fredag, oktober 01, 2004

Tyv ja tyv det skal du hedde!

Ja idag oprandt den store dag, hvor vi skulle udfordre skaebnen, teste vores vovemod og grine faren lige lukt ind i ansigtet.

Vi skulle rejse igennem Guatemala City med de almindelige busser. Nu er det jo en enorm farlig by saa hvorfor dog? Jo vi kunne spare ca. 80%, hvilket altid er en god grund naar man rejser billigt.

I alle boeger staar der at Guatemala City er et sted, hvor mange bliver roevet. Isaer paa busstationerne i Zona 1. Gaet selv hvor vi skulle hen.

Det gik fint; vi kom ud af bussen, fik vore rygsaekke og kom helskindet ud i en taxa som skulle farte os de 500 meter hen til busstationen, hvorfra vi skulle tage den lokale chickenbus til Antigua.

Da vi kom ud af taxaen begyndte en tyk fyr i meget oprullet skjorte at smide vores rygsaekke op paa taget af en stor roed bus. Lisbeth loeb efter ham mens jeg betalte overprisen til vores taxafyr.

Det var den rigtige bus saa buschauffoeren ville bare vaere flink. En engelsktalende gut, som sjovt nok ejede en sprogskole han ville vise os i Antigua, fik forklaret at vi skam var ved at praje den rette bus.

I bussen maatte jeg slaas for at komme ned i enden, hvor der var ledige saedder. En rar mand viste mig glad to ledige pladser og en hylde til min lille rygsaek. Lettet slog jeg mig ned og smed tasken op paa hylden. Derefter skubbede jeg den frem saa jeg kunne se den igennem det gitter hylden bestod af.

Lige da bussen skulle til at koere bankede det paa ruden ud for mig og den rare mand viftede med armene og raabte noget jeg hoerte som "om jeg skulle til Antigua". Vi rystede paa hovedet. Pludselig opdagede jeg at min lille rygsaek var vaek. Jeg raabte ud i bussen "que es mio bolso negra". Alle kiggede, men den var vaek. Vores engelsktalende ven forklarede at nogen havde set en dreng tage den og loebe.
Jeg var blevet bestjaalet!

Alle mine rejsechecks, mit visakort, alle flybilletter, visa til Cuba, digitalkamera, 500 quetzales og min cdafspiller som var en gave, var i tasken. Med andre ord alt det jeg ikke ville miste.

Hele eftermiddagen har jeg brugt paa at ringe til udstederen af mine rejsechecks og lige nu er vi lige kommet ud fra en god time hos det lokale politi.

Her vil jeg dog gerne rose det guatemalanske politi i Antigua for at vaere meget hjaelpsomme og venlige. Mange i bussen var ogsaa medfoelende og en mand der sad bag os var helt ked af ikke at have opdaget tyveriet.

Visakort er sikkert lukket nu og alle checks markeret som stjaalet. Men billetterne bliver et helvede at faa udstedt igen. Suk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar