mandag, august 29, 2005

Vagabond eller redebygger?

Det er lidt sjovt at når man er hjemme drømmer man om at rejse, og når man er ude at rejse så drømmer man om det der hjemme.
Måske er vi mennesker bare umuligt at stille tilfredse eller også har vi en naturlig drift mod noget andet. I det lys er evolutionen faktisk slet ikke så underlig. Vi kunne vel simpelthen ikke lade være.

Det optimale for mig er nok en vekselvirkning, hvor jeg fra tid til anden kommer ud i verden og i pauserne mellem oplevelserne kan filosofere over hvad jeg egentligt gerne vil bruge mit liv derhjemme på.

For tiden går mine spekulationer på om jeg skal bruge mine penge på at spare op til næste rejse eller på at bruge dem på at at gøre mit hjem endnu mere hyggeligt og endda måske lidt fantastisk. Min indre vagabond og indre redebygger slås om mine penge, og lige nu ved jeg ikke helt, hvem der løber af med dem. Jeg ville måske sætte mine penge på redebyggeren, men man ved aldrig.
Den salomoniske løsning ville være at dele dem lige - men så strækker de jo ikke helt så langt og middelmådighed er lige så kedeligt som det er fornuftigt.
Jeg er ikke sikker på at jeg gider være fornuftig - det har jeg været så meget på det sidste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar