søndag, februar 27, 2005

Det simple liv

Jeg har opdaget at jeg efter at have haft et halvt år uden fast bopæl og med blot få ting ikke længere føler det samme behov for at eje en hel masse ting til enhver tænkelig situation.

Tidligere har jeg været lidt af en samler - har haft mindst det nødvendige, gerne noget af god kvalitet og i godt design, og så har jeg jo også haft rigeligt med reserver. Jeg har gemt alle de ting som jeg måske kunne få brug for engang og alle de ting som "var for pæne at smide væk".

Resultatet er at jeg har en hel masse ting, hvoraf jeg måske i realiteten har brug for maks halvdelen og nok nærmere kun virkeligt bruger en fjerdedel.

Mange ting, mange pligter og mange gøremål stresser. Det tvinger dig til at fokusere på mange ting og dermed ikke koncentrere dig dig om den enkelte ting eller opgave.
Jeg kan godt lide at gøre tingene ordentligt og at bruge min tid på de ting som betyder mest. Det være sig mennesker, opgaver og nydelse af ting og oplevelser.

Derfor vil jeg finde alle de ting som jeg ikke har brug for og smide dem ud eller endnu bedre skænke dem bort til nogen der kan få større glæde af dem end jeg.

Jeg vil forsøge at tænke mig godt om og prioritere i de aftaler jeg indgår og overholder. Måske skal jeg gøre færre ting, men så sikre mig at det er de vigtigste jeg bruger min tid på. Så kan jeg til gengæld bruger mere tid på den enkelte person og det enkelte samvær.

Efter at have levet et simpelt liv på rejsen står det lysende klart for mig, hvor sørgeligt anderledes mit liv herhjemme er. Der er simpelthen så mange pligter og gøremål. En ikke uvæsentlig tid går med at få gjort ting som basal set blot sikrer at livet kan gå sin vante gang. Man kan sige at en stor portion af min åndelige benzin bliver brugt på eksistensiel tomgang.

Jeg vil se om jeg kan finde måder at reducere tidsforbruget og energiforbruget på de kedelige og halvligegyldige gøremål og pligter.

Den tid jeg bruger på at gøre noget jeg ikke har lyst til stjæler jeg fra de stunder, hvor jeg glædes over at være til og være lykkelig.

Er jeg mon den eneste der har det sådan?

Jeg vil jo blot leve det simple liv - skal det virkelig være så kompliceret?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar