fredag, april 30, 2004

Hverdagen på haiku'iansk

Den daglige dont kan til tider synes kedelig og helt uden inspiration, gejst og finesse. Jeg har besluttet mig for at gøre hverdagen mere vidtløftig. De mange små beskeder jeg sender skal være mere poetiske, for at starte et sted.

Midlet er haikudigte!

Hverdagen er grå
konformt som rugbrødets smag
haiku giver liv

Verdens bedste nummer!

Er Himmelhunden ikke bare verdens bedste nummer??! Det kan jeg af uransagelige årsager høre mange gange i træk. Det er iøvrigt den eneste stuerene sang, som jeg kan hele teksten på.

Nu drøner de små plastichøjttalere på den bærbare med herlig truckersang og Rolandorgel. Jeg er især vild med orglet...
Det er den rigtige måde at afslutte en arbejdsuge på.

....måske er det bare tid til at tage mine piller...

Turn on

Jeg har lige lagt mærke til noget. Og jeg er endda knapt vågen efter at have døset hen på sofaen foran DR1 og "A clockwork orange". Jeg har altid et-eller-andet tændt! I min pure ungdom, som ranglet pubertetsknægt med neonfarvede balltrøjer, var det radioen, der altid blev tændt som det første, når jeg trådte ind på mit værelse. Og helst på en rædselsfuld lokalradio. Senere blev det Amigaen, pc'en og siden hen tv'et som altid var tændt. En kort men gloværdig periode var det tv, radio og pc'er, der var tændt konstant samtidigt.

Dengang blev det for meget - så jeg slukkede tv'et....nogle gange i hvertfald. Heldigvis gik mit daværende tv i stykker og jeg havde en lykkelig periode på et halvt år uden tv - og det gik helt forrygende. Jeg købte et spisebord til køkkenet og Martin A og jeg drak en del øl i køkkenet - ofte til Kim Larsen eller bluesmusik. Ja, Martins TV var nemlig også i stykker.

Da fodboldsæsonen startede var jeg dog klar med et nyt tv. Askese kan også overdrives. Men vanen med at tænde tv'et som refleks var væk. Det troede jeg i hvertfald. For netop nu har jeg indset, at nu er det den bærbare, der er tændt stort set konstant og pr. automatik. Jeg vil vælge den næste last med omhu - og jeg vælger bøger. Nu skal jeg i gang med at få læst den stak bøger jeg længe har villet gå i gang med.
Men hvor er det lige at man tænder en bog?

onsdag, april 28, 2004

Trial and error-metoder er min foretrukne

Det har jeg atter konstateret! Men det lykkedes og nu er min weblog sørme på blogbot.dk! Hip hurra for utrættelig forsøgskombinatorik!

Jeg sender en stor tak til Dalager for at gøre mig opmærksom på blogbot's eksistens!

PS: Du skylder mig de 43 minutter jeg brugte på at få skidtet herligheden til at virke...

Lad os alle hensvælge i gamle danske ord

Gamle danske ord og udtryk er eventyrlige! Intet, jeg gentager intet, sprog kan få mig op at køre som gammelt dansk. Jeg indrømmer blankt at have tabt mit sprogfetishtiske hjerte til gamle danske ord og udtryk.

Alt den indblanding af engelsk i det danske dagligdagssprog gør mit trist og vred - ja man kan kalde det vægelsindet. Gid fanden tog alle de, som bruger mere en 5% engelske ord. Det vil samtidigt betyde at Big brother ikke ville kunne optages pga. komplet mangel på deltagere. Jeg har iøvrigt aldrig forstået, hvorfor de taler halvt engelsk efter et par uger i huset. Man burde vel netop hensvælge sig i sit eget sprog under indespærring, eller er det mig som er helt galt på den??

Jeg vil opfordre dig til at læse på gode gamle danske ord der bruges alt for lidt, som virkelig indeholder mange ord der fortjener atter at komme frem på vore læber, at blive råbt fra hustage fra Skagen til Gudhjem!

tirsdag, april 27, 2004

Hvorfor er det lige...

At det er meget nemmere at gå ned i vaskekælderen og smide tøjet i vaskemaskinerne, end det er at få det hentet igen?
I går opdagede jeg igen klokken halv et, at jeg havde fire bunker renvasket tøj liggende i vaskekælderen. Eller det vil sige - det gik jeg ud fra. For det kunne jo være at de andre beboere var blevet trætte af ustandseligt at skulle pille mit tøj ud af maskinerne, og simpelthen havde lavet en rituel afbrænding ud fra ræssonementet "ingen tøj = ingen tøjvask = ingen problemer"

Men det var næsten, hvor jeg efterlod det. Så jeg fik hentet halvdelen - og hængt en smule af det op. Men ellers ligger det og krympetørrer i posen som det plejer. Det er en af de dage, hvor jeg seriøst overvejer at hyre hjemmeservice.

mandag, april 26, 2004

Brug fem sekunder på at hjælpe

Jeg var så heldig at komme forbi Ny verdensorden og faldt over et link der vakte gensynsglæde. Thehungersite er et rigtigt godt initiativ, og jeg har i flere omgange haft det som fast morgenrutine at klikke forbi. Der er ikke noget, der giver dagen en god start som humanitært arbejde siddende på sin flade...

Gem linket - eller brug det som jeg putter ud i højre side (lige så snart det &£$@€! HTML begynder at makke ret).

Kill Bill 1+2

I torsdags så jeg Kill Bill 1+2 ud i et (næsten) i Biocity. Føj der er knald på! Det kan stærkt anbefales, for der er egentlig tale om een film omend der er et stilskifte fra 1'eren til 2'eren. 2'eren er en noget bedre film, men der er så pokkers mange sværd og Umu Thurman i stramt tøj i den første, så den får man mig ikke til at sige noget grimt om. Nix!

Lørdag stod den på Salmer fra køkkenet i Øst fra Paradis - som må siges at være helt i den anden grøft. En stille, men rørende film, der er god på sin helt egen måde. Hvis ikke jeg havde set den, så ville jeg tage i bio og se den...

Ting mit tv ikke kan vise

...hvis det står til mig.

Tiden er kommet til at stimle sammen mod de frygtelige ting, der forsøges broadcastet på vore tv-apparater. Her er min personlige top 3 over ting der ikke kan vises på mit tv:

1. Atletik
2. Cirkus
3. Dyrlægeudsendelser

Bobler: Golf direkte, reality-tv og alle programmer med Dildo-Jill

Apropros golf - så kan jeg på teaserne på Viasat Sport 1 se at Viasat har taget den værste og mest irriterende studievært i mands minde (værre end Charlotte Saks Bostrup i "Det modsatte køn") og sat på deres nye golfmagasin. Det bifalder jeg! For jeg ved at jeg ikke kommer til at se ham, thi mit tv kan ikke vise golf.

onsdag, april 21, 2004

The surfers er listening....

Der er vist nok nogle æreskodex, etikette og regler omkring hvad man må på sin weblog. Men dem kender jeg ikke. Faktisk er jeg ikke ret stor på regler.

Men må man spørge hvem der kigger? Jeg synes det kunne være mægtigt at høre, hvem der læser med i ny og næ. Nogle kender jeg - men der er sikkert nogle venner jeg ikke har mødt endnu, sagt lidt poetisk.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail (klik på billedet i øverste højre hjørne) eller kaste et håndtegn under kommentarer.

Æhhhh bæhhh

Nogle gange sker det bare.

Man står meget pludseligt ansigt til ansigt med et menneske, som sætter alle en flodbølge af kropslige mekanismer i gang samtidigt. Hjertet banker, maven snurrer, knæene svejer, håndfladerne bliver svedige, stemmebånden strejker og alle sanser skærpes. Man får tunnelsyn så alle lyde og indtryk bliver dulme og reduceres med et trylleslag til uvæsentlig fjern mumlen, og man ænser kun dette ene menneske.

Så står man bare der, som et stirrende, umælende stykke kvæg med fjoget grin og en hjerne der arbejder på højtryk, men aldrig kommer frem til noget tilnæmelsesvist brugbart. Og man ender med at vælte noget, grine højt uden grund eller sige begavede ting som "nååå er du også her". Når ordene ringer i luften og den skønne har fortrukket, står man tilbage med næsen fyldt med hendes duft og en større bebrejdelse af hjernens pludselige mangel på gode forslag. Kender du det?

Tor Nørretranders postulerer i sin bog "Det generøse menneske" at når et menneske skal finde en partner så gælder det om at demonstrere at man er god til noget, og hvis det lykkes så er det stort set underordnet hvad man er god til.
Men for at kunne imponere dette fantastiske og attråværdige væsen, må man jo kunne tale eller i det mindste have fuld kontrol over bevægeapparatet, og helts også en hvis timing.

Så er det jo at jeg tænker - når man sådan går helt i baglås - er det naturens måde at sige "glem det makker!", er der noget som overstyrer og på forhånd tager konsekvensen af at dette er ikke meningen? Jeg ved det lyder som en konspirationsteori, men er der en reguleringsmekanisme, som på en eller anden facon er lejret i vore gener?

Jeg har ikke oplevet ovenstående idag - men så een pige, der flere gange har efterladt mig i den tilstand, og jeg kom til at tænke "hvorfor"? Hurtigt efterfulgt af en tanke om det kunne være anderledes?

mandag, april 19, 2004

Endnu en prototypeweekend

Så er det igen blevet den tid, hvor jeg skal lukke øjnene og når jeg vågner er det ikke længere weekend. Og hvad har jeg så bedrevet på de ca. 62 timer der er gået siden jeg fik fri? Bedrøveligvis ikke så meget, når jeg nu i denne sene nattestund gør regnskabet op: Fredagen hensvandt i fredagsøl, der tog overhånd (som det plejer), kom hjem - slingrende og storskrålende på "Himmelhunden" og faldt i søvn til gamle Kim Larsen sange.

Lørdag gik med at være træt, spille computer, se tv og spise tortillas. Søndag fik jeg taget opvasken, set fodbold i tv og set "A knights tale" som iøvrigt er en forrygende film på sin helt egen facon. Hep hep - sikken en skelsættende weekend. Jeg fik sendt en vigtig e-mail og smagt på et par spændende øl jeg skal anmelde, men ellers har jeg vel basalt set ikke udført noget som helst.

Men hvorfor brugte jeg ikke tiden på alle de bøger jeg ikke har fået læst, på at lære at tale spansk, på at læse om Mellemamerika, på at ringe til venner som bor langt væk, på at se Aros, på at ringe til min familie, på at male, på at skrive, på at tage billeder som jeg kan glædes over om tyve år, på at løbe en tur, på at slendre en tur i den gamle by....jeg kunne blive ved.

Sandheden er måske at, hvis det virkeligt var så vigtig så havde jeg nok fået det gjort. Eller?

tirsdag, april 13, 2004

Dumme dumme tidsrøver

Jeg er blevet hooked på et lille dumt spil. Det er selvfølgelig dumt fordi jeg ikke kan finde ud af det.
Krabbebold er det skyldige infame stykke software...

ALt over 20 point er pral!

Ambitiøst ulig realisme

Ja så gjorde jeg det altså igen. Lavede en ambitiøs plan som jeg godt vidste ikke var realistisk. Min plan om at se hele 11 film til natfilmsfestivalen var indrømmet overmåde optimistisk, og resultatet fem film virker pludselig i det lys ikke specielt imponerende. Faktum er dog at jeg så fem forskellige film (Zatoichi, Intermission, Slanke Sussie, Inner senses, Nicotina) som alle var gode på sin måde.

Måske er det igen et tegn på at jeg ikke er helt voksen. Jeg har lært nu at disse tegn kommer dryssende med guds nænsomme venstre hånd, men mangler stadig at finde ud af om det så er godt eller skidt.

Men hvorfor er det at, vi i det hele taget lægger planer, der er alt for svære at opfylde?

onsdag, april 07, 2004

Hit n' run?

Nu har jeg på det sidste læst flere weblogs, hvor indlæggene vel nærmest kan karakteriseres som essays, hvilket jeg finder utroligt spændende at læse. Flere udviser enddog en stor tålmodighed og mådehold så de nøjes med at poste måske hver tredje-fjerde dag.

Jeg derimod poster gerne flere gange dagligt, uden nåde og med korte spontane og uigennemtænkte tekstskriblerier. Det er sådan lidt hit n- run - eller drive-by-typing. Er jeg virkelig en hit n' run-type?? Faktisk ville jeg selv have skudt på at jeg var essay-typen, for jeg synes jo selv at jeg er dybsindig.
Men igen - at skrive et essay svarer til at man ved lejrbålet sidder lidt tilbagetrukket og først sidst på aftenen kommer med et dybsindigt ugh, der sætter hele aftenens samtale i relief. Og det gøres uden at sige eet ord for lidt eller for meget. Ved lejrbålet vil jeg til enhver tid ligge i top 5 over taletid. Sidst på aftenen ville jeg være tør i halsen efter at have talt for meget og øm i kroppen efter at have hvirvlet armene rundt i konstante gestikulationer og malende fagter.
Så måske er jeg i virkeligheden meget talende i min weblog, akkurat som i det virkelige liv.

Kan man godt være dyb og hurtigsnakker på samme tid?

tirsdag, april 06, 2004

Prætentiøs

Update: Æv jeg har lige opdaget at jeg har stavet prætentiøs med 's': prætensiøs. Jeg skal straffes, ja jeg skal! Nu pisker jeg mig selv et kvarters tid med frosne printerkabler, inden jeg tager i biografen. Lidt upraktisk at sidde der og tapbløde på sæddet, men sådan må det nødvendigvis blive.

Hvor f.... er de piller?!

Starfucker, prætentiøs weblogger eller hvem er jeg?

Nu er jeg ret ny udi weblogging (jo flere gange jeg siger det ord højt jo mere kommer det til at lyde som en sammentrækning af webbaseret børnlokning).
Men når jeg læser en weblog, med tankeskabende indhold, mange kommentarer og en række links til etablerede bloggere; så tænker jeg: bare mit link stod der.
Gør det mig til Prætentiøs starfucker?

Jeg har aldrig set mig selv som starfucker. Blandt mine gyldne stunder husker jeg stadigvæk, at jeg som 7 årig sparkede mit største idol Poul Kjøller over benet i Ålborg Zoo. Men hvorfor så ønske at blive optaget på listen?

Måske er det fordi at weblogging nemmest giver mening når man kan se, at der er nogen som læser den. En henvisning ville være et af de anerkendende nik, man kun længes efter, når man ikke er helt overbevist om sit eget værd.

Jeg glemmer nogle gange at jeg vel i bund og grund skriver min weblog for min egen skyld, for at se mine tanker på skrift.

Nogle gange når jeg bladrer igennem gamle indlæg, så kommer jeg i tvivl om, webloggen giver et billede af hvem jeg er eller den jeg gerne vil opfattes som.
Måske er det begge dele, men er det så det jeg gerne vil? Det får mig til at indse at jeg faktisk ikke rigtigt ved, hvorfor jeg skriver weblog.
Det er lidt skræmmende at jeg trofast skriver hver dag, dybest set uden at vide hvorfor.
Men det slår mig lige at måske skriver jeg for at finde ud af hvem jeg er...

mandag, april 05, 2004

Så er jeg røget med på bølgen

100 ting om mig

Læs dem og tud!
Eller mere sandsynligt; bær over med mig.

Håber ikke, at jeg er som alle andre

For så kunne det godt se ud til, at jeg har valgt de forkerte film til natfilmsfestivalen.

Publikumsstemmerne på bedste film, i København har givet følgende top 10, hvoraf jeg kun har een på mit program:

1. Metallica: Some Kind of Monster
2. Infernal Affairs
3. Bomb the System
4. Prosti
5. Tokyo Godfathers
6. Fuse
7. Memories Of Murder
8. Four Shades of Brown
9. Nicotina
10. Kal Ho Naa Ho

Jeg satser på at jeg er unik, har mine egne holdninger, kender min filmsmag og har valgt det optimale program med hensyn til at få flest film med sværd. Tokyo Godfathers kunne godt lyde som en film med masser af sværd, mon jeg alligvel ikke har det optimale program.... Går jeg glip af noget?

søndag, april 04, 2004

Natfilm aka filmextravaganza

Jeg skal jo for første gang til Natfilmsfestival, i næste uge. Efter at have gransket programmet grundigt og ukritisk, så står det lysende klart: Jeg kommer til at frådse i film i næste uge!

Nu håber jeg så bare at Mikkel og Martin har lavet cinematiske ønskesedler der matcher.
Her er mit program:

Tirsdag, 06.04
20:00 Zatoichi (Øst for Paradis)

Onsdag, 07.04
24:00 Northfork (Øst for Paradis)

Torsdag, 08.04
16:00 Man Follows Birds (Øst for Paradis)
18:00 Intermission (Øst for Paradis)
24:00 Slanke Sussie (Øst for Paradis)

Fredag, 09.04
20:00 Inner Senses (Øst for Paradis)
24:00 Svidd neger (Øst for Paradis)

Lørdag 10.04
16:00 The Bookstore (Palads)
19:00 Buddy (Palads)
24:00 Nicotina (Øst for Paradis)

søndag 11.04
19:00 Ondskab (Palads)

Orv mand!! Jeg har lige talt sammen, og det er hele elleve film!!! Når Natfilmfestivalen er forbi, skal jeg vist lige vænne mig til lyset igen.... Gad vide om jeg så burde tage flere piller?

fredag, april 02, 2004

S.... beeb beeeb.. #%&@£ møg!!!

Ja nu havde jeg lige brugt tid på at rette i min weblog, så jeg kunne lave en liste over anbefalelsesværdige film, men så gik blogger.com lige ned - to gange! Så nu gider jeg altså slet ikke igen.

Nå men I skal ikke snydes helt. I går så jeg Dobbeltliv - en fransk film, hvor man til sidst krummer tæer og højlydt hvisler ud mellem de skærende tænder, at hovedpersonen er et ynkeligt skvat og en stor idiot. Men de siger at en god film vækker følelser i dig som tilskuer - og det gjorde den. Så den må siges at have en vis kvalitet.

Jeg vil være millionær og have egen biografsal, der har jeg lige fundet ud af!
For det var d....dutteme cool at være blot tre personer til en filmforestilling! Vi følte os lidt som millionærer, der sad i vores egen privat biografsal. Det er ikke sidste gang jeg skal prøve det.

Irréversible kan iøvrigt også anbefales, men husk at tage dine piller og undlad at se den med tømmermænd, for den er hård kost.

torsdag, april 01, 2004

Forspildt chance

Jeg har netop i dag opdaget at fjernhealing.dk er taget. Ævæv dobbeltÆV! Det var ellers Peers og min plan at oprette en pengemaskine der kunne sælge højst immaginære ydelser til mindre fornuftsbemidlede. De kunne få lov til at betale f.eks 400 kroner og så bestille en fjernhealing af en lidelse på et selvvalgt tidspunkt, og så ville de få en email med bekræftigelse på at de ville modtage en fjernhealing på ovennævnte tidspunkt.

Vi ville naturligvis ikke røre en finger, men tro kan flytte bjerge - og kundens egen tro på fjernhealing ville sætte kroppen i stand til at heale sig selv. Vupti så har vi faktisk leveret det vi lovede: healing. Og stadigvæk uden at røre en finger. Men stenhealing.dk er ledig.....hmmmm

Kan man få et polititilhold mod sig selv?

På vej hjem fra arbejde syntes jeg flere gange at jeg hørte lyde. Nej det var ikke stemmerne, vi har jo behandler-Danmarks ord for at de aldrig kommer igen. Men det var sådan en flabet og belastende høj piften, som om nogen ville i kontakt med nogen og havde glemt at man kunne tale til dem.

Så kom jeg til at tænke på den sygdom eller lidelse, hvis det skal være helt korrekt. Ja tak! Okay da...Shhh! Altså den lidelse, hvor man ufrivilligt bander, og råber højt til andre og helt uantastet. Tænk, hvis jeg lige pludselig havde fået den mens jeg var inde ved grønthandleren.

Så kunne jeg uden at vide det have gjort mig selv flov ved konstant at råbe og skrige, lave verbale udfald mod sagesløse og ikke mindst pifte virkeligt virkeligt højt og upassende. Hvis så jeg samtidigt var blevet skitzofren så kunne jeg være nødsaget til at melde mig selv til politiet for chikane.

Men kan man få et polititilhold mod sig selv? Og er politiets sagsstyringssystem overhovedet forberedt på at have samme personnummer på både offer og overfaldsmand?

Hov! Jeg synes jeg hørte nogen.....

....jeg burde virkelig tage mine piller....

Er mangel på inspiration dovenskab ?

Jeg har for lang tid siden malet et billede, og jeg mangler lige at male de sidste få centimeter af kanterne røde, og så er der liiiige det med motivet....
Det er som om at der mangler noget, og jeg kan ikke rigtigt komme på hvad jeg skal gøre ved det. Nogen forslag? For jeg skal have det færdigt det kan blive hængt op. Og nix det har intet med at gøre at jeg troede at jeg skulle være voksen. Overhovedet ikke, nej! Basta!

.....måske lidt så.