at kommentere mine indlæg. Så kommentarer tak!
Jeg lover at svare på dem. Dem jeg forstår altså...
Jeg tænkte det nok. Nu er det 13 dage siden at jeg sidst har skrevet, men det er naturligvis kun fordi webloggen ikke ligger på min egen server. Men det må være næste projekt: at lave min hjemmeside om så den indeholder weblog. Og muligvis i samme ombæring opdatere indholdet som jo nu må være nøjagtigt tre år gammelt.

Især ser jeg frem til at kunne hænge diverse deltagere i realityshows ud på min hadeliste, og få fjernet navnet Bjørn Elmquist for dermed at give ham det sidste velfortjente skub udi glemslen, hvor han så hører så uendeligt meget til.
Han er beviset på at Gud har humor og tv-journalister ingen kritisk sans.

Nu kommer jeg til at tænke på Keld Albrechtsen og at jeg faktisk aldrig har fundet ud af om tegnerne af Valhalla havde ham i tankerne da de tegnede den lille dumme jætte med smækbukserne som optræder i scenen i Udgårdslokes hal. Hvis du kender svaret så skriv!

Men idag bliver en god dag for jeg skal i IKEA og have svenske kødboller med lingon och sauce!!! Okay det er mad i kantinekvalitet, men jeg er altså syg med den svenske nationalret. Og det står jeg ved! Det er i alle tilfælde bedre end i Norge, hvor de hælder frikadellerne ned i den brune sovs, ja du læste rigtigt ned i sovsen!!

Nu vil jeg slippe tastaturet og vende tilbage til den analoge verden, for jeg skal jo i IKEA!

onsdag, februar 11, 2004

Dette er den første nye friske dag med min weblog. Jeg er lidt spændt på at se hvor ofte jeg kommer til at bruge den, men indtil videre er der da fire indlæg på det første døgn. Ikke helt ilde :-)

Jeg har lagt et par gode links ovre i højresiden. Min hjemmeside er godt nok ret gammel og trænger virkeligt til en grundig opdatering (læs skånselsløs revidering med redesign og indsættelse af nyt indhold), men den har stadigvæk sine momenter selvom den er meget drengerøvsagtig.

Når jeg har fået skrevet noget fornuftigt så vil jeg give adressen til den efterhånden voksende skare af mennesker som jeg holder utroligt meget af, men som jeg får ringet til alt alt for sjældent. I effektivitetens hellige tegn kan jeg så nå dem alle ved blot at skrive om mine oplevelser en gang - det burde virke for en glemsom og doven sjæl som mig.

tirsdag, februar 10, 2004

Gad vide om jeg kan lave et link til et billede
Nu virker skidtet!!! Jeg burde folde mig en hat af papir!!
Nu tror jeg at det er lykkedes mig at få skidtet til at fungere. Ihvertfald satser jeg på at kunne uploade...
Dette er mit første indlæg i min nye blogger. Jeg glæder mig til at komme igang med at poste mine tanker på min hjemmeside. Men jeg er lidt betænkelig ved om jeg nu kan få det til at fungere. Nå men det vil tiden vise...