onsdag, oktober 13, 2004

I soendags vaagnede jeg en kende bagstiv og med en udpraeget mangel paa evne til at staa op. Isaer havde jeg afsindigt ondt i min venstre hael og hvorledes skaden er opstaaet stod ikke klart.

Men jeg dansede en del til salsarytmerne, ikke salsa men vist naermere noget russisk inspireret folkedans. Sjovt var det nu.

Jeg skulle med Jorge, min underviser, paa stadion for at stoette Antiguas groen-hvide lokalhelte.
Sammen med fire andre studerende, en smule medtaget Jorge og en godt bagstiv foedselar tog vi til byens sportsmekka.

Kampen var udemaerket, og jeg havde jo paa forhaand tillaert mig en raekke nyttige gloser. Paa stadion fik jeg rig mulighed for at praktisere det laerte og samtidigt laerte jeg nogle flere af sidemaend og min underviser.

Cerote og huego gordo er to udtryk jeg staerkt kan anbefale paa Guatemalanske fodboldarenaer.
Kampen blev vist paa nationalt tv, og naar Antigua havde et af deres mange hjoernespark i anden halvleg filmede de direkte mod mig. Her er det saa at jeg er overbevist om at jeg har vaeret paa tv pegende paa dommeren og raabende "fede boesse!" til de omkringstaaendes store jubel.

Solen var staerk og jeg dehydreret, hvilket maaske tjener som en form for undskyldning.
Fik jeg fortalt at Antigua vandt 3-2?

Mandag brugte jeg endnu en dag i skolen og kan nu i teorien tale i datid. I teorien kun desvaerre.

Foeljetonen om mine problemer med genudstedelse af rejsechecks har faaet endnu et kapitel. Det ville tage fire dage at faa dem i Antigua. I Honduras, hvor jeg er nu kan jeg ikke faa dem, men til gengaeld modtage penge via Western Unions pengetelegrafservice. Lidt gammeldags, men hurtigt.
Checksene faar jeg i Costa Ricas hovedstad. Tror jeg da.....

Hele tirsdagen har vi brugt paa transport. Op klokken 3:30 og med shuttlebussen klokken 4:00. Bus og bus er nok meget sagt. En varevogn med 11 saeder og doedsforagtende chauffoer.
Herovre overhaler vi gerne tre busser op ad bakke og med en stor lastbil i modkoerende retning paa en bjergvej med stenskredsfare. Ofte endda.

Vi koerte med et overraskende godt og effektivt busselskab i Honduras og oplevede at vaere de eneste fire passagerer i bussen de sidste par hundrede kilometer. Dog skulle vi da ikke snydes for den obligatoriske film. Jeg fandt knapperne til at skrue op for lyden saa for en sjaelden gangs skyld var alt perfekt.
Saa ankom vi en time foer beregnet!! Og nu mangler vi slutningen paa den overraskende gode film "The last castle".

Her i Tela paa den caribiske kyst er der ikke saa ringe endda, med varmt vejr, varmere vand og billige priser.
Om et par dage tager vi ud til dykkerparadiset Utila.
Ja jeg skal nu altsaa kun snorkle og slappe af i min haengekoeje. Men alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar