lørdag, oktober 02, 2004

Det er dyrt at blive bestjaalet

Nu har jeg brugt hele eftermiddagen igaar og hele formiddagen idag paa at snakke med forsikringsselskabets emergency line, min mor og i flere omgange og i laaang tid Thomas Cook som har udstedt mine rejsechecks.

De er meget grundige og jeg har vel forklaret ti gange saa meget til folkene hos Thomas Cook, end jeg fortalte politiet, som vel i bund og grund blot konstaterede at der var en mere til den svulmende statistik. Men politirapporten er jo den eneste maade hvorpaa man kan faa noget fra sin forsikring og refund af rejsechecks.

Faktisk var det lidt af en oplevelse at sidde paa en lillebitte stol i en betoncelle sammen med en politimand i fuld uniform og velsagtens ti stykker papir og ni stykker kalkerpapir i den udtjente men store skrivemaskine. Han kunne kun lidt engelsk og jeg kun lidt spansk, men det gik.
Heldigvis havde turistpolitiet hjulpet mig med at udfylde et skema paa engelsk og spansk med de vigtigste detaljer.

Uanset at det var mig som var blevet forulempet saa foelte jeg mig alligevel lidt kriminel som jeg sad der paa min lille stol naer gulvet og kiggede op til den store politimand.

Humoeret er fint og heldigvis havde jeg nogle kontanter paa mig saa jeg kan klare mig. Rejsechecks skal nok blive refunderet og mit visakort er lukket, og et nyt kommer ud sammen med drengene paa soendag.

Men flybilletterne kan blive svaere at faa genudstedt og mit visa til Cuba kan maaske blive et problem. Ud over det skal jeg bare udfylde en satans masse formularer omkring alting.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar