onsdag, maj 26, 2004

Pyt i anden

Ikke at forveksle med den svenske nationalret (hvis sammensætning iøvrigt altid har undret mig). Mit pytteri fra sidste uge har fået en udvikling. Hver gang jeg bliver konfronteret med mine gerninger tænker jeg bare "og hvad så?!", trækker på skuldrene og har vel en attityde der meget tydeligt viser at jeg er da ligeglad.

Det virker faktisk, for andre overtager min holdning og tænker pyt.

Pyt i anden!

Sækkepibemusik

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men der er altså noget særligt over sækkepibemusik. Noget dragende og beroligende melankolsk.
Da jeg var i Skotland og stod kold og træt en regntung gråvejrsdag ved loch'en og betragtede de grønne bakker omkring mig, da slog det mig at sækkepibemusik er det mest naturlige der kan opstå i sådan et landskab. Det var en fattet og sørgmodig ro.
Siden får jeg den samme følelse hver gang jeg hører sækkepibemusik.

Samtidigt er det alletiders at høre når man skal skrive noget, der skal være hurtigt færdigt, men også velformuleret.

fredag, maj 21, 2004

Pyt er kun et fattigt ord

Jeg må være blevet ældre og klogere! Hurra! Ikke just gammel og vis, men måske bare lidt mindre dum på livet. Normalt når jeg har lavet noget rigtigt dumt, vil jeg ærge mig i lang tid efter og svælge i de fejlaftige valg og alle de rigtige beslutninger jeg ikke tog. Men efter at have dummet mig onsdag aften...aaarh okay lad os være ærlige og sige nat..er jeg allerede på vej til at have rystet det hele af mig.

Selvpineri har jeg alle dage været en yppig udøver af. Helt uden hjælp kan jeg matre mig selv både længe og vedholdende med den dygtige torturbøddels sans for præcision.
Tramp tramp tramp! Hælen jogges med stor sikkerhed i bund på de sjælelige ligtorne.
Især når det har været helt unyttigt har jeg været rigtig god til det. Men det har egentlig aldrig rigtigt givet noget særligt resultat, altså ud over en masse ørkesløse spekulationer.

Fortrængning er en noget jeg aldrig rigtigt har excelleret i. Men nu hvor jeg har smagt dens søde frugt, vil jeg absolut hengive mig til den om ikke ligefrem ædle så nyttige diciplin.

Nææææ ordet pyt! vil fremover blive en fast bestanddel i mit vokabularium og en god hjælper i mine fremtidige (og forhåbentlig korte) kriser.

Faktisk er jeg helt stolt af mig selv.

Pyt pyt pyt pyt pyt PYT!

Ja det lyder s.. godt!

onsdag, maj 19, 2004

Rejs jer kammerater!

Rejsekammerater er nu fundet - to styks søde, åbne og fornuftige piger med rejseerfaring. Jeg mødte igår for første gang de to piger, som jeg har mailet med omkring, at vi kunne slå følge på rejsen til Mellemamerika.

Det gik rigtigt godt - og vore planer kan passe sammen, og endda bedre end vi måske havde regnet med. Dermed er min ene udfordring nu gået til udførings- og planlægningsfasen.

Jubii!

Mit største problem idag er at jeg skal stå i baren til grise-firma-festen i aften og ikke er sikker på at jeg kan nå at drikke alle de gratis øl jeg får for det på fire timer fra ti til to. Men det er sgu nok et luksusproblem.

mandag, maj 17, 2004

Interview - spørgsmål 2

2. Ifølge din fødselsattest må du efterhånden være omkring de 30 - er det så ikke på tide at blive voksen og lave voksen-agtige ting?
Tjoo...
Ja jeg kommer ikke uden om at livets store timeglas lader ubønhørligt sandkornene falde, så det uundgåelige er lige om hjørnet: jeg bliver 30! Men jeg har bestemt mig for, at det først er når man er blevet 30, at man skal gøre voksenagtige ting, opprioritere fornuften, handle logisk og optimalt ifølge bankrådgiveren, forældre, kosteksperterne og andre fornuftsikoner.

Eller også kan man give pokker i det hele og gøre nøjagtigt hvad man har lyst til. Jeg spekulerer stadigvæk lidt over det, for jeg har indset at jeg er nødt til at have planen klar inden jeg fylder år. For den første tid efter det skarpe hjørne er jeg sikkert for chokeret og optaget af at ærge mig over alt det jeg ikke nåede, til at kunne anlægge en handlestærk strategi for resten af mit liv.

Jeg tror at det er nemmere at blive voksen end at forblive barn, så jeg vil nok nyde at gøre ikke-voksne ting i lang tid endnu. I virkeligheden gør jeg mange voksne ting, så jeg svælger nok lidt ekstra i de ungdommelige stunts jeg i ny og næ ser mit snit til at udføre.

Æv jeg er nok mere voksen end jeg lige havde regnet med.

Prærejsekuller

Jeg er begyndt at kunne mærke forventningen indfinde sig. Snigende og som en sagte kilden i maven.
Når jeg tænker på rejsen virker det nu som en håndfast realitet, at jeg skal afsted og ikke blot som en smuk opnåelig drøm. Det er fantastisk!!

Men det betyder også at jeg begynder at indse, at der er mange mennesker som jeg må undvære i lang tid. Og jeg ved ikke helt, hvilken Jeppe der kommer tilbage til dem. Tanker melder sig om at jeg har en forpligtigelse over for de mennesker der savner mig. Jeg må love at komme helskindet hjem. En god ven skrev "et løfte er et løfte".

Gud hvor bliver jeg altså sentimental når jeg tænker for meget.

søndag, maj 16, 2004

Min ven - her har du mig tilbage...

Ka' ikke lige huske, fra hvilken gammel dansk schlager citatet stammer, men det passer nu meget godt. Nu er jeg tilbage online.

At skrive weblog er noget jeg giver mig tid til, så når der sker meget i mit liv finder jeg ikke altid tiden til at skrive indlæg. Men så er der jo lidt at glæde sig til når jeg kommer tilbage igen.

Jeg har været en uge i København i forbindelse med arbejde og har været så heldig at kunne kombinere det med et besøg hos min ven M. Vi har virkeligt hygget os!

M er et fantastisk menneske og en dejlig ven, som jeg er meget taknemmelig for at have, så det har været en rigtig god uge. Og så har jeg opdaget lyksageligheden ved rødvin i tre-liters-karton. Livet er smukt!

For hver gang jeg er i København finder jeg byen mere tillokkende. Jeg tror godt at jeg kunne bo på Christianshavn. Både pizzeria Peto og knejpen "Stærkodder" virker som steder jeg kunne lære at holde af. Så er det jo også lige midt i Gasolin-land og bare at kunne se Knippelbro og andre steder fra Kim Larsens tekster er lidt fascinerende.

Interview - spørgsmål 1

Jeg kan se at Rasmus fem spørgsmål kommer til at tage en rum tid at besvare, og at svarene kan blive forholdsvist lange. Så nu kommer de et af gangen. Man kan opfatte det som en føljeton, hvor man til sidst må erkende at jeg er komplet afsindig eller ikke.

1. Hvad er helt præcist det fede ved film med sværd, og har du en yndlingsfilm indenfor genren?
Jeg er ikke helt sikker. Men der er noget uforpligtende over en film med mange sværd. Kampscener med hug- og stikvåben er rendyrket action og der er ikke plads til dialog og dybereliggende mening - det er en emotionelt udpræget endimensionel oplevelse. En kamp mellem godt og ondt - sort og hvidt. Jeg føler en barnlig glæde over at kunne hengive mig helt til smukt korregraferet action. Slagvåben er heller ikke så effektive som nutidens skydevåben, der kan rimeligt betjenes uden megen træning. Effektivitet med et sværd kræver træning, det aspekt kan jeg godt lide.

Den slags kampe er også meget personlige, fordi de kæmpende må stå ansigt til ansigt - det forstærker følelsen af opgør.

Måske er det jægerens urinstinkt der gibber i mig når der kæmpes på liv og død. Faktum er at det fascinerer mig som ellers er en fredelig mand.

Okay - jeg er nok bare lidt en drengerøv - men jeg er jo heller ikke 30 endnu.

fredag, maj 07, 2004

Jeg er gal og ikke gal

Mine overvejelser om køb af kasteøkser skal i øvrigt ikke sættes i sammenhæng med mit sure opstød forleden. Det skal for god ordens skyld også fastslåes at problem 1 ikke er løst med øksebrug!

Nej det er såmænd bare en vild ide, som kommer sig af at det giver mig et adrinalinsus at hamre en stor økse afsted mod et mål og se den ramme med en ødelæggende kraft. Jeg har prøvet det nogle gange og nu er det blevet lidt af en besættelse at ville eje sådan en økse. Det må være nogle dybe primale urinstinkter, som rør på sig. Men jeg begynder at forstå folk, der fortæller at de føler sig magtfulde når de står med et skydevåben. Jaja - det er en lidt gal og halvskør ide, men det er vel i virkeligheden ikke spor mere tosset end bueskydning, hammer- og spydkast?

torsdag, maj 06, 2004

Problem 1 er løst

Nu er mit ene problem i forbindelse med min rejse til Mellemamerika løst. Med lidt held kan problem 2 blive løst i slutningen af ugen, hvilket så vil efterlade mig med to udfordringer.

Problem 1: Af få afgjort, hvad vi gør med lejligheden når vi skal ud at rejse. Vi kan fremleje eller opsige.
Problem 2: Jeg har orlov en måned før de andre to jeg skal rejse med, så jeg skal finde nogen at rejse med ihverfald den første måned.

Jeg har engang hørt at der ikke er noget, der hedder problemer - kun udfordringer. Men havde man mange udfordringer kunne det være et problem, som jo så i virkeligheden er en...ja du gættede rigtigt: udfordring. Man kan sige at det måske er lige vel akademisk, men der er lidt om snakken. Problemer bruger man energi på at bekymre sig om, udfordringer bruger man energi på at finde løsning på.

Udfordring 1: Få fremlejet lejligheden med møbler i perioden 1. september til 15. januar
Udfordring 2: Finde en rejsekammerat i september, som jeg svinger med og som har samme planer som mig

Nu har jeg brugt en del energi på at bekymre mig, men snart kan jeg bruge den på at få løst de udfordringer jeg står overfor. Og gevinsten er klar: hvis jeg kan få fremlejet lejligheden så kan jeg rejse afsted med ro i sindet. Får jeg arrangeret en rejsekammerat, så skal jeg ikke rejse alene og så tør jeg godt stå ud af flyveren når jeg lander i Mellemamerika.

PS: skrevet klokken halvsyv i morges i toget til København, så hvis der er slå- og kommafejl spør jeg bare "hvor godt staver du selv når du lige er stået op?

onsdag, maj 05, 2004

Goddaw mand øksekast

Det er da helt normalt at ville anskaffe sig en kasteøkse....eller to? Ikk'?

Eller er det først når jeg fortæller, at jeg ved hvor I bor, at I bliver nervøse?

Jeg kan altså ikke finde mine piller....

Interview meme

For et par dage siden fik jeg de fem spørgsmål fra Rasmus til mit interview og jeg må give ham ret i at de er et hit. Nu bliver det spændende om svarene også bliver det, for et par af dem kender jeg ikke selv svaret på endnu.

Her er de fem fantastiske og drilske spørgsmål:

1. Hvad er helt præcist det fede ved film med sværd, og har du en yndlingsfilm indenfor genren?

2. Ifølge din fødselsattest må du efterhånden være omkring de 30 - er det så ikke på tide at blive voksen og lave voksen-agtige ting?

3. Hvordan lærer man at drikke whiskey "rigtigt"? Jeg har længe været nysgerrig efter hvordan man kan drikke det uden cola eller noget lignende til at blande op med

4. Hvad er dit gamle, danske yndlingsord, og hænger din antipati mod golf monstro sammen med, at der er så mange mporterede, engelske ord i det?

5. Hvis du nu fik besøg af Uma Thurman (komplet med sværd og gult, stramt tøj) i morgen aften, hvad ville du så kokkerere til hende?

Kan du gætte svarene?

tirsdag, maj 04, 2004

Hvornår er det egoisme?

Så meget spekuleren blev det heller ikke til. Det er utroligt, hvor hurtigt søvn kan induceres når man får en godnatøl.

Dog nåede jeg at tænke over noget i badet i morges. Hvordan kan jeg afgøre om min harme over en anden persons ændring af planer ud fra egne behov, blot er et udslag af min egoisme: jeg vil jo bare have at det jeg har planlagt bliver til noget. Glemmer jeg at tage hensyn til ham?

Jeg synes det faktisk ikke, men tanken lurer i baghovedet "hvad nu hvis det forholdt sig sådan".

Lige nu er jeg også lidt trodsig og har lyst til bare at gøre noget rigtigt drastisk, bare for sådan lige at være sikker på at jeg ikke føler mig krænket og trådt på.

Det går over. Skal bare lige rase af.

Det er s.. ikke fair

I knapt to år har jeg arbejdet frem mod et mål. Jeg har være sparsommelig i min hverdag, foretaget ofre, prioriteret drømmen, kalkuleret, spekuleret, undersøgt, handlet konsekvent og endelig planlagt. Jeg har gjort alt, hvad der burde være nødvendig for at kunne nå målet, som er at realisere en drøm. Målet har hele tiden været tydeligt og meldt klart ud. Og nu hvor der er så kort tid til, så ramler flere ting. Trods alle mine planer, har jeg ikke formået at planlægge med at andre pludselig prioriterer anderledes og manglende reflekteren over det vi havde sat os for.

Som følge deraf må jeg nu slås med at få løst to problemer, førend jeg kan rette min energi mod at realisere drømmen. Jeg skal nok få dem løst, for jeg finder altid en løsning. Men hvor er det surt! Lige nu er jeg virkelig skuffet og føler at mine mange kræfter og ofre har været en forgæves. Det er sgu ikke fair, for jeg føler at jeg har gjort alt det rigtige, og alligevel står jeg lige netop i den situation jeg har forsøgt at undgå.

Drømme er nu engang sådan, at de skal realiseres nøjagtigt som man ser dem for sit indre blik Alt andet føles som en billig replika, en accept af det middelmådige. En hån mod drømmen. Man må ikke gå på kompromis ,når man skal realisere en drøm. Og det bliver jeg nødt til...

Jeg skumler i natten og forbander den søvnløse spekulation...

søndag, maj 02, 2004

Glædesliste

Jeg læste på liv i Lisa? og fandt hendes Gladliste. Det mindede mig om, at jeg har en lille kinabog med en liste over ting, der gør mig glad. Efter noget intens søgning, som i øvrigt bragte hele fire glemte ting frem til overfladen, fandt jeg den.

Ud over "gladlisten" lavede jeg også en liste over ting, jeg gerne ville prøve. Det er nu snart halvandet år siden jeg lavede de to lister og status er at, bortset fra en lille håndfuld punkter, så har jeg gjort de ting som gør mig glad i udpræget grad. Samtidigt har jeg prøvet syv af de ting jeg satte mig for, og lagt planer for fem andre. ALt i alt en realiseringsgrad på cirka 50%.

Jeg har virkeligt været inspireret den eftermiddag på Cafe Rookie i Silkeborg, for jeg fik også lavet en liste over gode vaner.



Glæde i nuet
fortidens skygge blegner
legen er lyset