lørdag, december 31, 2005

Lykkens år står for døren

Uret tikker og 2005's sidste sandkorn rutcher hastigt nedenom i det store timeglas. Et interessant år går på hæld.

Jeg er i Østrup på Sjælland, hvor jeg skal fejre nytår hos Martin A sammen med Krede, Pede, Mikkel S, Susanne og flere.
Vi har fjollede hatte, to kasser sort guld på køl, et barskab der ville give Boris Jeltzin tårer i de rynkede øjenkroge og 400 gram steg pr. mand M/K.

Det bliver ikke en abefest - det er vi altså blevet for gamle til. Snarere sætter vi nu en ære i at drikke porter, snakke om gamle dage, spise mad med surt og være voksne.
Naturlige omstændigheder så som barnligt sind og voldsom fantasi gør sit til at moderere gammelmandsflippet og der bliver stadigt sunget Disneysange med musestemmer og indtaget mørkt øl og natmad indtil solen står op.

Jeg ønsker alle et godt nytår og en frisk start på det nye år. Husk at nytårsfortsætter blot er løfter begået på denne dag og at man selv er herre over sit liv og bestemmer, hvordan det skal forme sig.

Egentligt er jeg ikke til nytårsfortsætter, men årsskiftet er jo et fint tidspunkt at proklamere sine ønsker om fremtiden.

Nytårsfortsæt for 2006
  1. Blive lykkelig (lykkeoptimering istedet for profitoptimering)
  2. Være en god gudfader (nej jeg skal ikke være den nye Marlon Brando)
  3. Bruge mere tid på mennesker og mindre på ting (mere ven og mere zen)
  4. Genopfinde mig selv som kok (rigtig mad er hjemmelavet)
Skål og godt lykkebringende nytår til alle!

onsdag, december 28, 2005

Motorik søges

Nogen har taget min motorik. Siden igår har jeg spildt et glas porterøl, en liter mælk, min mobil og en shampoo.

Jeg har brug for motorikken - så jeg kommer til at bede om at få den igen.

søndag, december 25, 2005

Endelig jul

Sidste år holdt jeg ikke jul. På Cuba var julen stort set usynlig og vi følte ikke at vi havde holdt eller oplevet jul. Vi gav ikke hinanden gaver og tænkte vel egentlig heller ikke over det.

Der var ingen julestemning og derfor var vi heller ikke i julehumør og savnede vel kun julen omkring lillejuleaften. Jeg gjorde ihvertfald. Og det var samværet med min familie jeg savnede.

I år har det været rigtig jul. En kulmination af det store og omfattende ræs af traditioner og aktiviteter, der jo starter allerede i november med julefrokoster, kalender, kalenderlys, adventskranse, julekalender på tv, hjemmelavet konfekt, julefrokoster, jødekager, pakkelege, juleoppyntning, julemusik, Disneys juleshow, ustyrlige mængder gran, levende lys gaveindkøb osv osv. Listen er lang og vidner om at julen er en kompleks tradition og noget af det mest bundne i den danske kultur.

Det er alt det som skaber julestemningen. Det har været rart at opleve efter et års fravær.

Jeg har nydt julen og måske både taget den mere alvorlig og lettere på tingene end jeg plejer. Samtidigt har jeg gået op i traditionerne. Min årlige julestue var en stor ting, jeg har bagt julesmåkager og absolut ikke for sidste gang.

Nu sidder jeg ved computeren og nyder en kop kaffe efter den traditionelle familiejulefrokost første juledag, som altid fejres i familien på min fars side.

Først nu er julen vel overstået - jeg er klar til nytår.

torsdag, december 22, 2005

Foran eller bagud?

Så har vi drukket glögg og spist æbleskiver i afdelingen. Nu er det så åbenbart juleferie. Faktum er ihvertfald at rundt omkring er de fleste på vej på juleferie.

Vi er kun tre eller måske fire som kommer i morgen. Det bliver hyggeligt - men også lidt kedeligt når alle de man skal have fat i allerede er på ferie.
Men så kan jeg forhåbentligt få ordnet nogle af de ting jeg normalt ikke har tid til.

Men jeg forstår ikke helt, hvorfor det netop er idag alle tager ferie - d. 23. er jo ikke en helligdag? Er der noget hemmeligt information som jeg ikke har fået?
Er de foran eller er det mig som er bagud?
Hvorfor må jeg ikke være med?

Tror bare at jeg sniger mig ind og napper et ekstra glas glogg...

Er man gammel...

...når man synger Poul Dissing-sange under bruseren om morgenen?

onsdag, december 21, 2005

Næste år!

Jeg kan nu konstatere at det heller ikke i år lykkedes mig at få skrevet og sendt julekort til tiden.
Faktisk er status at jeg har købt julekort (igen), men pakken er ikke blevet åbnet.

Men næste år da.....

søndag, december 18, 2005

Julestuen en succes

Igår løb det af stablen. En uges forberedelse kulminerede med den årlige julestue.

Der var æbleskiver, semihjemmelavet glögg, hjemmebrændte kandiserede mandler, udekolde juleøl, grønlangkål, 12% hjemmelavet julemedister, flæskesteg med sprød svær, hvide kartofler, brune kartofler og fabelagtig sovs, sluttet af med hjemmelavet ris ala mande. Kort sagt hele juleriet i eet lang insisterende hyggeligt julemåltid.

Vi var seks personer som alene til aftensmaden spiste eet kilo mad pr. mand.
Pakkelegen var igen i år en sjov dyst. Jeg endte op med tre af de fem pakker, hvilket må siges at være dårlige manerer.

Dog kom de to af gaverne på bordet som henholdsvist et vildt kemiforsøg og chokolade.

Juleøllene og snapsen blev drukket og vi havde en mægtig aften med lystig snak og grinen af de mange sjove historier.

Som de andre år lavede vi julepynt. Og som vi plejer blev der ikke produceret ret mange stykker pynt, men de som blev skabt er nye helt unikke tilføjelser til min julepyntsamling.

Aftenens højdepunkt var uden sidestykke fællessangen i køkkenet henover julemedisteren akkompagneret af Mikkel G´s juleokulele. Det var prægtigt. Vinduet var åbent så hele nabolaget har haft glæde af vores skønsang.

Hyggen blev ved til klokken lidt over tre. Jeg håber ikke at larmen har generet mine naboer. Her er desværre ret lydt.

Men skægt det var det sgu!

lørdag, december 17, 2005

Bjældeklang

Julepynten er fundet! Endda i den papkasse på loftet, som var den allerførste jeg kiggede i forleden. Jeg kan lige så godt få prikket mine øjne ud - jeg bruger dem tilsyneladende ikke.

Status nu er at jeg har rigeligt med julepynt.
Det var iøvrigt en sørgelig oplevelse at skulle købe erstatningsjulepynt. Både fordi det koster penge, men mest fordi det julepynt, der er til salg er så overkommercielt, amerikaniseret eller George Jensificeret. Ofte var det både urimeligt dyrt og lignede noget som jeg ikke forbinder med jul - eller dansk jul. Kalkuner? Lastbiler?

Glaskugler kan man så til gengæld få i alle størrelser og farver. Overalt!
Nu kan jeg godt lide glaskugler - men det kan også blive for meget.

Næ det eneste rigtige er vel at lave julepynten selv - og det skal vi jo så gøre idag til julestuen.
En del er gjort klart, men alligevel skal der jo laves noget idag - så jeg vil stå op og starte med ris ala manden.

fredag, december 16, 2005

Julepyntskrise

Jeg kan ikke finde mit julepynt. Det er noget værre skidt - for jeg er glad for det jeg har samlet gennem efterhånden mange år. Egentligt er det ikke fordi det er noget særligt. Udover for mig naturligvis - det jeg har emmer af nostalgi og gode minder. Harleynissen, den skæve trompet, halmbukken, de skæve julehjerter flettet på julestuerne, snemanden med picassoansigtet som jeg lavede som fireårig. De er for mig symbolet på julen. Tradition og minder kan man ikke være foruden.

Loftsværelset er ledt igennem og det samme er mit kælderrum. Men indtil nu ingen held.
Nu må jeg igen op på loftet og kigge - men håbet er ikke vanvittigt lysegrønt længere.

Jo - jeg har købt noget og der skal måske flettes noget i aften - men det er altså ikke helt det samme.

Heldigvis har jeg stadig den 40 cm høje blotternisse som kan stå udenfor døren og byde alle hjerteligt velkommen.

torsdag, december 15, 2005

Køkkenvægt

Den er ferrarirød, med chrom og er i det hele taget bare supercool!

Og så er det fantastisk at jeg har fået den lige netop idag, når jeg nu skal bage julesmåkager i aften.

Det er ikke jeg, som har købt den, men Mette fra København, der har fundet den til mig.
Nu kan jeg rigtigt gå igang med at bage. For en køkkenvægt må man have - for selv gastronomi freestyleren Boserup holder bestemt på at bagning er kemi og der må man bøje sig og måle nøjagtigt op.
Så det vil jeg gøre på min nye Formel 1-vægt.

onsdag, december 14, 2005

Når man køber et kalenderlys

...skal man huske at tænde det.
Det har jeg ikke husket, så nu er mit kæmpestore (og overraskende utroligt glatte) knaldrøde kalenderlys fire centimeter ned til ettallet. Lyset har vel en brændetid på 200 timer - så jeg er ikke sikker på at jeg får det brændt ned inden jeg tager hjem til mine forældre næste fredag.

Pokkers

tirsdag, december 13, 2005

Frikadellesmeden fra Trøjborg

Ja det lyder ikke så vildt som "Slagteren fra Cold Bjørnsens gade", men til gengæld er det mere hyggeligt.

Jeg har nu genoptaget min gamle hobby med at lave god mad fra bunden.
Indtil videre er jeg kommet dertil, hvor jeg laver noget helt fra bunden og noget er købt. Men det kræver tid, forberedelse og form at lave god mad uden snyd.

Men jeg er helt sikker på at jeg hurtigt vil komme tilbage i min gamle form og gøre mig som frikadellesmed og kogekarl.

Dermed må jagten på lykken siges at være skudt igang. Første tiltag bliver at generobre køkkenet og glæden ved mad og madlavning.

mandag, december 12, 2005

Mandag efter julefrokosten

Idag er det mandag. Men ikke en almindelig mandag - nej det er første arbejdsdag siden julefrokosten. Vi synes vist alle at det var hyggeligt, og vi mødes med et "tak for sidst" på gangene. Samtidigt har vi også et lidt søgende smil. En del af os ihvertfald.

For mens vi siger "tak for sidst" tænker vi gad vide om han/hun nu fortæller at jeg gjorde noget dumt i fredags? Og jeg tolker den andens smil som om han/hun tænker netop det samme.

Ikke fordi jeg var specielt beruset, men sådan en aften er jo lang og man husker ikke altid alt hvad der skete.

Men ingen tegn på andet end at jeg har udvist godt humør - og jeg har faktisk ikke hørt om en eneste skandale. Det var nu også en god fest.

Det glæder mig for jeg har lovet mig selv at være mindre beruset til festerne så kontrollen bibeholdes, og foreløbigt går det ganske fint den rigtige vej.

søndag, december 11, 2005

Status efter 400 indlæg

Dette er så indlæg nummer 400 på min weblog siden 10. februar 2004 eller over 22 måneder.

Tiden er gået stærkt, men jeg har også nået meget på den tid.
Det er mig muligt at lave en kort resultatopgørelse over mit liv i den periode, hvor jeg har registreret mit liv her på bloggen.

Selvom jeg synes mit liv har udviklet sig siden jeg startede så er indtrykket nu at mit liv på mange måder er det samme. Måske er der lidt for mange ting, som ikke har ændret sig.

Mange af de samme emner har optaget mig, men hvis jeg læser dem kan jeg godt spore en udvikling. Det er en af glæderne ved en weblog eller enhver anden dagbog, at kunne læse gamle tanker og opdage de ændringerne henover tiden, som man ikke opdager i hverdagen.

Har mit liv så udviklet sig tilfredsstillende i perioden?
Ja sådan overordnet set er det godkendt. Jeg har været ude at rejse, jeg er kommet hjem og har fået gang i både privat- og arbejdsliv igen på en fornuftig måde.
Grundlæggende synes jeg at jeg er blevet mere moden, mere fornuftig, mere rolig og mere afklaret, hvilket jeg er glad for.

Men der er stadigvæk nogle ting jeg gerne have skal være anderledes. Fordelingen mellem privat- og arbejdsliv kan stadig blive bedre. Jeg synes stadig at jeg bruger for mange søndage på ingenting. Mine gode venner ser jeg ikke så meget som jeg gerne ville.

På det sidste er jeg blevet opmærksom på at jeg måske ikke tager så mange chancer. Det har givet en mental stabilitet og robusthed, som jeg har savnet tidligere. Men der er måske ikke så mange adrenalinsus og det mangler jeg.

I efteråret har jeg læst to HD-fag, og med svingende indsats og resultat. Mange timer på arbejde har levnet for lidt energi til både privatliv og HD. Når disse to fag er færdiggjort bliver erhvervsmæssig uddannelse lagt på hylden indtil videre.
Fremover skal kræfterne og energien bruges på at skabe et rigere fritidsliv. I 2006 har jeg tiden, pengene, energien og friheden til at bestemme, hvordan mit liv skal være.

Jeg glæder mig, men det bliver også et sats der kan give skuffelser, hvis ikke jeg føler mit liv bliver mere lykkeligt, som er min forhåbning. Indtil nu har mit liv måske handlet for meget om at blive klogere, dygtigere og stærkere nu skal det handle om at blive mere lykkelig. At finde lykken er kompliceret - det kræver mere held end hårdt arbejde. Har jeg heldet?

Udviklingen vil kunne følges her på webloggen.

Jeg erlykkelig for at mange mennesker som jeg kender, og ikke er god nok til at ringe til, kan følge med i mit liv. Og jeg er ligeledes meget glad for de mennesker jeg har fået kontakt med via webloggen. Jeg håber I hænger på til de næste 400 indlæg.

fredag, december 09, 2005

Pop-up-vinduer i mit hoved

Efter at have kørt et program der fjerner adware får jeg ikke længere pop-up-vinduer på webloggen. Så problemet har været lokalt på min maskine, hvilket er tæt på blot i mit hoved.

Hmmm måske er stemmerne ikke rigtige og måske tør jeg godt vove at træde på stregerne....

Iøvrigt er dette indlæg nummer 399 så jeg vil vente til imorgen med at skrive et mere seriøst som nummer 400. 400 på knapt to år - det er mere end jeg havde forventet da jeg startede blidt ud en februardag i 2003.

onsdag, december 07, 2005

Godt at være tilbage

Det er faktisk meget rart at være tilbage på arbejde.

Efter et par ugers sygdom havde jeg næsten glemt, hvor sjovt vi faktisk har det.

Men men men - jeg arbejder på at sikre jeg ikke fremover arbejder ligeså hårdt. Efterhånden er jeg kommet frem til at jeg er den som sætter tempoet på arbejdet - og når det er for højt eller antallet af timer bliver for stort - ja så er det vist mig selv der har skabt situationen.

Sagt på en anden facon - så bestemmer jeg selv om jeg skal knokle og stresse eller ej.
Nu må jeg så se om jeg reelt er i stand til at ændre mønsteret.

Pop-up-kkers vinduer

På trods af at jeg har fjernet både chart.dk og albinogorillas kode fra min side, så dukker der stadigvæk reklamer op i pop-up-vinduer.

Jeg har snart ikke andre tjenester tilbage end min counter og kommentarerne.
Håber ikke at det er nogen af dem. Måske skal jeg betale noget for at have en counter uden reklamer. ´

Nogen der ved, hvad der tricker de reklamer?

tirsdag, december 06, 2005

Ikke længere et røvhul

Jeg føler mig ikke længere som et røvhul.

Om jeg så er det må stå hen i det uvisse.

søndag, december 04, 2005

Var jeg et røvhul?

Nogle gange føler jeg mig som et røvhul, uden at synes jeg har været det.

Jeg er en ærlig og til tider en konsekvent mand. Det gik ud over min veninde idag. Jeg meldte klart ud, hvordan jeg så en situation. Hun blev sur...eller fornærmet - jeg er ikke helt sikker.

Sikkert er at jeg nu føler mig som om jeg opførte mig som et røvhul, men egentligt ikke mener at jeg var det.

Havde jeg været et større menneske eller måske bare et anderledes sammensat menneske (og dermed ikke mig) så ville jeg måske have givet hende en chance (mere). Hun fik ihvertfald ikke nogen - det var bare en rimelig definitiv udmelding, som der ikke rigtigt var nogle måder at respondere pænt på.

Det var ikke fordi jeg var vred og derfor sagde noget jeg godt ved jeg vil fortryde. Jeg sagde bare det jeg mente og stadig mener ihvertfald et stykke tid endnu.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene, ud over at jeg ikke har lyst til at føle mig som et røvhul. Men heller ikke har lyst til at føle mig underkendt, som det der fik mig til at rent melde ud.

Update:
Nu hvor jeg sidder og læser det jeg har skrevet, kan jeg se at jeg burde have opført mig bedre.
Jeg poster alligevel så jeg senere kan læse de tanker jeg gjorde mig - og den følgende læring.

Nu ringer jeg til hende og giver den forklaring jeg ikke gav. Så bliver resultatet nok bedre.
Det er forsøget værd.
Jeg er ihvertfald ikke for stor til at sige undskyld.

Reboot og zenro

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg før har været syg i 12 dage. Dog mindes jeg noget for nogle år tilbage, hvor jeg ikke kunne slippe af med en forkølelse som varede meget længe.

Derfor er jeg selvsagt ikke er vant til at bruge så meget tid hjemme og i mit eget selskab. Det har dog faktisk været en positiv zenagtig oplevelse, hvor jeg har nydt bare at være mig selv.

Jeg har ikke brugt tiden på at indhente en masse forsømt, gøre praktiske gøremål (udover tøjvask) eller bruge tid på alle de mennesker jeg normalt ikke er helt så god til at kontakte.

Faktisk har jeg ikke rigtigt lavet noget. Mit liv har så at sige været gået i stå i knapt to uger. Hvis jeg for to uger siden var blevet spurgt, hvordan jeg ville have det med at sætte alt på standby i to uger, ville jeg helt sikkert have fundet alene tanken frygtelig.

Men jeg har fundet en massiv ro, glæde ved mit eget stille selskab og så og sige fået rebootet mit liv. Hvad jeg vil bruge genstarten til at gøre anderledes har jeg ikke helt fundet ud af endnu.

Dog ved jeg at jeg fra idag vil få genstartet de ting som har sejlet lidt på det sidste. HD, spanskkursus, gamle venner og madlavning.

Yo leo unos libros de idioma espaniol i económica.

torsdag, december 01, 2005

Tilbage på arbejde og røde ører

I morges var jeg rimeligt frisk igen og tog på arbejde. Mest fordi, der var et møde, hvor nogle af deltagerne kom fra København og jeg havde ikke nået at få det aflyst.

Men det var helt rart at være tilbage som aktiv, omend jeg måske kun var 80-90 af fuld styrke.
Her til aften har jeg så fået ondt i halsen og ondt i ørerne. Især de ømme ører er en pine - og jeg kender ikke nogen kur imod det. Desværre.

Jeg håber at det kan svedes væk i nat så jeg er helt rask i morgen. Måske kan en romtoddy lindre min stakkels hals.

onsdag, november 30, 2005

Så kom købstilbuddet på TDC

Så kom nyheden endeligt om det længeventede købstilbud på alle TDCs aktier.

Det er lidt ærgeligt at Henning og Thorleif venter med at afhænde biksen mens jeg ligger syg, men nuvel de har nok flere hensyn at tage.

De udmeldinger jeg har læst giver mig ikke grund til større bekymring. Investeringsfondene ønsker at fortsætte den hidtidige strategi - ihvertfald i Danmark, Norden og Schweiz. Hvad planen så er med de resterende aktiviteter kan man jo kun spekulere om.

Henning nævne på pressemødet idag at der stadigvæk kalkuleres med nedskæringer, men det er jo de samme som tidligere har være annonceret og dermed ikke noget der har relation til overtagelsen. Tværtimod indikerer et uændret antal at udmeldingerne om videreførelse af den nuværende strategi er sande (hvem lyver også på et pressemøde?).

Så jeg er fortrøstningsfuld omkring fremtiden for både TDC og mit eget job.

Jeg er også selv i det små aktionær så jeg følger interesseret ænringen af aktiebeskatningen som ændrer sig pr. 1. januar 2006, hvis forslaget vedtages. Det krydser jeg jo så fingre for at det gør. Efter mine beregninger taler vi om en gevinst på et anseeligt antal limfjordsportere for mit vedkommende.

Min sygdom går fremad - nu er jeg i kvæl-i-eget-snot-og-lyd-som-Joe-Cocker-når-du-taler-fasen. Om diverse urtemediciner vil er jeg på benene igen i morgen. Mand, hvor er det kedeligt at ligge derhjemme.

tirsdag, november 29, 2005

Syg gammel stodder

Idag har jeg det bedre. Godt nok er jeg forkølet, men det er i det mindste til at forholde sig til.
Der har ikke været brystsmerter siden i fredags, og trætheden er ved at fortage sig.
Besøg ved lægen igår viste ikke noget unormalt - tværtimod er både blodtryk og hjerterytme meget fine.

Det var jo næsten ærgeligt at være gået de 300 meter over til lægen og så bare fejle noget så banalt som influenza og så endda uden at være så hårdt ramt. Men okay jeg accepterer banaliteten denne gang.

Jeg stod halvgroggy op klokken halvti. Men her efter en hel kande espresso, morgenmad og en halv aktiebeskatningslov senere er jeg ret frisk.

Så nu sidder jeg og hører Poul Dissing for fuld drøn, mens min vask af viskestykker kører nede i kælderen. Det slår mig at jeg er blevet voksen når Poul Dissings "Jeg er en tosset spillemand" er min yndlingscd. Jeg mangler vel bare at hygge mig med kommensnaps og iføre mig en dårligt lukket slåbrok....

mandag, november 28, 2005

Syg, men ikke syg

Nu har jeg været ved lægen - og der var efter grundige undersøgelser ikke nogen grund til lægelig bekymring.
Dog skulle jeg komme igen, hvis jeg oplevede det igen.

Det kunne godt se ud til at det er en influenza, der har spillet mig et puds. Den der er i omløb ude på arbejde giver tilsyneladende muskelsmerter og træthed efterfulgt af en fase med træthed og hovedpine, hvilket netop er det jeg føler nu.

Så kan jeg glæde mig til næste fase som er en kraftig forkølelse som også sætter sig på stemmen.
Håber dog at jeg undgår fasen med opkast og diarre.

Så alt i alt er der en god forklaring. Og jeg ligger nu i sengen i dag og sikkert også i morgen og får noget velfortjent søvn og afslapning.

lørdag, november 26, 2005

Jeg har fattet det nu

Igår aftes lå jeg på min sofa i tre timer svimmel, uendelig træt, med en højre arm der snurrede og en pose frosne kartoffelbåde på brystkassen for at få kroppen til at slappe af.

Det var en meget ubehagelig oplevelse at knuge min mobiltelefon i den snurrende højre hånd fordi jeg ikke vidste, hvad der ville ske hvis jeg fik det værre - og ej heller hvad der var galt.

Jeg var ikke bange, men stærkt bekymret.

Nu ved jeg godt, hvad det var. Det var en kraftig advarsel - en gult kort til 6 point -om at jeg skal ændre adfærd, hvis jeg vil passe på mig selv.

Ugh min krop har talt!

Konsekvens:
Jeg går på apoteket og får noget, som kan få min krop til at geare ned og mig til at sove igennem om natten. Næste uge bliver på halv tid, og jeg tager til min læge for at høre hans mening.

Weekenden bliver (igen) restituering.

fredag, november 25, 2005

Snart weekend

Jeg sidder på arbejde og venter på den sidste mail med nogle data jeg skal bruge så en opgave kan løses søndag.

Når den er modtaget og videresendt så kan jeg tage på weekend. Det har jeg godt nok også brug for. Hov - jeg kom lige i tanke om det mødereferat jeg skal huske.

Så blir den vist halvfem før jeg kan gå. Til gengæld er jeg kommet rimeligt igennem de sidste tre dage af denne uge, hvor jeg ikke har været på toppen.

Næste uge vil blive en uge, hvor jeg vil vogte nidkært over, hvor mange timer jeg bruger på arbejde. For det er nu at jeg skal bevise at jeg er blevet bedre til at passe på mig selv.

torsdag, november 24, 2005

Tilbage på arbejde

Ja, jeg er jo taget på arbejde idag.
Det er dog en kalkuleret risiko - jeg satser på at komme igennem dagen og kunne tage hjem klokken tre. Der bliver ikke tale om en 100% arbejdsindsats for det kan jeg ikke holde til. Men 70% af normal (og dermed 50% af normalen den seneste tid) bør jeg kunne præstere.

Ihvertfald er det mere interessant end at være derhjemme.

Jeg ved det godt - jeg er simpelthen skidedårlig til at være syg og ikke specielt god til at passe på mig selv. Det bliver jeg vel en dag. Hvor utroligt det end lyder så er jeg faktisk blevet bedre til det.

onsdag, november 23, 2005

Romtoddy

Pokkers - jeg har nu indset at jeg med al rimelighed kan kræve en romtoddy. Nu kan jeg bare ikke finde den opskrift jeg brugte sidst.

Æv.
Men måske gør det ikke så meget - sidst skulle der kogende vand i - den opskrift jeg lige har fundet nævner ikke vand. Kun rom...

Syg på arbejde

Jeg ved godt at jeg slet ikke burde være her. Allerede i morges stod det klart at jeg er småsyg og ihvertfald ikke kan arbejde meget mere end 70%. ÆV!

Naturligvis ved jeg også godt at jeg burde ligge hjemme under dynen. Sådan er det bare ikke lige idag. Heldigvis har jeg for en gangs skyld en rimelig overkommelig arbejdsdag - så jeg tager formiddagen ude på arbejde og så eftermiddagen hjemme i sengen med den bærbare indenfor rækkevidde.

At være syg er noget af det kedeligste jeg kan forestille mig - derfor er jeg sjældent syg.

Update kl. 13:41
Nu ligger jeg hjemme i min seng med den bærbare og halvt arbejder halvt slapper af. Det var en god ting at komme ned at ligge.

Og jeg burde jo være blevet hjemme - men det føles samtidigt godt lige at have taget en tørn så jeg kan ligge her med rimelig god samvittighed.

tirsdag, november 22, 2005

Reboot af privatliv

Jeg har den sidste halvanden uge arbejdet hårdt, men ikke så mange timer som i det foregående periode. Det er rart - selvom jeg glæder mig til forhåbentligt at få en periode om mod jul, hvor jeg skal deponere færre timer og kræfter på arbejde.

Men jeg har trods alt nået at få rebootet mit privatliv og har både været i biografen - haft mandeaften, været i byen med piger efter at have indtaget strawberry daquiries, mødt en tidligere kollega og ikke mindst set guldklumpen.

Ja Stine fødte en datter i lørdags og jeg var helt oppe at køre da jeg fik sms'en om det søndag. Igår var jeg ude og se vidunderet - det var jo fantastisk. Også lidt underligt - men sådan skal det vel være når ekskærester får børn.

I torsdags hen på eftermiddagen skete der noget bemærkelsesværdigt. Jeg indså at jeg havde lagt en god indsats på arbejde, selvom der var uafsluttede ting. Jeg kunne sige stop og gå hjem i ordentlig tid vel vidende at jeg havde leveret mit og at det var rimeligt at jeg tog hjem.

Ingen dårlig samvittighed og med hovedet fyldt med en dejlig afklarethed omkring det at tage hjem. Det er noget jeg har manglet for at være rigtig professionel; at kunne lægge bekymringerne fra mig. Fysisk sidder arbejdsdagens strabadser stadig i mig når jeg går hjem - men tankerne er ikke på arbejde når jeg går hjem.
Så mangler jeg bare at kunne fortælle min krop når den kan skrue ned for beredskabet når jeg tager hjem og ikke skal levere toppræstationer. Fysisk nedvarmning om man vil.

Nogen der har et tip til hvordan man gøre det?

Uønsket reklame på siden

Jeg har et par gange selv oplevet at der er kommet popup-vinduer på min weblog.
Og netop for ti minutter siden var der en bannerreklame fra Den Blå Avis på i højreframen.

Det kunne ligne at det er fucking chart.dk der laver unoder - så nu bliver det pillet af!

Den slags uannonceret reklame indsat på min side finder jeg ganske usmagelig og udtryk for en dårlig forretningsmoral.

Jeg vil godt sige undskyld, hvis du har fået popupreklamer under besøg på webloggen.

I samme åndedrag lyder der herfra et rungende højrøvet narko-fuck-you til møgsvinene på chart.dk - jeg håber de går konkurs, får byldepest og kun Richard Ragnwald-cd'er med brudt blombering i julegave.

onsdag, november 16, 2005

Begrænsninger

Efterhånden er jeg kommet til den erkendelse at med hensyn til karriere så er der tydelige begrænsninger for hvad jeg kan nå. Det er ikke evnerne, omgivelserne eller ambitionerne – men helbredet der sætter en begrænsning.

Når jeg er tvunget til at knokle i længere perioder kan jeg mærke at helbredet lige nøjagtigt holder til presset. Min krop knager, knirker og advarer mig om at der er grænser for, hvad den vil være med til og for hvad jeg kan gøre. Der findes sikkert en masse tricks til, hvordan man kan overvinde sine fysiske grænser og præstere mere end man umiddelbart tror man kan. Jeg er bare ikke interesseret i at benytte dem.
Min krop får lov at bestemme tempoet, ud fra den betragtning, at den ved bedre end min bevidsthed, hvad min reelle ydeevne er og den lader sig hverken forføre eller overtale.

Jeg arbejder i perioder for hårdt. Min krop har vidst det længe, nu har hjernen også fattet det.

Når vi snakker om ren fysisk evne til at udholde og gennemføre strabadser på en vandretur er jeg stor tilhænger af at presse sig selv, men der er det hele så enkelt at presset er formålet i sig selv. Og det at bruge sig selv fysisk vrider stress, hverdag og andet ophobet bagage ud af kroppen i det saliggørende slid, hvor renheden i sindet kommer ved det meditative tråd som man kommer i.

Med arbejde er presset et forkert forsøg på at skubbe den normale ydeevne langt ud over sikkerhedsbarriererne og dundre løs på fornuftens grænse for hvad der bør kunne lade sig gøre.

Min bevidsthed har givet kroppen retten til at sige stop. Kroppen har dermed fået bestemmelse over sit eget ve og vel. Cirklen er sluttet.

I netop denne uge er jeg kommet frem til at der eksisterer en yderligere begrænsning. Den har givetvis været der siden jeg kom hjem fra rejsen – men nu er den blevet tydelig og har manifesteret sig i cortex – og er begyndt at kræve en permanent plads i lillehjernen, der som bekendt rummer den forreste og bevidste bevidsthed.
Jeg ønsker ikke at have et job, som kræver at jeg skal arbejde i min fritid. Fritiden er aftener og weekend. I korte perioder få gange om året kan jeg acceptere det, men det skal være i særlige tilfælde og få gange om året.

Jeg har i dag haft (endnu) en god snak med min chef – og det forholder sig heldigvis sådan at mine fromme ønsker til balance mellem arbejde og fritid kan opfyldes.

Man kan tilsyneladende godt være både ambitiøs og succesfuld samtidig med at man er et helt menneske. Det er også det mest langtidsholdbare.

Jep – jeg er nu både klog og heldig.

tirsdag, november 15, 2005

Foden lettet fra speederen

I denne uge er jeg næsten nede på at en almindelig arbejdesuge både timemæssigt og når jeg ser på det arbejdspres der er.

Det er dejligt - og tiltrængt.
Omend det er lidt underligt allerede klokken 16 at konstatere at der vist ikke er flere hængepartier der haster. Første reaktion er at tænke over hvad jeg har overset.

Det er vist et godt tegn på at jeg har arbejdet hårdt i lidt for lang tid.

Men jeg skal nok hurtigt vænne mig til at tempoet er mere menneskeligt.

mandag, november 14, 2005

45 liter frihed

Jeg har købt en rygsæk til 299. 45 liter frihed rummer den.
Nu har jeg den. Om jeg vil bruge den.....?

....den er iøvrigt gul - ikke optimalt.

søndag, november 13, 2005

Al genstart er svær

Jeg har oplevet at når jeg i en periode ikke har skrevet så ofte på bloggen, så er det svært at komme igang igen. Mest fordi at jeg føler, at jeg skal indhente det informationsmæssige tomrum ved at komme med et større indlæg end normalt, som jo gerne skal berette om alt det jeg har forsømt at fortælle.

Det er en velvoksen ambition og jeg må vist acceptere at der fra tid til anden vil opstå huller i nyhedsdækningen af mit liv.

Med tiden vil de tabte brudstykker indgå i mosaikken over mit liv som indskudte sætninger, flashbacks og referering til baggrund i andre indlæg.

Dog har jeg et indlæg i skitseform liggende på skrivebordet som sikkert vil ramme en browser i aften engang.

Jeg fornemmer iøvrigt en trend i mit liv, som går imod mindre ambition og mere realisme. Måske en sund, men samtidig også en lidt kedelig udvikling.

tirsdag, november 08, 2005

En aften i Mørke

Igår var Martin H. og jeg inde at se "Mørke". En ganske udemærket film akkompagneret af godt slik til de sædvanlige ågerpriser.

Filmen er ikke en klassisk gyser - men en thriller sat i en interessant setting - nemlig det grå og kedelige provinshul Mørke. Dele af plottet er måske set før - men alligevel fungerede det fint og hovedpersonerne blev spillet godt at Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro som begge giver skuespillet kvalitet.

Det var rart at få en aften ude efter en weekend, hvor jeg ikke orkede meget og blot slappede af derhjemme med at samle en reol og en ny seng. Selvom jeg fik, sovet ud og havde to dage helt uden nogen former for deadlines - ja så er der eddermadme kedeligt at spilde sit liv på den slags.

Denne uge er igen lidt mindre hektisk end den foregående, selvom der stadigvæk er knald på. Jeg glæder mig til at kunne holde et par dage fri engang mod slutningen af måneden.
Lige i øjeblikket savner jeg det frie liv på rejsen og især solen og det at kunne dase på stranden eller på en cafe helt uden forpligtelser.
Mit liv er et andet nu og jeg er igang med at finde ud af hvordan jeg så pepper det lidt op - for livet skal sgu være interessant uanset, hvor man er og hvad man laver. Ellers kan man ligeså godt give helt op og flytte til Mørke...

fredag, november 04, 2005

Halv flamme

Jeg har haft rigtigt rigtigt travlt på arbejde den seneste tid - også i den forløbne uge.

Så overskuddet og tiden til at blogge har ikke været til stede. Der sker såmænd stadigvæk ting i mit liv, men jeg har ikke haft tiden til at kunne skrive om dem.

Denne uge på arbejde har været mindre hård end den foregående og næste ser ud til at følge trenden. Dog er jeg ved at være en smule slidt efter halvanden måned for fuld blus.
Derfor kører jeg lidt med halv flamme i de sammenhænge, hvor jeg kan for at få balance i det personlige energiforbrug.

Hvis nogen efter at have læst ovenstående skulle blive bekymret kan jeg højt og helliget love at der ikke er grund til det. Jeg er i fin stil kommet igennem en krævende tid og humør og helbred har det ganske udemærket.

Det lader til at jeg hele tiden bliver klogere og bedre til at passe godt på mig selv.

Adjø - vi ses på den anden side

fredag, oktober 28, 2005

Point of view

Mikkel og jeg var klar igår. Vi ankom i god tid til Mejlgade 50. I baggården stod vel tyve personer da vi kom og ventede på at dørene til Slagtehal 3 blev åbnet så vi alle kunne komme ind til "Trash Nite" under Århus Filmfestival.

Vi ventede i en halv time før dørene blev åbnet omkring klokken halv otte. Pludselig stod vi ikke midt i køen som man kunne forvente - for flere af de senest tilkomne var mast foran. Eller rettere placeret sig tættere på døren.

Måske taktløst, men effektivt viste det sig for vi kom lige netop ikke ind. Da vi var en meter fra døren kom en medarbejdere og meddelte at nu var hele stedet fyldt op.

Sidste år kom vi lige præcis heller ikke ind. Så istedet gik vi på Øst for Paradis. Her fortalte de to søde piger i informationsstanden at der stadig var billetter, hvis vi skyndte os, og at valget stod mellem kortfilm ovenpå og dokumentarfilm af Tómas Gislason nedenunder. Med to minutters betænkningstid og hektisk research i festivalprogrammet blev det afgjort at vi (okay jeg) ikke havde lyst til at se en kortfilm, hvor filmskaberens mor klædte sig nøgen.

Vi fik de første to billetter af de uafhentede og stillede os forrest i køen. Og denne gang fik vi de to bedste pladser i salen. Inden filmen startede kom en skaldet intellektuel type med århusrullekrave proklamerede at vi alle var meget velkomne til denne spillefilm af Tómas Gislason!

Filmen var P.O.V og var supergod - og tilmed gratis.

Jeg er stadig heldig - fra mit point of view

onsdag, oktober 26, 2005

Op, ned, op ned - tanker fra et skrivebord

Det er hektisk på arbejde for tiden. Jeg får lov at knokle, hvilket ikke gør mig så meget.
Tingene skifter hele tiden og overraskelserne kommer i en lind strøm.

Nu er jeg kommet dertil, hvor det skifter ofte - det ene øjeblik er jeg oppe fordi alt kører og det næste øjeblik dukker der noget op - og så ser det ud til at det hele ikke kører. Kort efter får vi løst sagen og så ser det godt ud igen. Det skifter så meget at jeg efterhånden tager det med et gran salt - for intet er tilsyneladende permanent.

Dog synes jeg at bemærke en trend, hvor det er mere oppe end nede. Det kunne jo ligefrem tolkes som om der er håb. Det er jeg sikker på at der er.
Og så er det pludselig knapt stå hårdt at bruge aftener og tidlige morgener på at arbejde.

Men jeg har også indset at det skal være undtagelsen og ikke reglen. Jeg værdsætter mit privatliv for meget til at ville afgive en del af det i længere tid af gangen og da slet ikke som standard.
For år tilbage havde jeg problemer med at skelne arbejds- og privatliv. Den fejl begår jeg ikke igen. Hvor jeg i en periode kom til at sætte arbejde over privatliv så er prioriteringen i den grad omvendt nu.
Det betyder ikke at jeg ikke er glad for mit arbejde, er ambitiøs og seriøs. Det betyder bare at jeg vil være et helt menneske og arbejdet er kun en del af mit liv.

Hvis jeg skal være meget meget ærlig så vil jeg sige at kunne jeg leve et liv på farten og tjene på det ved at skrive eller på anden vis gøre noget der tillod mig at være væk i længere tid af gangen (og nej jeg skal ikke være den nye æreskonsul på Haiti) - ja så ville jeg være i syv sind om jeg skulle gøre det. Eller rettere lade være med at gøre det.

Men det er ikke en aktuel bekymring så jeg koncentrerer mig om at få mest muligt ud af det liv jeg lever nu. Her er det vigtigt at jeg er god til og kan lide mit arbejde, men også at mit liv er (meget) andet end arbejde.

Nå men tilbage til arbejdet....

tirsdag, oktober 25, 2005

Rytter eller grå mand?

Når jeg skal på arbejde er der to muligheder at vælge imellem. Cyklen og bussen.
Egentligt er jeg busmand - men siden jeg fik ny cykel har jeg valgt den fremfor bussen. Der er to årsager - det er dejligt opkvikkende at cykle og det tager den halve tid at komme ud og hjem.

Men sådan en kold og mørk oktobermorgen, hvor man strider sig igennem regnen er det måske ikke det sjoveste alternativ.

Ud over forskellen i aktivitetsniveau er der også et element af socialisering. Når jeg cykler om morgenen er jeg alene på vejene - sådan føles det ihvertfald. I bussen på en regnvejrsdag er der propfyldt og man står mast inde i mellem vildt fremmede personer. Her er man oftest bare alene i mængden.

Måske hælder jeg mest til at være den "ensomme rytter" fremfor den grå mand gemt i mængden.
På sådan en kold, regnfuld, mørk morgen virker det trods alt som det mest opløftende af de to.

mandag, oktober 24, 2005

Mentalt vokseværk

For tiden er det ikke så sjovt at gå på arbejde. Ikke fordi jeg mangler udfordringer - tværtom. Det skal være hårdt og gøre lidt ondt når man vokser fysisk - men måske også mentalt og kompetencemæssigt Kan man godt få mentalt vokseværk?

lørdag, oktober 22, 2005

Intelligenstest

Jeg har lige for sjov taget en test, er giver et praj om hvordan man scorer på syv forskellige intelligenser.
Det var lidt interessant. Der vare et af resultaterne der overraskede mig lidt og måske ikke. Åbenbart er jeg ikke helt så social som jeg troede. Hvis testen er retvisende altså. Men det gir måske alligevel lidt mening.

Og topscoren? Ja det var sproglig tæt efterfulgt af matematisk og personlig. Når jeg læser på kategoribeskrivelserne så bør jeg være forfatter. Hvem ved måske har jeg fundet mit kald nu?

Godt i gråt

Der er eddermame godt nok gråt idag! Himlen har samme farve som en revisorbuks og den dovne regn kan ikke rigtigt svinge sig op til en ordentlig skylle, men ej heller tage sig sammen til at få regnet af.

Men det er efterår! Og det er det perfekte vejr til varm kakao.
Efteråret er ubetinget min favoritårstid. Det er ikke opreklameret som sommeren, mere ærligt end forår og vinter. Efteråret er en dogmeårstid uden filter og store armbevægelser. Det gør at jeg kan fokusere på at gøre ting jeg holder af uden at have dårlig samvittighed over alle de grillaftener, roture, bål, hyggeture på fortovscafeer jeg ikke når ved at kukkelure indendøre.

Efteråret er melankoliens årstid - og melankolien er en sindstilstand jeg holder meget af. Det er nemlig her de smukkeste og sarteste tanker tænkes og livets skønhed fremstår med al sin skrøbelighed.
Der er intet bedre end en tur i skoven, hvor man kan dykke ned i årstidens farvelade. Lade sig omfavne af symfoni i gult, brunt og orange. Bagefter går man hjem og drikker varm kakao.

Sidste år fik jeg slet ikke oplevet efterår fordi jeg var ude at rejse. Dengang savnede jeg det ikke rigtigt - men jeg vidste samtidigt at jeg ville glæde mig til dets komme i år.
Nu er det her pludseligt og det er pragtfuldt.
Også idag selvom det er gråt og vådt. Men samtidigt er det også tranquilt og tilbagelænet ligesom jeg.

torsdag, oktober 20, 2005

Skilt der tager hensyn til marginaltilfældene

Jeg fandt dette billede som jeg tog på havnen i Scrabster i sommer, mens brormand og jeg ventede på at komme med færgen til Orkney.

Bemærk at man altså ikke må tage radioaktivt affald med på færgen. Det virker vel fair nok. Posted by Picasa

onsdag, oktober 19, 2005

Skuffelse i Paradis

Igår var jeg i Øst for Paradis og se Allegro. Filmen leger med formen, fortællemåden og grænsen mellem virkelighed og fantasi. Det er tiltænkt som en mindfuckerfilm.
Den lykkes for mig at se ikke rigtigt og handlingen er lidt tynd. Jeg fandt den ikke vedkommende nok.

Dog skal det siges at der er en række ret fantastiske bipersoner med og spillet af gode skuespillere som virkeligt gir dem liv.

Helena Christensen er dejlig som kæresten, men hun virkede ikke helt troværdig. Det var som om hun ikke helt formår at nå ud gennem lærredet. Ulrich Thomsen spiller forrygende og det samme gør iøvrigt Nicolas Bro og Henning Moritzen.

Ret overraskende er det at se at standupperen Mikael Wulff er manuskriptforfatter. Det forklarer ihvertfald de sjove bipersoner og den uortodokse fortællestil.

Men jeg er lidt skuffet over Allegro - men jeg havde også forventet en del og glædet mig.

tirsdag, oktober 18, 2005

Det kunne jeg godt have fortalt dem

Ja de var altså heller ikke så gode som de selv troede.

Da jeg var i Guatemala så jeg en landskamp, hvor de fik en fodboldlektion af de slemme af ærkefjenden Costa Rica. Naturligvis heppede jeg på Guatemala - alt andet ville have været uhøfligt og jeg håbede da også at de vandt - men jeg vidste også at det var usansynligt.

Det vidste Guatemalas fodboldforbund tilsyneladende ikke. Så nu har de fyret hele trænerteamet. Ja tålmodighed har de sgu ikke meget af på de kanter.

fredag, oktober 14, 2005

Sat på observationslisten

Jeg har idag observeret følgende om mig selv:
  1. Hvis jeg er dårlig til een ting så glemmer jeg alle de ting jeg er god til
  2. De ting jeg er gode til er heldigvis ofte nok til at kompensere for de ting jeg ikke er god til
  3. Når jeg står midt i en skidt situation, glemmer jeg faktum nummer 2
  4. Min evne til at tage tæsk for mine fejl virker for nedadgående
  5. Jeg skal lære at spotte mine mangler på forhånd og finde nogen som er gode til det og lade dem løse opgaven istedet
  6. Når lokummet brænder så har jeg en fabelagtig chef som tror på mig når jeg ikke selv gør
  7. Jeg er fra tid til anden så dum at jeg glemmer at tro på mig selv

Klokken 17 skal jeg bage boller sammen med Anne og så er det hele glemt.

torsdag, oktober 13, 2005

Huskekager

Det skulle godt nok have været forleden, men igår fik jeg bagt biscotti de prato - de herlige (og knaldhårde) små sicilianske mandelsmåkager der gør sig godt til kaffe og likør.

Mens jeg bagte dem huskede jeg tydeligt, hvordan det var sidste gang jeg bagte dem. Jeg huskede det lysende klart. Nu er jeg så kommet til at regne på at det er ca 21 måneder siden jeg bagte dem. Så kan man da tale om gode huskekager!!

onsdag, oktober 12, 2005

Carl Stegger med sidevogn

I morges cyklede jeg gennem det kølige Århus Nords fugtige boulevarder og over farvesymfonier af efterårsblade i alle tænkelige nuancer af rød, gul, brun og orange.

Efterårets første handskedag og med det peruvianske halstørklæde bundet i en løs og afslappet knude - ikke for slap og ikke for stram. Hjulene sang på den kolde våde asfalt og det søvnige morgenliv på gaden var afslappende og som tempomæssig valium.

Pludselig holdt den der! En gammel blå motorcykel med sidevogn. Spændende, nostalgisk og meget blå. Ud over den antikvariske æstetik sådan et fint erfarent køretøj besider så emmede den af eventyr. Den lokkede på bumpende køreture i adstædigt tempo ud af ukendte lange landeveje på vej til opdagelser for enden af svinget i udkanten af horisonten.

Tænk om man havde sådant et apparatur til at fragte sig lige lukt ud til det ukendte, hvor livet levet fuldt og helt i núet. Og skulle det ske at den går i stykker - ja så vil enhver mekaniker elske at få lov at rode med et adeligt køretøj. Måske henover en god samtale om livet kun afbrudt af kaffepause og når der skal hentes en særlig del, der er hengemt dybt nede i en kasse til netop sådan en lejlighed.

Jeg lukkede øjnene og følte mig hensat til stemningen fra Robert M. Pirsigs "Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel". Kun et kort øjeblik. En brøkdel af et sekund. Men det var nok. Jeg må have sådan en motorcykel med sidevogn! Og den skal hedde Carl Stegger.
Så kan jeg grine mig igennem verden når de jeg møder ikke ved hvad "en Carl Stegger med sidevogn" er, og sikkert aldrig har smagt den.

tirsdag, oktober 11, 2005

Helt almindelig?

Tænk, hvis jeg en dag i nær fremtid må give køb på opfattelsen af mig selv. I mange år har jeg haft en rimelig fast opfattelse af hvem jeg er og hvordan jeg er.

Måske er jeg slet ikke unik, ikke et specielt godt menneske - men heller ikke et dårligt menneske, ikke bestemt til storhed - men heller ikke ubetydelighed, hverken rig eller fattig, ikke rigtigt dygtig eller rigtig dårlig til noget af alt det indlysende.

Sammenholdt med at jeg er af middelhøjde, har kombinationen af blå øjne og leverpostejfarvet hår, BMI lige midt i skalaen, blev færdig med mit studie på nomineret tid og alle de andre ting der mere end antyder at jeg er almindelig.

Er det nu fordi jeg er blevet realistisk eller er jeg bare så vant til at være ualmindelig at jeg ikke ved det?

Hvorfor tænker jeg nu på det? Jamen når jeg ser på, hvor jeg er med mit liv så går det sådan set ganske fint uden at være prangende. Har velsagtens ingen rigtige problemer eller gang i noget som er ekstraordinært.

Det kunne jo være at jeg skulle gå ud og rode mig ud i nogle ualmindelige problemer for en almindelig mand....

mandag, oktober 10, 2005

Porterpakkekalender

Jeg indrømmer blankt at vi er lidt inspirerede af Stewart Stardust.

Mikkel S og jeg har videreudviklet konceptet og fundet frem til at vi skal lave hver vores pakkekalender udelukkende med portere og stouts (ja der er forskel det lærte vi i Piafs vinhandel lørdag formiddag).

Indtil videre har jeg købt 4 uhyre interessante portere, hvoraf jeg faktisk kun har smagt den ene fra Svaneke Bryghus.

Research i et par specialbutikker og et par supermarkeder viser at vi bør kunne finde 24 forskellige portere, uden at måtte købe slaveporter fra Ceres og andre inferiøre øl.

For at det rent økonomisk ikke skal blive alt for dyrt - så vil jeg kun købe de virkeligt dyre portere til de fire søndage i advent og en til juleaften. De resterende kan findes til rimelige prisre, hvis man ved hvor man skal lede.

Er der nogen som kunne tænke sig at være med på ideen - så er I meget velkomne.
Skulle det være så utænkeligt at du ikke kan lide portere så er der jo heldigvis mange andre øltyper - hvedeøl, ales, klosterbryg osv. Ja man kan vel sågar lave en æblemostpakkekalender, hvis man skulle have de lyster.

Nogen forslag til interessante portere og stouts? Og hvis de kun kan købes særlige steder så giv endelig et tip.

tirsdag, oktober 04, 2005

Jeg synes jo at jeg burde

De sidste tre aftener har jeg ikke fået bedrevet ret meget. Stort set ingenting har jeg helt præcist lavet.
Egentligt ret ærgeligt når jeg nu har så mange ting jeg gerne vil lave.

Så nu vil jeg rejse mig fra sofaen, slukke fjernsynet og gøre noget aktivt!

Kryds fingre for at det lykkes.

Stadig heldig

Jep - jeg er stadig heldig. Solbrændt er jeg slet ikke længere - men heldig det er jeg sgu.
Jeg nyder det selvom det måske holder resten af livet.

Kan man opbruge sit held?

mandag, oktober 03, 2005

Billet ud

Jeg kendte engang en pige. En rigtigt rigtig sød pige iøvrigt.

Men hun havde været ude at rejse i Sydøstasien i 9 måneder og hun fortalte at i lang tid efter at hun var kommet hjem havde hun dage, hvor hun havde lyst til at tage en "billet ud".
Altså når hun var træt af noget, nogen eller blot havde brug for fornyelse så købte hun en billet ud fra det sted, hvor hun opholdte sig.

Da hun kom hjem følte hun ofte trang til at gøre det samme, men vidste godt at det kunne hun ikke. Og netop det faktum at hun ikke kunne var det hårdeste ved at komme hjem efter sin rejse.

Idag forstår jeg hende fuldstændigt. Sådan en dag har jeg, og det er vemodigt og begrænsende ikke at kunne.

En billet til 14'eren væk fra Olof Palmes gør ikke helt tricket.

fredag, september 30, 2005

Der bides

Avav - ondt i hovedet da jeg vågnede i morges. Træt og uoplagt. Dog er dagen indtil videre forløbet uden de dumme små uheld der plejer at komme sådan en dag.

Men jeg har stadigvæk ondt i hovedet, er træt og tvær. Under overfladen lurer et ulmende temperament og jeg håber at komme igennem dagen uden at det flammer op.

Det gjorde det i går - bare lige et øjeblik, men det var ikke så godt.
Men jeg er bidsk idag og jeg ender nok med at smække kæberne i den første som dummer sig.

Så er I sgu da advaret.

Dagens succeskriterer:
1. At holde hidsigheden og det dårlige humør i skak indtil klokken fem
2. Se en god film i Øst for Paradis

onsdag, september 28, 2005

Bo bedre?

For tiden går bruger jeg en del af mine dagdrømme på at udtænke, hvordan jeg får indrettet mit hjem så det bliver endnu bedre, smukkere, hyggeligere, mere praktisk og mig.
Jeg er blevet en redebygger. Det er egentligt ret hyggeligt at gå og nusse med hvad der vel er hulebyggeri for voksne.

Mit hjem kommer lige så stille til at ligne en reportage fra Bo Bedre (som jeg læser med allerstørste fornøjelse), hvilket er et tankeeksperiment jeg morer mig lidt over at tumle med. Tænk, hvis mit hjem, mi casa, var en fem-sidersreportage værd i boligmagasinernes Rolls Royce.

Jeg tror at vore hjem fortæller mere om os end vi umiddelbart tror. Vore drømme og ønsker om livet viser sig indirekte. Et meget struktureret og opryddet hjem kunne måske umiddelbart signalere at her bor et ordensmenneske. Det behøver nu ikke at være sådan - det er nok snarere et udtryk for beboerens ønske om kontrol. Inde i hovedet er der velsagtens uorden, som der skal kompenseres for i de fysiske omgivelser.

Sådan en type er jeg. Fordi mine tanker ikke altid passer i en snorlige sammenhæng har jeg brug for at alle mine køkkenting har samme farve. At jeg ikke er det mest systematiske menneske i verden opvejes af at jeg har en streng orden i mine ting.
Mit sprog antager alle nuancer og varierer meget over få sætninger, så derfor står alle mine ting sirligt på rækker. Jeg er tilhænger af at de dygtigste skal løse opgaven og netop derfor maler jeg mine egne billeder fordi jeg ikke er god til det.
Jeg er skræmmende uortodoks og latterlig traditionel.

Ying og yang for fuld udblæsning. Det mentale pendul får skub i begge retninger.

Med andre ord - jeg kan sagtens selv se, hvorfor jeg går så meget op i at bo pænt. Men jeg nyder det og profiterer utvivlsomt af den terapeutiske effekt det må have.

Spørgsmålet er jo så - bor jeg virkeligt bedre i Bo Bedre-omgivelser?

tirsdag, september 27, 2005

50% af lykken nu

Jeg sidder og ser et program om videnskabelige målinger er lykke.

Forskere har ved hjælp af forsøg med målinger af enæggede tvillinger, som har levet hele livet adskilte fundet frem til at arv står for 50% af lykkeniveauet. Det vil sige at der er 50% som er genetisk givet og derfor ikke kan gøres noget ved. Her må man bare håbe på gode gener.

Hvor det stiller mig aner jeg ikke.

mandag, september 26, 2005

Mandag er længe siden

For en uge siden var jeg trist. Ked af at være ked af årsager jeg ikke kunne få øje på.
Idag er jeg glad og rigtigt glad endda - endda næsten sorgløs.

Måske betyder det at jeg er blevet klogere, stærkere og mere rolig at jeg dukker hurtigt op til overfladet og kaster mørkets tyngende kappe bort hurtigere og ikke at jeg vil undgå den.

Livet er uforudsigeligt og forunderligt.

Mandag er så længe siden...

Tid til det hele

Jeg har et travlt program her i efteråret. HD-faget "Økonomistyring" ca. hver tredje lørdag, et andet HD-fag "Logistikmodeller- og beregningsmetoder" hver onsdag aften og Spansk på FOF hver mandag mellem 17 og 19.

Det har jeg tid til, men jeg havde ikke helt fået indregnet tid til foreberedelse, så nu fire uger efter halser jeg allerede afsted for at indhente det forsømte.

Men det skal nu nok gå, men jeg er nok knapt så selskabelig indtil midten af december.

torsdag, september 22, 2005

Komplimenter

Vi er altså ikke så gode til det herhjemme. Hverken til at give dem eller især ikke til at modtage dem. Der er lidt om det ikk'?

Altså jeg kan jo godt fnde ud af det - så bare skyd løs piger - hehe.

tirsdag, september 20, 2005

Mere lys og Anne som Gud

Selvom der her om efteråret (ja det er jo efterår nu) bliver mindre og mindre lys som dagen går på hæld - ja så virker verden lysere og lysere i takt med at lux'en fra Guds arkitektlampe svinder.

Tidligt op og hårdt arbejde er noget jeg ikke troede jeg skulle kunne sige meget rosende om, men idag har det givet gevinst. Faktisk så meget at jeg nok ligefrem vil gøre det igen i morgen.

Skræmmende og herligt på samme tid!

Tusind tak for de opmuntrende bemærkninger i kommentarerne - det hjælper virkeligt.

En god lang chat med søde, kloge Anne fik de sidste triste tanker til at svinde som dug for den sol som Gud har gemt idag. Læren er at Anne er sejere end Gud. Det er da ret cool.
Man må godt give sig selv lov til at være ked af det og så mærke efter, hvorfor man er det. Når man ved hvorfor man er trist så forsvinder hullet i maven og tomheden også. Men bare det at man godt må være ked af det er et godt og stort skridt. Jo Anne er klog.

Træd til side for Abildskov er tilbage på cyklen!

Verden var lysere i morges

Et tidligt bad,
god tid til morgenmad
en tur på cyklen gennem et råkoldt Århus
hårdt arbejde er vejen frem
kaffe sætter gang og arbejder giver afslapning

Jeg har det meget bedre og har fundet den rette medicin

mandag, september 19, 2005

Fyldt med dæmoner og samtidigt helt tom

Jeg er stærkere end nogensinde. Klogere end nogensinde. Mere erfaren end nogensinde. Og kender mig selv bedre end nogensinde før. Alligevel er det ikke nok. Jeg er slet ikke på toppen lige for tiden.

Det overrasker det mig at jeg alligevel nu sidder her og drikker en øl, og ikke kan komme udenom at jeg er slået lidt ud af kurs, og af mindre ting som ikke burde kunne gøre et større indtryk. De burde prelle af som småsten på et panser.

Måske er der andre ting som nager mig, men jeg kan ikke få øje på dem. Det skræmmer mig en smule at der tilsyneladende ikke skal mere til. Så længe jeg ikke kender den virkelige årsag til at humøret ikke er som det plejer, er det svært at gøre noget effektivt.

Der er det sidste stykke tid sket noget som jeg ikke har kunnet skrive om. Men det er lykkeligt overstået, og med mindre det jeg nu oplever er eftervirkninger, så bør det ikke være det som spøger.

På denne tid sidste år var jeg ude på eventyr og levede livet uden sikkerhedssele og med fuld knald på oplevelserne og fri for ansvar.
Jeg har hele tiden vidst at jeg ville få en periode, hvor jeg ville længes efter eventyret og forbande det etablerede hverdagsliv. Men det virker ikke som om at det er det som giver bekymring.

Egentligt er det ikke så meget det emotionelle formdyk der ærger mig, men det faktum at jeg ikke tydeligt ser årsagen til det, for det betyder at jeg ikke kan vide, hvordan det kan undgåes.

Jeg er både fascineret og skræmt over mine indre dæmoners vedholdenhed og dygtighed til at dukke op til overfladen, hver gang jeg tror at de er forsvundet for stedse.
Måske er det på tide at jeg accepterer, at de vil følge mig indtil graven og at disse favntag vil være en evigt tilbagevendende begivenhed. Uden elendighed ingen lykke.

Nu er øllen tom - ligesom jeg føler mig. Jeg vil gå i seng - verden er altid lysere om morgenen.

torsdag, september 15, 2005

Onomatopoesi

HHHUUUUUUUUIIIII!

Thomas og jeg har lige lært et nyt ord: onomatopoetisk.
For alle i lavsproglige stakler som ikke har vort høje stade indenfor retorik kan jeg oplyse at det i al sin enkelthed betyder lydord - så som KRASH, BANG, TSK TSK osv kendt fra Anders And og gamle Batmanfilm.

Gad vide om man kan tale om uforfalsket og ren onomatopoesi?

tirsdag, september 13, 2005

Handling før tanke

Så langt så godt!
Igår fik jeg fundet malegrejet frem og fik malet på et billede alt i mens jeg drak den obligatoriske rødvin og havde alpehuen på.

Nu har jeg så et meget voldsomt og meget rødt billede liggende på mit stuebord og lugten af utørret oliemaling hænger i hele rummet. Det minder mig om at mit loftsværelse snart skal laves til artelier - hvilket desværre indebærer en oprydning i både kælderrum og loftsrum.

Måske skulle jeg begynde at tænke over konsekvensen af mine handlinger selvom det føltes godt at være spontan og kunstnerisk på samme tid.

Billedet er jo iøvrigt ikke færdigt - men anden etape af kreeringsprocessen kommer først når det nuværende, iøvrigt tykke lag, er tørt. Det er sjovt at male med spartel eller malekniv, men det giver nogle tykke lag som tager lang tid om at tørre = dumt at gøre på et bord man skal bruge snart igen.

søndag, september 11, 2005

Gamle venner

Martin A var på besøg. Istedet for at drikke en masse øl med sjusser og sidde op til det bliver lyst valgte vi istedet at være mere afslappede.

Mikkel, Martin og jeg spadserede ned i byen på Cafe Pinden, hvor vi spiste godt gammeldags dansk mad - stegt flæsk med persillesovs og hakkebøffer med bløde løg, brun sovs og surt.
Naturligvis drak vi lokal porter til inden vi raflede og drak filterkaffe.

Møghyggeligt var det. Dog kan den udvikling måske godt kulminere med at det om nogle år er os, der sidder oppe i baren og henover den sjette arnbitter forsøger ubehjælpeligt at invitere den søde unge kvindelige tjener på en ferie til Venezuela. Måske skal vi gå på cafe næste gang for at om ikke vende så bremse udviklingen.

Det var superhyggeligt at Martin kom forbi og selvom det bare var et døgn fik vi snakket om alle de ting vi skulle.
At vi så er blevet ældre, mere modne og måske klogere gør det bare til en oplevelse.

torsdag, september 08, 2005

Tyst

Jeg har efterhånden vænnet mig så meget til at skrive om alt på min weblog. Så derfor føles det underligt når jeg oplever noget som jeg ikke kan skrive på webloggen.

Men det er ikke alt som egner sig til at komme på en weblog og især ikke ting som egentlig heller ikke egner sig til at være inde i hovedet. Kryptisk? Ja.

Tyst åh så tyst...

tirsdag, september 06, 2005

søndag, september 04, 2005

Underlig følelse af en dårlig aften

Faktisk var det en god aften. Men jeg sidder tilbage med følelsen af at det ikke var.

Efter HD tog jeg ned til Mikkel for at spise sammen med drengene inden vi skulle ned i midtbyen og se fodbold på storskærm.
Mikkels gamle gymnasieven Michael havde holdt gode pladser til os på den irske pub Waxies og vi så kampen fra pladser bagerst i lokalet og med øl til happy hour-priser.
Indrømmet mit festhumør faldt en smule ovenpå skuffelsen over 2-2. Bagefter tog vi på Jacobs for at mødes med tøserne ude på arbejde. Vi fandt dem i mængden foran scenen. I bandets pause kom en kæmpestor fyr og stillede sig op i mængden bag os. Han var højrøstet og skubbede ganske overdrevet, svingede umotiveret med armene og skulle absolut danse selvom der ikke var plads til andet end at stå som sild i en tønde. Da han havde skubbet til Claus som havde ondt i ryggen byttede jeg plads med Claus.
Kort efter fik jeg to gange et ordentligt puf i ryggen af den grovmotiriske kæmpe så jeg nær havde væltet nogle fyre der stod foran mig. Jeg bad pænt kæmpen om at stå lidt mere stille "vi skal jo kunne være her alle sammen" forklarede jeg ham, mens han skulede ondt på mig. Det afstedkom så en ubehagelig adfærd fra ham, hvor han de næste minutter konstant puffede, klappede direkte over hovdet på mig, daskede til mig og råbte mig direkte ind i ørerne med provokerende kommentarer som han lod som om var til hans veninde.
Jeg forsøgte bare at ignorere ham for han var kæmpestor og jeg var der jo for at høre musik. Men jeg var rasende og knugede min ølflaske, mens adrenalinen steg støt.

Da han så nær havde væltet de tre gutter foran mig da han havde puffet med begge hænder i ryggen mente en af gutterne foran mig at nu skulle han stoppe for ellers "så knalder jeg dig kraftedme en din store spasser". Ikke fordi jeg ville have haft noget imod det, men jeg stod det helt forkerte sted, hvis der skulle udbryde slagsmål direkte i centrum for en slagudveksling o ingen muligheder for at slippe væk. Så jeg gik ind i baren til Dennis og Claus som også var gået for at slippe for ham.
Grrr lige i minuterne efter kunne jeg have knaldet ham en, hvis jeg kunne være sikker på at han ikke bagefter var i stand til at slå igen. Åndsvag tanke det ved jeg godt, men bare fordi man er stor har man ingen ret til at opføre sig uacceptabelt og et par brækkede kindben og en kraniebrud virkede ganske fortjent - især fordi han var så stor og klart udnyttede det.

Jeg tror måske at det er efterveerne af konfrontationen der stadig sidder i kroppen. Jeg er vred over at sådan en idiot skal sætte mig i en situation, hvor jeg ikke kan vinde.
Som en lille fyr er der to udfald af et slagsmål med en der er meget større. Enten bliver du smadret eller også så sørger du for at slå først og sikre dig at han ikke rejser sig op. Hvis det lykkes at smadre ham så er der jo en risiko for at han kommer slemt til skade og at man så skal både stå til ansvar overfor retsystemet og leve med sin samvittigheden og spekulationen om man kunne have undgået det.

Så selvom jeg gjorde det rigtige så slap jeg ikke af med aggressionen.

At jeg så tilfældigt løb ind i Mette B. det kære væsen og en gammel sambo fra da jeg lige var flyttet til Århus var jo dejligt.
Til gengæld endte jeg op med samtidige aftaler med drengene og pigerne fra arbejde og så pludselig også Mette og hendes venner og forsøg på koordinering over telefon med AK som netop kom ind på Jacobs da vi gik ud. Jeg hader dobbeltaftaler for jeg føler altid at det bliver er kompromis og at jeg ikke rigtigt kan give alle opmærksomhed. Måske er det også det som sidder i kroppen og giver fornemmelsen af en dårlig aften.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal lære af aftenen igår - men der er noget i vente, det kan jeg mærke. En ændring er sket indeni. Jeg mangler blot at se den åbenbare sig og blive tydelig. Jeg har en fornemmelse af hvad det kunne være....

lørdag, september 03, 2005

Øl og blues til en gammel rad

Mand hvor var de altså unge! De andre dernede til "Økonomistyring I" på Handelshøjskolen kom jo direkte fra HD 1. del og inden da lige fra Handelsskolen. På den positive side så var der altså nogle kønne unge piger, hvilket gjorde det knapt så støvet. Om de er søde? Det ved jeg ikke og det er ikke sikkert at de gider snakke med sådan en gammel rad som mig - så måske finder jeg aldrig ud af det.

Æv jeg føler mig pludselig gammel.

Til at højne humøret sidder jeg nu og drikke en Ørbæk påskebryg, som var gårsdagens ølkup i Løwbjerg. En femmer stykket - det er sgu billigt for en fantastisk pilsner.
Ud af den bærbares små potente højtalere sjæler Rasmus Nøhr sig for femte gang i træk igennem "Sjælland", som jeg hørte til hans koncert på Univers med AK i onsdags. Den melankolske jydecountry går lige i hjertekulen og indrømmet en enkelt tåre lurer i øjenkrogen.

Men jeg er jo bare en gammel sentimental gut, der godt kan genkende hjemve der gir blues så når den har spillet færdig skal jeg høre den igen.

I næste uge kommer posten med hele pladen, den er nemlig bestilt online igår ja den er.

PS: Jeg er oldschool så jeg skal ud og have en Texas BSII som den gamle - gu skal jeg så.

Første skoledag

Selvom jeg efterhånden har haft 6 års erfaringer med HD så føles det idag en smule som første skoledag. Det er det jo sådan set også for kl. 12:30 skal jeg være nede på Handelshøjskolen med min nyindkøbte 1.300-siders bog, spidse blyanter og en lommeregner.

Bogen har jeg, men blyanter og lommeregner kniber det med. Min elskede trofaste Texas BSII er forsvundet. Hvor den er blevet af ved jeg simpelthen ikke. Den var der da jeg flyttede ind, men trods heftig eftersøgning er det ikke lykkedes mig at finde den.
Naturligvis finder jeg den dagen efter jeg har købt en ny, så derfor kan jeg ligeså godt købe en ordentlig med frække finansielle funktioner.

Måske burde jeg også får en funklende ny JEVA-skoletaske og smørre madpakke for at fuldende oplevelsen af første skoledag.

fredag, september 02, 2005

Slut med flinke Anton i badeland!

Når amerikanerne skal gøre noget så gør de det aldrig halvt. Nu indsætter man kamptropper i New Orleans for at skabe ro og orden. Vel og mærke triggerhappy joes direkte fra Irak som med guvenørens ord "er mere end villige til at skyde for at dræbe".
Jeg ville jo mene at det var nok at de var villige til at skyde for at dræbe. Men jeg er jo heller ikke amerikaner.

Gad vide om de så også lige kan knalde den haj som svømmer rundt i midtbyen.

Pt. kan Lalandia slet slet ikke være med når det gælder action i badeland.

Kultur = søvntab

For første gang nogensinde har jeg deltaget aktivt i festugen. Jeg har været nede i byen og se noget næsten hver aften, hvilket har været rigtigt godt.

Nu føler jeg mig efter 9 år i Århus også som vaskeægte århusianer (minus accenten, den obligatoriske TV2-eufori og AGF) med sort rullekrave og glæde over lokal kultur. Så jeg føler det ganske naturligt at skulle se så meget som muligt. Især fordi det betyder at man kan drikke fadøl og hygge sig med sine venner på en hverdagsaften.

Problemet er at jeg hele ugen er kommet i seng klokken et og tidligt op på arbejde, så det slider og giver rande under øjnene. Måske er det derfor alle de lokale kulturpersonligheder går klædt helt i sort for at matche de stigmata man får som fast kulturfan?

torsdag, september 01, 2005

En plads i solen

Jeg skulle jo nå det! Så jeg spurtede på cykel hele vejen fra Skejby ned til havnen på et kvarter. Det var den BBR-meddelelse til min låneomlægning jeg skulle hente inden klokken 15.

Et minut i tre kommer jeg glidende sidelæns ind til skranken på det rette kontor. Og fem minutter senere gik jeg derfra med den eftertraktede udskrift. Og gratis fordi at der var problemer med at få dem skrevet ud så det så pænt ud.
Det gør mig ikke noget - jeg sparede 70 kroner og fik tilmed god motion.

Nu sidder jeg hjemme i gårdhaven og damper af. Jeg har konstateret at mit trådløse netværk uden problemer holder fin forbindelse helt ud i solen. Så nu sidder jeg og tryller med powerpointpræsentationer og ressourceforecast i solen.

I aften skal jeg igen ned til festuge og høre musik. Det blir forhåbentligt godt ligesom de andre dage.

Rasmus Nøhr var rigtig god - det kan stærkt anbefales. Ellers kan man lytte til ham på hans hjemmeside.

onsdag, august 31, 2005

Barnevognsegoisme

Ja det er dig jeg taler til! Dig med klapvognen og næsen i sky. Stop lige en gang og vær lidt opmærksom bare et øjeblik. Det kan jo være svært nok lader det til.

Jeg er simpelthen så PISSETRÆT af alle de som kører rundt med barnevogne og klapvogne på offentlige steder. Efter at have overværet talrige eksempler ser det ud til at en andel af danske forældre ikke er istand til at bevæge sig rundt med guldklumpen på hjul på en ansvarlig måde.

Ofte støder jeg på især mødre som kører med barnevognen på cykelstien eller vejen - i den forkerte retning og uden opmærksomhed på medtrafikanter. Og når de så endeligt tilfældigt opdager dig som kører der hvor det er beregnet så får man det sure "kan du ikke passe på barnet" blikket. Jamen jeg cykler sgu da stille i den rigtige retning på cykelstien for fanden din so og er tilmed så opmærksom at jeg ringer med klokken! Grrrr! Jeg er enig i at man skal tage hensyn til både børn og deres forældre i trafikken, men som minimum må man da kunne forlang at de overholder færdselsreglerne og er opmærksomme i trafikken. Man kan sgu da dikke-dikke på andre tidspunkter og formode at en modkørende ifølge fysikkens love rammer lige hårdt uanset hvor nuttede det ramte er.

Det som får min vrede til helt at Accelerere er, at man som førende en barnevogn pr. automatik regner med at resten af verden flytter sig for en og derfor ikke behøver at ændre kurs eller fart. Den selvfølgelighed der er i blikket over en hasarderet kørende mor, når man på fortorvet må springe til siden for at undgå en påkørsel gør mig inderligt vred.
Bare fordi man har en klapvogn skal man da tage hensyn til andre.
En kindhest og et møgfald i 100 Db-klassen er på sin plads! Men istedet er det mig som må føle mig som et dårligt menneske over at stå i vejen.

Der findes ikke nogen lovbekendelse eller uskrevet regel om at forældre står over alle andre i trafikken.

Så herfra en arrig opfordring til alle forældre om at være opmærksomme på vi andre og overholde reglerne, hvis I vil have opmærksomhed fra vi andre.

PS: Streamere i bagruder med teksten "Børn i bilen hold afstand" er noget fis. For det første er jeg nød til at køre tæt på for at læse det (der kunne stå noget interessant) og for det andet tror jeg at sindsyge bilister er pisseligeglade med ALLE andre - også børn!

Ahh det lettede.

tirsdag, august 30, 2005

En rød periode

Nu vil jeg have dem. Det er dem her det drejer sig om:



Jagten er gået ind og jeg skal nok få fat i dem. Stine har været i velsagtens samtlige isenkræmmere i Århus og ingen havde dem. Nu har jeg haft kontakt med den butik i Odense som havde dem (de har nemlig ikke flere) som har fortalt mig hvilket mærke det er og hvem der laver dem. Producenten har oplyst mig at op til flere butikker kan bestille dem hjem.

Så nu er det store spørgsmål: hvor hurtigt kan jeg få dem?
Jeg skal da ha' Thorkil!! Jeg skal da ha'!

Tålmodighed bliver aldrig noget jeg kommer til at eje.

Højt på listen over eftertragtede ting jeg skal eje når jeg bliver rigere er Francis Francis XI espressomaskinen i ferrarirød. Extravagant og overdrevet nuvel - men jeg MÅ have en.
(ja det er vist redebyggeren der fører stort idag)

mandag, august 29, 2005

Vagabond eller redebygger?

Det er lidt sjovt at når man er hjemme drømmer man om at rejse, og når man er ude at rejse så drømmer man om det der hjemme.
Måske er vi mennesker bare umuligt at stille tilfredse eller også har vi en naturlig drift mod noget andet. I det lys er evolutionen faktisk slet ikke så underlig. Vi kunne vel simpelthen ikke lade være.

Det optimale for mig er nok en vekselvirkning, hvor jeg fra tid til anden kommer ud i verden og i pauserne mellem oplevelserne kan filosofere over hvad jeg egentligt gerne vil bruge mit liv derhjemme på.

For tiden går mine spekulationer på om jeg skal bruge mine penge på at spare op til næste rejse eller på at bruge dem på at at gøre mit hjem endnu mere hyggeligt og endda måske lidt fantastisk. Min indre vagabond og indre redebygger slås om mine penge, og lige nu ved jeg ikke helt, hvem der løber af med dem. Jeg ville måske sætte mine penge på redebyggeren, men man ved aldrig.
Den salomoniske løsning ville være at dele dem lige - men så strækker de jo ikke helt så langt og middelmådighed er lige så kedeligt som det er fornuftigt.
Jeg er ikke sikker på at jeg gider være fornuftig - det har jeg været så meget på det sidste.

fredag, august 26, 2005

På besøg hos Stine

Igår sprang den lapsede fyr i den røde læderjakke sig op på den sorte hævnercykel og fløj over den fugtige asfalt hurtig som fuglen. 25 minutter senere bremseskred den sorte MBK ind på parkeringspladsen på Jettevej 1-7 i Brabrand.
Jeg skulle se Stines nye lejlighed - nu indrettet.

Det var blevet rigtigt rigtigt godt! Indrette det kan hun dælme hende Stine. Det tog ti minutter og en uendelig strøm af "næ" og "wow" før vi var nået hele det Bo Bedre'ske hjem igennem.

Stine og Julien er kommet godt på plads og er glade for lejligheden. Det var rigtigt godt at se. Så jeg blev glad. At Stine så havde lavet ekstra meget sovs for min skyld hjalp bare endnu mere på humøret.

Nu ved jeg iøvrigt også, hvorhenne man kan få ferrarirøde espressokopper (og alt om hvor ganske umuligt det er at opdrive dem i Århus).

Den aften fik det dårlige humør til at forsvinde og dagen endte med at blive ganske god.
Iøvrigt blev den afsluttet med en god snak over messenger med min gode ven Kim som er i LA.

Mundvigene vendte opad da jeg gled ind i søvnen.

torsdag, august 25, 2005

Møgvejr, møghumør, møgdag

Det er bare en dårlig dag. Den startede rigtigt godt med at min bror og jeg spiste et stort og hyggeligt morgenmåltid. Men jeg er træt, det regner, arbejdet driller, mit bordfodboldtalent er pist væk, kaffen smager dårligt osv osv. Så nu er jeg gnaven. ÆV.

mandag, august 22, 2005

333 indlæg og personlig udvikling i uslebet form

Nu har jeg, med dette indregnet, skrevet 333 indlæg på min weblog siden februar 2004, hvilket er ca. 0,7 om dagen. Mange indlæg har været dybsindige og haft karakter af forvirring over livet og mig selv i særdeleshed. Jeg fornemmer at jeg skriver færre af disse indlæg. Kan det mon skyldes at jeg har fået tømt ud i mange af de ting jeg har tumlet med i årevis og nu kun har de nye emner tilbage?

Ihvertfald har det været en sund proces at skrive weblog. Problemerne og tankerne har ikke fået lov at ulme så længe og det giver en dejlig klarhed når jeg sætter ord på det som rumsterer i hovedet. Faktisk tager jeg mig ofte i at formulere indlæggene i hovedet mens jeg prøver at forstå det jeg står overfor.

Selvindsigt er en pragtfuld ting for et følelsesstyret menneske som mig. Det tvinger mig til at kortlægge, hvordan jeg reagerer og tvinger mig til at analysere, beskrive, forstå. Jeg føler virkeligt at jeg bliver klogere på mig selv. Om det rent faktisk forholder sig sådan ved jeg ikke - det må I læsere bedømme.

Webloggen har haft en anden positiv indvirkning på mit liv. Mange mennesker læser den og det betyder at mine venner og familie kan følge med i mit liv - selv når jeg glemmer at ringe til dem (hvilket jeg alt for ofte gør). Min samvittighed er meget bedre når jeg ved at de som gerne vil følge med har muligheden for at holde sig opdateret via webloggen.
Naturligvis er der emner jeg ikke skriver om på webloggen. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg har ikke så meget at skjule og nogle emner kunne faktisk godt blive behandlet i indlæg.

Det skulle være ligeså meget for min egen skyld, for jeg nyder at læse gamle indlæg og genkalde mig det øjeblik, som er blevet fanget på tekst.

Jeg savner jeg følelsen af sejr, som jeg oplever når jeg endeligt har fået nogle brikker til at falde på plads og afdækket en sandhed jeg har rakt ud efter i lang tid uden rigtigt at kunne få fat på den. Måske vil jeg i den kommende tid blive mere personlig og skrive indlæg jeg ikke ville have skrevet for et år siden. For jeg er nemlig kommet frem til at jeg jo er den jeg er - på godt og ondt, med gode sider og dårlige sider, talenter og håbløsheder, særheder og banaliteter, storhed og almindelighed.
MEN så længe jeg noterer mig de ting jeg gerne vil gøre bedre og forsøger at udvikle mig som person er der jo ikke noget galt i at have fejl og så er der jo heller ikke noget galt i at erkende dem. Selvom jeg er et privat menneske er jeg også meget eksplicit netop fordi jeg er meget følelsesstyret og har brug for at fortælle om hvad jeg tænker, føler og oplever. Når bare jeg får lov at komme af med de ting som min hjerne beskæftiger sig med så kan jeg klare hvad som helst.

Når jeg lader blikket løbe nedover dette indlæg kan jeg godt se at det er lidt desorganiseret og mangler en stringent struktur, men man kan også redigere sandheden i smadder - og der er for mig charme i at lade tankerne flyde frit og servere dem i en uslebet form. Så er de sjovest at læse.

Jeg overlever vist

Jeg er vist allerede kommet mig over natteroderiet og manglen på søvn. Tømmermænd har der ikke været nogen af - men så meget øl fik jeg jo heller ikke.

Godt nok er jeg stadig træt, men ikke mere end jeg normalt ville være inden jeg går i seng. Det vil være synd at sige at min dag har været begivenhedsrig. Men jeg har dog haft besøg af en ung murerlærling som købte mine guidebøger for Skotland og over en kop kaffe med strålende øjne fortalte om sin glæde over at skulle backpacke i Skotland næste sommer. Det var en god oplevelse.

Jeg har nu fået et hold i hattick.org og Dynamo Trøjborg tabte forsmædeligt 2-0 til FC Bagud. Men det bliver bedre det er jeg helt sikker på. Det er en gevaldig tidsrøver det spil for alle spillere skal købes på auktioner der kører døgnet rundt og hvis man vil gøre et kup så må man være klar til at byde ca. et minut før en auktion stopper.

søndag, august 21, 2005

Suset der aldrig blev

Måske er jeg ved at blive gammel eller måske er jeg bare skrøbelig. Men jeg kan ikke holde til at holde mig vågen en hel nat og bryder mig faktisk også efterhånden meget lidt om det.

Problemet er at jeg får det fysisk rigtigt dårligt med svimmelhed og trykken for brystet, hvilket vel aldrig kan være specielt godt. Samtidigt bliver jeg indebrændt og i dårligt humør.
Det tager gerne et døgns tid før jeg igen har overskud og er nogenlunde ovenpå.

Igår var vi til den store TDC fest - hvilket var imponerende i kraft af alene arrangementets størrelse og de musiknavne der var hyret. Det blev for mit vedkommende aldrigt det helt store sus. Det var simpelthen for stort og 11.000 er alt for mange mennesker efter min smag.

TV2 var faktisk det bedste band, hvilket jeg ville have forsvoret inden festen.

ET plus var der dog - jeg havde lovet mig selv at drikke en cola ind i mellem og holde en smule igen med øllene, og det lykkedes ganske udemærket. Nuvel sidst på aftenen var der ikke mange colaer - men jeg var aldrig specielt beruset, selvom jeg da var i fint humør.

Jeg faldt først i søvn i morges klokken otte og har sovet indtil kvart i tre så jeg er lidt mat og måske også lidt ærgelig over suset der aldrig blev.

lørdag, august 20, 2005

Filmknaldperle

Crash er en rigtig god film! Beskrivelsen afslører måske ikke, hvor god en oplevelse man kan vente, bortset fra hintet om at den minder meget om Shortcuts.
Det gør den også, omend den er mere intent. Instruktøren leger med tiden - nutid og fortid - det er svært at vide, hvorhenne i kronologien man er. Det virker fortræffeligt.

Crash er en sigende titel - for der er kollisionskurs på programmet. Især intensiteten i dialogerne var overraskende. Der er knald på uden at det nogensinde bliver urealistisk.

Jeg kan varmt anbefale at se filmen. Men gør dig selv den tjeneste at se den sammen med nogen og afsæt tid til at fordøje den sammen bagefter.

Nu har jeg for tredje sæson købt filmporten og igen i år ser det ud til at der er flere gode filmoplevelser på programmet og nogle overraskelser. Dokumentarfilmen "Gasolin" om ja Gasolin glæder jeg mig allerede meget til.

torsdag, august 18, 2005

Crash

I morgen aften skal jeg ind og se Crash - det glæder jeg mig til. Så håber jeg bare at den er så god som anmelderne har sagt den er.

Og jeg er godt klar over at der højest sandsynligt ikke er sværd i filmen...

WAYN out of line

For noget tid siden fik jeg en invitation til wayn.com som er et forum for rejseinteresserede. Invitationen kom fra en australsk pige jeg mødte da jeg var ude at rejse.

Igår gik jeg ind på siden og oprettede en profil. Sådan set kun for at se om nogle af de andre jeg mødte på rejsen var derinde, så jeg kunne jeg nemlig finde deres emailadresser.

For at kunne se hvem der var på siden kunne man importere kontakter direkte fra Gmail, hvilket jeg valgte. Desværre har WAYN.com sendt invitationer ud til samtlige i mit navn desuagtet at jeg aldrig fik info om at det skete automatisk og ej heller har godkendt det.

Det gør mig ganske arrig da jeg læste informationen på skærmen grundigt netop for at undgå dette. Nu har jeg skrevet til administratoren derinde og bedt dem om at trække invitationerne tilbage, hvilket jeg dog ikke har de store forhåbninger om sker.

Til alle de som har modtaget en invitation fra WAYN.com: slet den endeligt og jeg siger undskyld for at have inddraget dig i en useriøs tjeneste.

Rundstyk - det var ikk' med vanilje!

onsdag, august 17, 2005

Stoppet op eller gået istå?

Jeg synes for tiden at jeg bruger en stor del af min tid på at vente på at ting skal ske, blive overstået eller deres tid skal oprinde.

Det slog mig pludseligt i morges at det måske føles sådan fordi jeg er blevet passiv. Istedet for at gå ud og gøre ting og få dem til at ske så venter jeg på at de sker. Resultatet er at jeg ikke føler der rigtigt sker noget.
Nok er det lidt latinsk at være afslappet og acceptere at tingene nok sker på et tidspunkt. Men mine germanske gener plejer ellers at skrige på handling. Achtung fremdrift muss sein!

Det kan jo være at jeg bare er blevet afslappet eller har prioriteret at bruge min energi på andre ting. Men hvad det skulle være jeg har valgt at bruge min energi på kan jeg ikke lige få øje på. Og det skræmmer mig for måske er jeg bare gået i stå. Den mentale håndbremse er trukket og liden er sat til den kedelige tøffende cruise control.

En anden forklaring kan også være at jeg bare lige tager en pause fra al den stræben jeg normalt har gang i. Jeg trækker lige vejret inden et efterår som ser ud til at blive aktivt.
Til september starter jeg på spansk på aftenskolen og to fag på HD, og i takt med at aftenerne bliver mørke skal jeg igang med de udsatte projekter hjemme i lejligheden. Samtidigt skal der spilles rollespil sådan med et rimeligt interval.

Dog er der ikke i øjeblikket nogle projekter, som kan siges at være specielt ambitiøse og det er nok kernen i hele fornemmelsen af at være gået i stå. Blot at bruge tid på fornuftige aktiviteter som boligfornyelse og videreuddannelse krydret med opsparing og afbetaling af lån er ikke nok for mit rastløse sind.

Jeg skal ryge en cigar, drikke cognaq og høre The Doors - for jeg skal have fundet ud af hvad jeg virkeligt vil med mit liv.

tirsdag, august 16, 2005

Flæsk = lykke

Louise og jeg fik igår på Rådhuscafeen to kæmpeportioner af stegt flæsk med kogte hvide kartofler og persillesovs. Det var et regulært bjerg af flæsk som hobede sig op på tallerkenerne som den lille lyshårede servitrice kom yndefuldt balancerende med.

Det smagte pragtfuldt og uden at have spist halvdelen af flæsket gik vi en time senere propmætte. Mums! Det er ikke sidste gang jeg har været dernede og spise godt dansk mad. De har nemlig også skipperlabskovs og frikadeller med surt.

"Skeleton key" var en udemærket gyser, som godt kan anbefales. Altså, hvis man har gode nerver vel at mærke.

mandag, august 15, 2005

Om lidt blir her stille

Stilheden er larmende, manglen på rod stilfærdig og noget mangler.

Stine har flyttet de sidste ting ud idag og jeg har nu igen min ungkarlehybel helt for mig selv. Nu havde jeg ellers vænnet mig til at skulle dele den med nogen.

Nu skal jeg vist lige vænne mig til at der er stille når jeg kommer hjem og at jeg ved hvor alle mine ting er og hvor meget mad der er i køleskab og hvor lidt plads der er i fryseren.

Helt skidt er det nu ikke: Nu kan jeg se fodbold istedet for serier hver onsdag, jeg har fået mere plads i bruchenichen fordi der nu kun står een shampoo på gulvet og på loftsværelset er der nu igen plads til, at alle mine opbevarede ting kan være der uden problemer.

Dog er det som om at Stine har taget hyggen med da hun rejste. Måske skulle jeg hænge noget op på væggene?

Nå, mon ikke at stegt flæsk med persillesovs sammen med Louise på Rådhuscafeen i aften nok skal sætte hyggebalancen på status qoe? Vi skal rigtigt flæske den og bagefter skal vi se Skeleton Key - et godt gys efter godt måltid, det blir mægtigt.

Men her er godt nok stille....

fredag, august 12, 2005

Ganske som ventet

Så er Stine flyttet succesfuldt ind i sin nye lejlighed, Silkeborg IF har købt Bajram Fetai, jeg har fundet ud af, hvilken lommeregner jeg skal have og hvilke lørdage jeg skal forlyste mig med økonomistyring.

Så nu har jeg lidt mindre at vente på. Dejligt!

torsdag, august 11, 2005

Piller eller spadehak

Jeg har hovedpine. Øv! Det gør ondt et underligt sted omme i baghovedet, jeg er uoplagt. Jeg kan ikke rigtigt overskue at tænke store tanker. Når jeg drejer hovedet følger mit syn ikke rigtigt med. Omverdenen opdateres hakkende og langsomt som med et gammelt grafikkort, der burde være kasseret for længst.

Senere idag skal jeg hjælpe Stine med at flytte. Jeg er ikke i fysisk topform, hvilket er noget skidt. På bordet foran mig ligger de to panodiler som søde Louise bekymret har hentet til mig.

Når jeg har problemer med fysikken som kaffe eller andre quasieffektive stimulanser ikke kan klare står medicinalindustrien altid klar med et alternativ.

Hvis ikke pillerne eller massage virker så tror jeg sgu bare at jeg beder en tilfældig om at hakke mit hoved af med en spade.

Mand, hvor er jeg bare ikke oplagt!

8:34 på bænken

Fra mit sæde i bussen kunne jeg se dem tydeligt, de tre rødnæsede lazaroner med deres morgenbajer knuget nænsomt i deres store næver.

De sad på bænken. Tre mænd med læderansigter på ræd og række og drak øl.
Klokken var kun 8:34 - imponerende.

----------------------------------
Kasper skrev denne fabelagtige kommentar:

Fra mit sæde på bænken kunne jeg se ham tydeligt, den glatbarberede rødvins socialist med hans morgenkaffe knuget nænsomt i hans små fimsede projektleder hænder.

Han sad i bussen. Ene mand med nystrøget skjorte og drak kaffe.
Klokken var kun 8:34 - imponerende.

onsdag, august 10, 2005

I en ventetid

Jeg venter. Jeg afventer. Jeg sidder parat til at kunne gå igang. Det er for tidligt at gå i gang. Der er ikke råd lige nu. Måske er det ikke relevant at overveje at gå igang endnu.

For tiden venter jeg bare. Sådan generelt.
På arbejde venter jeg på at der igen kommer gang i det hele efter ferien. På at min chef kommer tilbage og giver mig flere opgaver. På at mine projektdeltagere og samarbejdspartnere kommer tilbage eller afleverer det jeg venter på.

Så venter jeg på at mine bøger kommer til de to HD enkeltfag jeg skal læse i efteråret. Og på at første undervisningssession går igang. For så kan jeg nemlig købe den rigtige lommeregner til faget logistikværktøjer og -beregningsmodeller.

I disse dage venter jeg på at Stine flytter ud. Ikke fordi jeg glæder mig til at hun skal væk. Der er bare nogle ting jeg først kan gå i gang med når hun er flyttet ud og jeg igen har mit loftsværelse til opbevaring. Jeg glæder mig over at hun nu kan gå i gang med at skabe det hjem hun har gået og planlagt de sidste par måneder.

Roning sådan med fast interval må vente på at mit knæ går endeligt i orden efter styrtet i Skotland, hvor det fik et ordentligt gok.

Jeg venter på at Silkeborg får nogle af de mange skadede spillere tilbage - og køber Bajram Fetai som den angriber der skal score målene. Bare lige et par dage mere og så er det køb offentliggjort Om bare lige et par uger så skal de nok vinde kampe igen. Om et par år skal de nok spille med i toppen igen.

Kærestepotentiale. Jeg venter på at møde netop hende, der er virkeligt interessant. Jeg afventer at hun kommer forbi.

Alle mine weekender er planlagt ind i september. Jeg venter på at der bliver nogle ledige så jeg igen kan planlægge noget på forhånd. Først skal jeg dog vide, hvilke lørdage, hvor der er heldagsundervisning i Økonomistyring 1.

Jeg venter på at jeg bliver 31 på lørdag. På at vi skal til Briggers 30. års fødselsdag samme dag og på at nogen melder sig til at stå for gaven fra alle drengene. Stolelegen - hvem dummer sig først og tar den på sig. Jeg tror det blev Mikkel.

Banken venter jeg også på. De må snart ringe og sige at låneomlægningen endeligt er gået igennem. Ja eller Realkredit Danmark omkring låneomlægningen i boligforeningen.

Lige nu venter jeg på at Stine ringer og fortæller, hvornår jeg skal være klar til at bære ting ned i flyttebilen. Og på at min kaffe bliver så afkølet at den kan drikkes.

Jeg venter såmand bare mens livet glider stille forbi.

Det vil jeg også have en dag

En månedlig kasse med øl leveret lige til døren. Ikke alt det er grøntsagsfnidder - næ rigtigt og rigtigt godt øl! Ekstravaganza - naturligvis. Men alligevel spændende øl.

fredag, august 05, 2005

Hukommelse søges

Siden jeg styrtede på cykel har jeg haft lidt problemer med at huske. Måske er min hukommelse bare fyldt op. Gad vide om jeg bruger SD-ram?

onsdag, august 03, 2005

Med rem og seler

Så er bagagebæreren til cyklen bestilt. Den er sort og af aluminium og letvægt og praktisk sele. Men jo jeg ved det - det bliver aldrig rigtigt cool at have sådan en. Men jeg glæder mig til at kunne cykle på arbejde med min taske bagpå. Jeg er måske mindre cool, men til gengæld sundere.

Jeg nægter dog fortsat at køre med cykelhjelm. Det ser simpelthen for utjekket ud. Godt nok er jeg glad for at jeg havde hjelm på da jeg styrtede i Skotland, men jeg har alligevel haft lidt besvær med at huske ordentligt siden så den hjælper ikke nok. Og så har jeg altså heller ikke planer om at styrte på flade veje i Århus.

Nu mangler jeg seriøst et-eller-andet som kan gøre mig rigtigt cool og give street creditablity. Jeg ved bare ikke lige hvad. Nogen forslag?

tirsdag, august 02, 2005

Biler med virus

Med al den computerteknik der efterhånden sidder i moderne biler er man begyndt at bekymre sig om virus i biler.

Det værste man kan forestille sig er at indstillingerne bliver dårlige og man er nødt til at få dem ændret ved et besøg på værksted.

Jeg kunne forestille mig at bremser der var slået fra eller ændrede indstillinger ved cruise control kunne give værre resultater. Eksempelvis moderat cruisen blev til dødskørsel uden bremser.

mandag, august 01, 2005

Mål i livet

Den sidste uges tid har jeg fornemmet at der var et-eller-andet jeg skulle have styr på. Det har ikke været til at sætte fingeren på hvad det var. Det har været en følelse af at der var noget jeg stressede over, men jeg har ikke haft travlt eller haft en masse ting jeg ikke har nået.

Samtidigt har jeg følt at jeg spilder tiden, men har samtidigt ikke haft noget jeg havde lyst til, men ikke gjorde.

Nu er jeg kommet frem til at jeg ikke længere har et tydeligt mål jeg skal nå. De sidste to år inden min rejse var en tid, hvor jeg arbejdede på at gøre alt hvad der var nødvendigt for at komme ud og rejse. Da jeg kom hjem gik det ud på at få et etableret liv. Det har jeg nu med lejlighed, hverdag, roklub, støvsuger, bestyrelsespost og arbejde. Og netop det er kernen. Det er blevet lidt for meget hverdag og jeg mangler et større mål som jeg kan arbejde henimod.

Nu hvor jeg har fundet ud af det, skal jeg bare lige finde et mål.

En ny rejse til Indien eller Asien er allerede begyndt at spøge, men jeg er ikke sikker på at det er det.

Udretningsløs søndag

Jeg havde nogle praktiske ting jeg skulle have haft gjort igår. Haft gjort er det rette ordvalg for jeg fik ikke gjort det. Man kan vel sige at jeg aldrig var tæt på.

Efter at have filosoferet lidt over det i morgenbadet er jeg kommet frem til at fremover vil jeg ikke planlægge efter at skulle ordne praktiske ting om søndagen. Så vil jeg hellere vaske trappeopgang og køkkengulv mandag aften, hvilket iøvrigt er et meget aktuelt bud på min mandag aften.

Ulempen ved min nye model er at mængden af ting der skal gøres ikke falder så jeg skal hermed i fremtiden udføre 1/6 flere pligter de resterende dage. Nu bliver jeg måske fristet til også at friholde mine lørdage, hvorved mine hverdagsaftener bliver endnu mere pligtprægede og...nej det er skruen uden ende. Måske skulle jeg investere tiden jeg bruger på at udtænke nye løsninger på ærligt og praktisk arbejde. Lade knofedt afløse luftkasteller. Men hvad er det sjove i det? Og så ville jeg jo ikke være mig, hvis jeg gjorde det.

Man skal nok bare gøre den slags ørkesløse favntag med de sure ting i livet til eksistentielle spørgsmål for herefter at gøre som man har mest lyst til, hvilket sjovt nok aldrig er det mest fornuftige. Men tanken om rational man er jo også forkastet så hvorfor dog forsøge at efterleve en lov der ikke er?

Måske skal jeg bare betale mig fra det? Men hvordan skal jeg så bruge den sparede tid på at tjene de ekstra penge til at dække udgiften? Det ser ikke ud til at denne tangent nogensinde ender.....

søndag, juli 31, 2005

Stille søndag

Scenen er sat: Jeg sidder med en kop kaffe foran pc'en og hører P3. Ganske som jeg plejer om søndagen. Ellers sådan føles det ihvertfald. Der er naturligvis mange søndage formiddage, hvor jeg ikke er hjemme, ikke er vågen eller har noget andet for. Men mange søndage falder i den kategori.

Det gør nu heller ikke rigtigt noget, at jeg har en dag, hvor jeg kan oplade de mentale batterier og lade være med at udføre noget. Ren afstresning er sundt.

At sidde foran pc'en og høre P3 Sporten er en god søndagstradition så det vil jeg holde mig til.

onsdag, juli 27, 2005

Ny voksencykel

I eftermiddag gik jeg ned i Fri cykler. Rent bogstaveligt fordi jeg glemte at jeg skulle ned til midtbyen for at finde en erstatning for den cykel jeg fik stjålet for en måned siden. Af ren vane stod jeg af ved Universitetet efter perfekt at have timet min drillende bemærkning om kvinder i al almindelighed til Lise og Louise.
Men det var godt vejr og en fin dag til en spadseretur så jeg gik istedet for at tage den næste bus.

Nu har jeg bestilt en ny cykel. Denne gang er det ikke en mountainbike, men en citybike med blot otte gear. Det er en rigtig voksencykel som vil se cool ud med bagagebærer. Jeg føler mig lidt gammel over at være begejstret over en cykel med bagagebærer - også selvom den er helt i sort og ligner noget den empriale garde kunne køre på i en ukendt Star Warsfilm.

Jeg er nok bare blevet voksen...

mandag, juli 11, 2005

Cykelprygl og faergegemmeri

Vi var landet i den lille turistfaelde i the Highlands Aviemore. Der var en masse smuk natur og intet virkede mere naturligt end at spise all day breakfast indtil over middag og leje cykler til at tage ud til de smaa lochs og hoejlandsskovene og koere raes. Og raest det fik vi!

Ved den foerste soe (loch) kom vi ud paa et par smaa stier hvor jeg tog et slowmotionstyrt i en groeft som ikke lod sig passere da mudderet tog et solidt tag i hjulet saa jeg kom over uden cykel. Uden skrammer saa det var bare sjovt.

Senere da vi var rigtigt godt koerende kom vi alt for tidligt til den asfaltvej der foerte tilbage til byen. Men da der var en gangsti rundt om soen, hvor vi blot havde koert langs den ene side besluttede vi os for at tage den paa cykel. Vi gav den gas og kom ogsaa ud paa et par meget smalle og stejle stier, hvorfra vi maatte fortraekke til den kedelige hovedsti.

Foer det sidste sving og paa en sidste bakke ramte min cykel pludselig en sten - om det var en pedal eller selve forhjulet ved vi ikke, men jeg tog ihvertfald et spring udover styret og et rullefald ned af bakken i et gracioest stunt der endte med at jeg blev indhentet og fik cyklen i nakken. Gustav var fornuftig og bremse saa snart han saa (og maaske noed synet af) mig styrte. Desvaerre var det forbremsen han fik fat i og han tog en laengere glidetur med cyklen og tog fra med skulder og brystkasse.

Udover en masse knubs er vi ikke kommet rigtigt til skade (her gaelder kun braekkede lemmer og pulsaarebloedninger). Men Gustav kan ikke rigtigt bruge sin hoejre arm og jeg kan ikke boeje mit venstre ben, saa vi er rimeligt ynkelige fordi rygsaekkene rammer en masse skrammer naar vi tager dem paa. Og vi har taget underkoejer fordi det goer ondt naar vi skal klatre op af stiger.

Men det var sjovt og fedt at cykle - og vi grinte en del af styrtet. I morges da vi stod op var alle de steder, hvor vi har faaet slag haevede og gjorde forbandet ondt. Vi havde det som nogen der havde raabt boesseroeve efter en flok fiskere med baseballbats...

Ekspedienten i outdoorshoppen bemaerkede sjovt nok ikke ridserne og den megen jord paa cyklerne, den skaeve sadel, vores humpen eller mange skammer saa vi fik ingen ekstraregning.

Nu sidder vi i Thurso, en af de nordligste byer paa det skotske fastland. I morgen skal vi med faergen til Orkney. Alle som overnatter i Thurso skal videre til Orkney, men af en-eller-anden grund har de gemt alle oplysninger om faergetiderne som om de tror vi bliver et par dage ekstra i deres graa og inderligt roevsyge by. Men hip hurra for internettet for nu har vi fundet tiderne online. Pc'en her i hostelets stue gik ned da vi forsoegte at se en pdf med bustider til faergelejet. Vi foeler os modarbejdet....

torsdag, juli 07, 2005

Allerfoerst - jeg kom fint til Skotland

Da jeg forlod Aarhus Lufthavn slukkede jeg min mobiltelefon som den lovlydige og dydige flypassager jeg er. Den taendte jeg foerst igen da jeg landende i (den forkerte) lufthavnen i Glasgow. Det laa pludselig telefonsvarerbeskeder og sms'er. Jeg forstod ikke helt, hvad der skete for jeg havde intet hoert selvom jeg havde opholdt mig nogle timer i Stansted lufthavn som rent teknisk er London selvom det ligger noget udenfor byen.

Hurtigt var jeg noedt til at ringe og sms'e saa chef, mor, venenr og andre vigtige kunne vide at jeg skam stadig var i live.

Samtidigt maatte jeg forholde mig til at jeg var ankommet til en anden lufthavn end den jeg troede jeg skulle lande i. Jeg fangede det foerst da den venlige, men bestemte, dame i informationen vedholdt at der absolut ikke koerte noget tog fra selve lufthavnen, men at jeg da kunne tage bussen til togstationen. Velvidende at Prestwick Lufthavn har sin egen togstation fortalte jeg overbaerende den stakkel ignorant, hvor meget hun tog fejl. Hun overtrumfede mig ved at vise paa kortet at jeg var i Glasgows internationale lufthavn ca. 35 kilomter nordpaa.
Dog ligger den ti minutter med bus fra Paisley, hvor Gustav bor.

At jeg saa ikke havde faaet hans mobilnummer med over paa min nye telefon gjorde det noedvendigt at kontakte min mor for at faa det saa jeg kunne fortaelle at jeg var ankommet foer planlagt.

Fortsaettelse foelger.
(PS: Jeg har snydt med datoerne for at faa det til at passe med tidpunkterne)