mandag, juni 06, 2005

Når man pisser på...

Min bror har lige haft en rigtigt dårlig oplevelse på sit arbejde. Han sidder langt væk og jeg kan ikke rigtigt gøre andet end at skrive over messenger og ringe i aften.

Jeg bliver lidt harm når jeg hører hvad han er blevet udsat for. Det ligner noget som jeg selv har oplevet flere gange og måske er det ikke en tilfældighed. Vi ligner på mange områder hinanden, min bror og jeg.

Nu ved jeg at den slags oplevelser giver hår på brystet så han skal helt sikkert nok komme fint igennem det.

Vi er jo ildsjæle og idealister i vores familie - og den slags har det ikke altid nemt på arbejdspladser, hvor man til tider er omgivet af mennesker som dybest set blot er på arbejde for at få lønchecken hevet hjem med mindst muligt bøvl. At udføre et stykke hjernedødt arbejde man godt ved er forkert er ofte nemmere end at forsøge at gøre en forskel ved at rette op på noget som er forkert eller blot ikke fungerer.

Den rigtigste løsning er ofte ikke den nemmeste har en klog mand engang sagt - og han har ret.

Men jeg har efterhånden ti års erfaring i at løbe ind i de problemer som en idealist kan møde i en organisation så jeg håber at han kan få gavn af mine råd. Om ikke andet kan jeg lyde overbevisende når jeg fortælle at man overlever og vænner sig til at ikke alle ser arbejdslivet som man selv gør.

Det hjælper dog at vide at ildsjæle ofte kommer meget længere end de magelige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar