mandag, maj 23, 2005

Hvor' du fra? Jar' fra havnen!

Jeg har brugt hele min weekend på at blive udlært roer. Lørdag morgen stod jeg på havnen klokken lidt over otte, klar til at lære roningens hemmeligheder.

Efter et par roture til Egå Marina og Bellevuestranden fik alle vi nye og instruktørerne noget godt mad og øl sammen med flere næsten nye medlemmer, formanden, kassereren og de piger som var kommet frivilligt for at lave mad. Det kalder jeg sgu sammenhold.

I det hele taget er jeg imponeret over de mange mennesker som med et smil kommer på havnen for at give vi håbløse rotilfælde mulighed for at lære at ro. Det er fantastisk - og bagefter er de friske på at drikke en kop kaffe og sludre. Jeg har følt mig utroligt velkommen og glæder mig til at have min gang på havnen fremover. På mit hold er der også nogle søde mennesker som jeg glæder mig til at ro mange kilometer sammen med.

At jeg så er træt, lidt solskoldet og har ondt i røven, armene, lysken, lænden, hænderne og skuldrene er mindre vigtigt. Det bliver lidt interessant at se om min krop bare nogenlunde er klar til fællesroningen tirsdag aften.

Igår havde vi snakket om at vi var nogle stykker der manglede at tage en prøve, hvor man skal tage en redningsvest på i vandet - og euforien over solskinnet tog vist lidt overhånd for vi blev enige om at det kunne vi da bare gøre i havet.

Det gjorde vi så idag - tre søde piger i badedragter og jeg i mit rotøj. Det var fandeme koldt at få overkroppen i. Foreninges kontigentkasserer, som er erfaren vinterbader, har informeret mig om at vandet er 11 (elleve!) grader varmt. Lad mig bare afsløre at der var gåsehud i verdensklasse da vi lå der og forsøgte at lyne vestene.

Men det var fedt at gøre, og i timerne efter kunne jeg simpelthen ikke fryse. Og prøven gør at, nu kan jeg snart få lov at ro overalt. Ialt har jeg tilbragt 23 vågne timer i roklubben - i og omkring robåde - og dermed det meste af weekenden - men det har været fedt.

Jeg skal nu godt nok lige vænne mig til at være sporty.....

Men med tiden skal jeg nok blive en vaskeægte havnekanalje med store romuskler, vejrbidt læderansigt, solblege tatoveringer og et lidt for godt kendskab til menukortet på Havnens perle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar