søndag, maj 29, 2005

Ude på skrammer!

Jeg har tænkt lidt over at jeg kan udnytte det faktum, at livet i Danmark er nemt til det som et helt

Svaret har sådan set ligget lige foran næsen på mig hele tiden. Naturligvis har jeg vidst det inderst inde hele tiden, men først nu har de forreste dele af cortex fanget pointen.
Det faktum at jeg har et godt, ubesværet og nemt liv betyder at jeg kan fokusere på at leve livet til kanten. Gå efter suset og opsøge eventyret, føle adrenalinkicket, tage skrammerne og bagefter med et smil tage hjem til min cool lejlighed, putte plaster på, tage mit jakkesæt på, rede håret og tage bussen på arbejde for at cruise igennem en hverdag.

Hvad er det så for nogle eventyr jeg vil ud og finde?
Jeg kan ikke nævne alt som kunne sende pulsen op hvor den skal ligge når man lever på kanten. Men jeg kan da nævne nogle hurtige som jeg godt kunne tænke mig.

Rejse rundt i Skotland med rygsæk på (naturligvis)
Tage til Island
Bestige et bjerg et-eller-andet sted
Tage alene ud i den svenske ødemark
Rejse rundt i det ukendte Danmark med tornyster på ryggen

Ud over bjergbestigningen er der nok ikke noget på listen som vil kunne bekymre min mor – men dog kunne der godt være et sus at hente. At stå med rygsækken for enden af vejen i en udørk og kigge ud over vandet ved færgelejet, mens man venter på den færge som skal sejle en endnu længere ud det er livet for en vandringsmand.

Jeg har brug for at komme ud at vandre snart for jeg skal ud og have nogle skrammer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar