torsdag, september 30, 2004

Manana manana

Efter nogle dage i Belize er vi nu i Guatemala, hvor der skulle vaere billigt, hvilket passer godt for vi har brugt lidt mere end beregnet.

Indtil nu har vi mest vaeret paa de turismens hovedspor og man skal lede for at finde de billige hostels og restauranter. En ting staar fast. De lokale oel er dyre! I et land hvor 90% maa klare sig for ca. 24 kroner (28 quetzales) saa er en bajer til en femmer mange penge.

Efter en lang bustur gennem Belize og det nordlige Guatemala var vi fremme i Flores, som er hovedbyen i det smaatbefolkede Petenomraade som udgoer halvdelen af Guatemala.

Bussen stoppede ved lufthavnen, som er en landingsbane og to skure der ligner lader, og vi blev gennet over i et folkevognsrugbroed.
Vi forklarede at vi skam skulle nordpaa til El Remate, hvorefter de sagde at bussen gik om ti minutter. Derefter brugte vi det naeste kvarter paa at koere tre gange rundt i, hvad der skulle forestille bymidten.

Pludselig blev vi sat af ved et hotel og fik at vide bussen kom om ti minutter. Efter tre kvarter spurgte vi damen ved desken, hvornaar vores bus kom. Hun ringede efter nogen og nogle minutter senere kom en forsovet mand med morgenhaar i en varevogn.

Vi kom til El Remate, hvor vi boede hos en flink engelsktalende fyr og hans tysktalende ven i deres hostel. Selvom vi var de eneste gaester var det hyggeligt. Udenfor vores hytte sad en stor tarantel hver nat. Han hedder Sigurd nu.

Tidligt morgenen efter saa vi Tikal som skulle vaere den mest imponerende af alle Mayaruiner. Dog har vi set saa mange at der skal en del til at imponere os, og vi var ikke specielt imponerede. Det var flot og stort. Det bedste var at sidde oppe paa toppen af et 64 meter hoej pyramidetempel klokken 7 om morgenen og spise Bimbotoast.

Vi saa masser af aber. Idag talte vi med nogen som saa en jaguar. Vi er groenne af misundelse!

En ting jeg skal arbejde paa at vaenne mig til her i mellemamerika er manana-mentaliteten. Alt kan vente og ingen tager notits af at en bus er ti, tyve eller tredive minutter forsinket. Det har jeg absolut ikke vaennet mig til endnu. Dog er jeg slet ikke klar til at acceptere naar en aftale pludselig ikke overholdes.

Vores shuttlebuschauffoer til Tikal, kiggede mystisk paa os da vi gjorde ham opmaerksom paa at de havde sagt at de koerte tilbage klokken et. Nej det var nu foerst klokken halvtre mente han. Lidt presset af vore mugne blikke blev det dog til klokken to. Grund: han skulle lige have en middagslur!
Det er paa saadanne tidspunkter at jeg bander og kalder dem for abekatte, og fem minutter efter fortryder jeg.

En anden dansker forklarede mig at det var en del af oplevelsen.

Den tygger jeg stadig paa. Han har ret, det ved jeg, men jeg skal bruge mere tid. Meget mere tid.

Nu er vi i Coban midt i Guatemala. Vi var paa en fantastisk tur idag til en lagune som faktisk er en raekke damme paa en naturlig bro af limestone, hvorunder en flod loeber. En lille del af vandet loeber dog igennem dammene, som har forskellige farver. Emerald, safir, smaragd var dammene.

Bagefter var vi 900 meter inde i en grotte, hvor vi bogstaveligt gik i lort. Masser af flagermus har efterladt et lag guano. Flot var det dog og der stank kun en lillebitte smule.

Guiden var en fin fyr og han havde fikset det saadan at vi i oppustede slanger til lastbilshjul, kunne flyde nogle kilometer ned af floden som udsprang fra grotten.

Det var eddermadme hyl!
Og jeg faldt ikke i vandet og fik vel kun ti grene direkte i smasken.

Nu vil jeg smutte. Vi skal ud at spise sammen med et par andre som vi var paa tur med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar