mandag, august 22, 2005

333 indlæg og personlig udvikling i uslebet form

Nu har jeg, med dette indregnet, skrevet 333 indlæg på min weblog siden februar 2004, hvilket er ca. 0,7 om dagen. Mange indlæg har været dybsindige og haft karakter af forvirring over livet og mig selv i særdeleshed. Jeg fornemmer at jeg skriver færre af disse indlæg. Kan det mon skyldes at jeg har fået tømt ud i mange af de ting jeg har tumlet med i årevis og nu kun har de nye emner tilbage?

Ihvertfald har det været en sund proces at skrive weblog. Problemerne og tankerne har ikke fået lov at ulme så længe og det giver en dejlig klarhed når jeg sætter ord på det som rumsterer i hovedet. Faktisk tager jeg mig ofte i at formulere indlæggene i hovedet mens jeg prøver at forstå det jeg står overfor.

Selvindsigt er en pragtfuld ting for et følelsesstyret menneske som mig. Det tvinger mig til at kortlægge, hvordan jeg reagerer og tvinger mig til at analysere, beskrive, forstå. Jeg føler virkeligt at jeg bliver klogere på mig selv. Om det rent faktisk forholder sig sådan ved jeg ikke - det må I læsere bedømme.

Webloggen har haft en anden positiv indvirkning på mit liv. Mange mennesker læser den og det betyder at mine venner og familie kan følge med i mit liv - selv når jeg glemmer at ringe til dem (hvilket jeg alt for ofte gør). Min samvittighed er meget bedre når jeg ved at de som gerne vil følge med har muligheden for at holde sig opdateret via webloggen.
Naturligvis er der emner jeg ikke skriver om på webloggen. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg har ikke så meget at skjule og nogle emner kunne faktisk godt blive behandlet i indlæg.

Det skulle være ligeså meget for min egen skyld, for jeg nyder at læse gamle indlæg og genkalde mig det øjeblik, som er blevet fanget på tekst.

Jeg savner jeg følelsen af sejr, som jeg oplever når jeg endeligt har fået nogle brikker til at falde på plads og afdækket en sandhed jeg har rakt ud efter i lang tid uden rigtigt at kunne få fat på den. Måske vil jeg i den kommende tid blive mere personlig og skrive indlæg jeg ikke ville have skrevet for et år siden. For jeg er nemlig kommet frem til at jeg jo er den jeg er - på godt og ondt, med gode sider og dårlige sider, talenter og håbløsheder, særheder og banaliteter, storhed og almindelighed.
MEN så længe jeg noterer mig de ting jeg gerne vil gøre bedre og forsøger at udvikle mig som person er der jo ikke noget galt i at have fejl og så er der jo heller ikke noget galt i at erkende dem. Selvom jeg er et privat menneske er jeg også meget eksplicit netop fordi jeg er meget følelsesstyret og har brug for at fortælle om hvad jeg tænker, føler og oplever. Når bare jeg får lov at komme af med de ting som min hjerne beskæftiger sig med så kan jeg klare hvad som helst.

Når jeg lader blikket løbe nedover dette indlæg kan jeg godt se at det er lidt desorganiseret og mangler en stringent struktur, men man kan også redigere sandheden i smadder - og der er for mig charme i at lade tankerne flyde frit og servere dem i en uslebet form. Så er de sjovest at læse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar