søndag, november 21, 2004

Min by

Ja hvis nogen skulle have spekuleret over om jeg nu kom helt frem til min destiantion, saa kan jeg afsloere at jeg kom helt frem.

Og at situationen i lufthavnen fik en lykkelig slutning. En tilfaeldig sikkerhedstolderagtig gut kunne, efter at have haft min flybillet stort set oppe i naesen, forklare at jeg ikke behoevede checkin og at COPA-folkene havde mit boardingpas.

Det havde de soerme og jeg fik endda personligt lov at godkende at det var min rygsaek de havde faaet overfoert fra Grupo TACA. I deres fly sad jeg endda lige ud for transportbaandet til lastrummet og kunne begge gange se min kaere lille rygsaek bliver foert sikkert ind i lastrummet.

Resten af turen gik nogenlunde smertefrit. Ja altsaa bortset fra at jeg sad ved siden af en robotagtig japaner der insisterede paa at sidde med samuraiarmene over kors saa jeg knapt kunne vaere der. Et par danske bissetricks og lidt sammenbidt engelsk loeste situationen (ihvertfald for mig). Lidt sjovt ioevrigt at denne hersens japaner var aabenbart ret fin i det og helt sikkert finere end sin skaldede joviale landsmand. For han sad det meste af tiden med lukkede oejne, mens den joviale bestilte taeppe, mad og drinks til ham. Han aabnede kun oejnene naar han skulle drikke, spise eller kigge brysk paa mig naar han fik den halvtimelige albue i siden for at fylde.

Om det var ham eller den lille fede Robert De Niro-klon bagved der ca. ti gange slog nogle gevaldige kloakprutter ved jeg ikke.

Vel fremme i Guatemala maatte jeg tage en taxa da al organiseret koersel til Antigua ophoerer kort foer klokken 21:38, hvor jeg ankom.
En glad og snaksagelig taxachauffoer koerte mig de 43 km til Antigua og vi havde en livlig samtale under hele turen. Jeg var overrasket over hvor godt mit spansk var. Det foeltes supergodt!

Idag har jeg vaeret omme at besoege min sproglaerer Jorge og hans ultraglade veninde Milli. Hjerteligt gensyn med knus, kys og skulderklap der kunne imponere en stout vestjyde.

Der var desvaerre ingen fodboldkamp i Antigua idag saa jeg maa vente med at komme af med alle de slemme gloser, som hober sig op inde i mig med foruroligende hast.

Antigua er lidt min by, og jeg foeler mig hjemme. En god velkomst af kendte ansigter varmer ogsaa. Solen skinner og her er bare dejligt at vaere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar