mandag, maj 17, 2004

Prærejsekuller

Jeg er begyndt at kunne mærke forventningen indfinde sig. Snigende og som en sagte kilden i maven.
Når jeg tænker på rejsen virker det nu som en håndfast realitet, at jeg skal afsted og ikke blot som en smuk opnåelig drøm. Det er fantastisk!!

Men det betyder også at jeg begynder at indse, at der er mange mennesker som jeg må undvære i lang tid. Og jeg ved ikke helt, hvilken Jeppe der kommer tilbage til dem. Tanker melder sig om at jeg har en forpligtigelse over for de mennesker der savner mig. Jeg må love at komme helskindet hjem. En god ven skrev "et løfte er et løfte".

Gud hvor bliver jeg altså sentimental når jeg tænker for meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar