fredag, august 27, 2004

Der er 72 timer endnuuuuu

Lige nu har jeg en ubændig trang til at høre Poul Dissings "24 timer endnu". Heldigvis har min mor cd'en, så den skal jeg absolut høre i aften.

Nu begynder det for alvor at nærme sig og realiteternes net strammer til. Jeg er begyndt at forstå de konsekvenser mit valg har. Jeg skal væk fra min arbejdsplads igennem syv år, jeg skal ikke se min kære familie, pragtfulde kollegaer og fantastiske venneri lang tid, ingen Fatter Eskil i lang tid og Århus er ikke min by før til juli igen.

Men store handlinger har store konsekvenser - og intet i livet er gratis. Så jeg ser sådan på det at når jeg skal lide store afsavn så får jeg også en stor oplevelse i stedet.

Jeg kommer nu alligevel til at savne dem.

Mikkel sagde igår at "gad vide hvor længe der går, før du finder ud af at det ikke er en ferie, men en rejse og at du ikke skal hjem før om lang tid". Altså hvor lang tid går der før jeg er 100% til stede i "rejsetilstanden". Man kan jo kalde det for en vagabondisering. Mit bud er en eller to uger, alt efter mængden af oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar