fredag, november 26, 2004

Partee garifuna styil'

Igaar brugte vi hele dagen paa at komme til garifunaernes by i Guattemala - Livingston. Foerst med shuttlebus fra Antigua til Guatemala city til en lillebitte befaestet busstation med adskillige vagter med shotguns, kaede over vejen og walkietalkies og alle mulige sikkerhedsprocedurer. Dejligt at foele sig sikker i Gua. city for en gangs skyld. Bussen til Puerto Barrios koerte paa minuttet, hvilket ogsaa var en oplevelse.

Dog blev vi en time forsinket paa grund af et trafikuheld paa en bjergvej. Det var modbydeligt at se to lastbiler og en personbil der laa i smaa stumper overalt. Styrhusene paa begge lastbiler var mere eller mindre pulveriserede saa jeg giver ikke dem i bilerne nogen chance for overlevelse.
Den slags saetter risikoen ved vore mange timer i busser lidt i relief...

Foerst paa aftenen ankom vil til Puerto Barrios, hvor vi stiftede bekendskab med garifunaernes venlighed. Nogle lokale med bussen soergede for at vi kom med dem ned til molen, hvorfra water taxies gaar til Livingston. Man kan kun komme til Livingston med baad. En tur paa ca. en halv time.

Alle anbefalede Casa Rosado (det lyseroede hus), som trods det lidt mistaenkelige navn er et virkeligt godt sted. Maaske det bedste sted jeg har vaeret endnu.
Min seng er paa en aaben terrasse paa foerstesalen i en lejlighed med direkte udsigt over bugten. At vaagne halvfem om morgenen og ligge mageligt paa foerste raekke til en solopgang der faar det blikstille vand til at gloede som smeltet guld er en fantastisk start paa dagen. Isaer naar man kan laegge sig til at sove igen bagefter.

Idag har vi vaeret paa lidt sightseeing i byens afrikanske kvarter med vores nye ven - en lokal gut med cykel, hvis navn jeg aldrig fangede. Han viste os den lokale kirke, som var stopfuld med syngende, swingende mennesker der priste gud med afrikanske salmer og hoftevrik.

Det slaar helt sikkert en tom kirke med stilleleg som dem vi har derhjemme. Som vores ven sagde "jeg skal ikke i den europaeiske himmel - jeg skal i Garifunahimlen for der maa man synge og danse". Jeg er klar paa at skifte himmel ogsaa.

Vi koebte noget lokal ildvand gennem vores ven, og i aften skal vi til Garifuna Independence day fest. Det bliver vildt! Dans til afrikanske rytmer overalt!

Garifunaerne er en minoritet der bebor hele den caribiske kyst i Belize, Guatemala, Honduras og Nicaragua. Det er efterkommere af afrikanske slaver fra den engelske oe St. Vincent, som gjorde oproer og derefter deporteret af englaenderne. De blandede blod med caribiske indianere og blev mange og har spredt sig langs kysten i loebet af de sidste tohundrede aar.

De er meget afrikanske i udseende og kultur - og meget caribiske ogsaa. Venlige og festlige, hvilket er perfekt naar man kommer som turist og vil more sig.

Og more sig det skal vi for fuld knald i aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar