torsdag, januar 20, 2005

Koldt, gråt og mørkt - januar går ikke Danmark nogen tjenester

Jokih har kommet med forslaget om at jeg kunne skrive om, hvordan det er at komme tilbage til Danmark, som jo er markant anderledes end de lande, hvor jeg har opholdt mig så længe.

Jeg har besluttet mig for at fortælle det drypvist, eftersom det går op for mig i det tempo.

Det første jeg bemærkede var naturligvis vejret, der er af en noget andet beskaffenhed end den sol og evig sommer jeg havde vænnet mig til. Det regner vel nærmest dagligt og blæser stort set hele tiden.
Dernæst er dagene korte - det er mørkt en god del af den tid, hvor jeg er vågen. Det skal jeg også lige vænne mig til.

Men kulden - den har jeg godt nok ikke lært at acceptere endnu. Jeg har frosset en del her den første uge. Hov tænk jeg har været hjemme en hel uge!

lige når jeg har vænnet mig til det dårlige vejr - ja så er det vel forår. Jeg glæder mig til foråret ja jeg gør!

1 kommentar:

  1. Ja.. det rejser umiddelbart nogle emner.
    Go weekend,
    Nickie, frokostordning

    SvarSlet