søndag, september 04, 2005

Underlig følelse af en dårlig aften

Faktisk var det en god aften. Men jeg sidder tilbage med følelsen af at det ikke var.

Efter HD tog jeg ned til Mikkel for at spise sammen med drengene inden vi skulle ned i midtbyen og se fodbold på storskærm.
Mikkels gamle gymnasieven Michael havde holdt gode pladser til os på den irske pub Waxies og vi så kampen fra pladser bagerst i lokalet og med øl til happy hour-priser.
Indrømmet mit festhumør faldt en smule ovenpå skuffelsen over 2-2. Bagefter tog vi på Jacobs for at mødes med tøserne ude på arbejde. Vi fandt dem i mængden foran scenen. I bandets pause kom en kæmpestor fyr og stillede sig op i mængden bag os. Han var højrøstet og skubbede ganske overdrevet, svingede umotiveret med armene og skulle absolut danse selvom der ikke var plads til andet end at stå som sild i en tønde. Da han havde skubbet til Claus som havde ondt i ryggen byttede jeg plads med Claus.
Kort efter fik jeg to gange et ordentligt puf i ryggen af den grovmotiriske kæmpe så jeg nær havde væltet nogle fyre der stod foran mig. Jeg bad pænt kæmpen om at stå lidt mere stille "vi skal jo kunne være her alle sammen" forklarede jeg ham, mens han skulede ondt på mig. Det afstedkom så en ubehagelig adfærd fra ham, hvor han de næste minutter konstant puffede, klappede direkte over hovdet på mig, daskede til mig og råbte mig direkte ind i ørerne med provokerende kommentarer som han lod som om var til hans veninde.
Jeg forsøgte bare at ignorere ham for han var kæmpestor og jeg var der jo for at høre musik. Men jeg var rasende og knugede min ølflaske, mens adrenalinen steg støt.

Da han så nær havde væltet de tre gutter foran mig da han havde puffet med begge hænder i ryggen mente en af gutterne foran mig at nu skulle han stoppe for ellers "så knalder jeg dig kraftedme en din store spasser". Ikke fordi jeg ville have haft noget imod det, men jeg stod det helt forkerte sted, hvis der skulle udbryde slagsmål direkte i centrum for en slagudveksling o ingen muligheder for at slippe væk. Så jeg gik ind i baren til Dennis og Claus som også var gået for at slippe for ham.
Grrr lige i minuterne efter kunne jeg have knaldet ham en, hvis jeg kunne være sikker på at han ikke bagefter var i stand til at slå igen. Åndsvag tanke det ved jeg godt, men bare fordi man er stor har man ingen ret til at opføre sig uacceptabelt og et par brækkede kindben og en kraniebrud virkede ganske fortjent - især fordi han var så stor og klart udnyttede det.

Jeg tror måske at det er efterveerne af konfrontationen der stadig sidder i kroppen. Jeg er vred over at sådan en idiot skal sætte mig i en situation, hvor jeg ikke kan vinde.
Som en lille fyr er der to udfald af et slagsmål med en der er meget større. Enten bliver du smadret eller også så sørger du for at slå først og sikre dig at han ikke rejser sig op. Hvis det lykkes at smadre ham så er der jo en risiko for at han kommer slemt til skade og at man så skal både stå til ansvar overfor retsystemet og leve med sin samvittigheden og spekulationen om man kunne have undgået det.

Så selvom jeg gjorde det rigtige så slap jeg ikke af med aggressionen.

At jeg så tilfældigt løb ind i Mette B. det kære væsen og en gammel sambo fra da jeg lige var flyttet til Århus var jo dejligt.
Til gengæld endte jeg op med samtidige aftaler med drengene og pigerne fra arbejde og så pludselig også Mette og hendes venner og forsøg på koordinering over telefon med AK som netop kom ind på Jacobs da vi gik ud. Jeg hader dobbeltaftaler for jeg føler altid at det bliver er kompromis og at jeg ikke rigtigt kan give alle opmærksomhed. Måske er det også det som sidder i kroppen og giver fornemmelsen af en dårlig aften.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal lære af aftenen igår - men der er noget i vente, det kan jeg mærke. En ændring er sket indeni. Jeg mangler blot at se den åbenbare sig og blive tydelig. Jeg har en fornemmelse af hvad det kunne være....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar