lørdag, november 27, 2004

Festen der blev vaek

Igaar aftes var vi efter fire timers opvarmning med Moza-oel, vin og det lokale afrodisia gifiti (meget taet paa giftig) var vi daelme klar til at finde garifunafesten og danse til den lyse morgen.

Men alt hvad vi kunne finde var troperegn, et tomt diskotek og en fabrikshal med 200 sekstensaarsdrenge. Ikke lige det vi var ude efter, saa vi endte paa en bar der lignede en bandeborg fra Harlem. Masser af guldkaeder, basketball t-shirts, solskygger paa sned og mikrofonhaar. Til gengaeld var deres coco locos billige og rigtigt rigtigt gode.

Klokken tolv gik vi traette og skuffede hjem gennem den silende trofaste troperegn.

Her til morgen moedte vi vores garifunaven med cyklen og han spurgte hvorfor vi ikke kom op til hallen i den afrikanske del af byen. Ja faktisk var festen under 200 meter fra hvor vi bor.

PIS! Naa men i aften tager han os med til en rigtig garifunafest med masser af piger, dans og coco locos. Nu er det iovrigt en halv time siden han smuttede afsted med 150 af Martins qetzales for at hyre Pato og hans kano til at sejle os ud til et hemmeligt sted paa floden hvor man kan svoemme i en grotte. Gad vide om vi ser ham eller pengene igen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar