onsdag, november 30, 2005

Så kom købstilbuddet på TDC

Så kom nyheden endeligt om det længeventede købstilbud på alle TDCs aktier.

Det er lidt ærgeligt at Henning og Thorleif venter med at afhænde biksen mens jeg ligger syg, men nuvel de har nok flere hensyn at tage.

De udmeldinger jeg har læst giver mig ikke grund til større bekymring. Investeringsfondene ønsker at fortsætte den hidtidige strategi - ihvertfald i Danmark, Norden og Schweiz. Hvad planen så er med de resterende aktiviteter kan man jo kun spekulere om.

Henning nævne på pressemødet idag at der stadigvæk kalkuleres med nedskæringer, men det er jo de samme som tidligere har være annonceret og dermed ikke noget der har relation til overtagelsen. Tværtimod indikerer et uændret antal at udmeldingerne om videreførelse af den nuværende strategi er sande (hvem lyver også på et pressemøde?).

Så jeg er fortrøstningsfuld omkring fremtiden for både TDC og mit eget job.

Jeg er også selv i det små aktionær så jeg følger interesseret ænringen af aktiebeskatningen som ændrer sig pr. 1. januar 2006, hvis forslaget vedtages. Det krydser jeg jo så fingre for at det gør. Efter mine beregninger taler vi om en gevinst på et anseeligt antal limfjordsportere for mit vedkommende.

Min sygdom går fremad - nu er jeg i kvæl-i-eget-snot-og-lyd-som-Joe-Cocker-når-du-taler-fasen. Om diverse urtemediciner vil er jeg på benene igen i morgen. Mand, hvor er det kedeligt at ligge derhjemme.

tirsdag, november 29, 2005

Syg gammel stodder

Idag har jeg det bedre. Godt nok er jeg forkølet, men det er i det mindste til at forholde sig til.
Der har ikke været brystsmerter siden i fredags, og trætheden er ved at fortage sig.
Besøg ved lægen igår viste ikke noget unormalt - tværtimod er både blodtryk og hjerterytme meget fine.

Det var jo næsten ærgeligt at være gået de 300 meter over til lægen og så bare fejle noget så banalt som influenza og så endda uden at være så hårdt ramt. Men okay jeg accepterer banaliteten denne gang.

Jeg stod halvgroggy op klokken halvti. Men her efter en hel kande espresso, morgenmad og en halv aktiebeskatningslov senere er jeg ret frisk.

Så nu sidder jeg og hører Poul Dissing for fuld drøn, mens min vask af viskestykker kører nede i kælderen. Det slår mig at jeg er blevet voksen når Poul Dissings "Jeg er en tosset spillemand" er min yndlingscd. Jeg mangler vel bare at hygge mig med kommensnaps og iføre mig en dårligt lukket slåbrok....

mandag, november 28, 2005

Syg, men ikke syg

Nu har jeg været ved lægen - og der var efter grundige undersøgelser ikke nogen grund til lægelig bekymring.
Dog skulle jeg komme igen, hvis jeg oplevede det igen.

Det kunne godt se ud til at det er en influenza, der har spillet mig et puds. Den der er i omløb ude på arbejde giver tilsyneladende muskelsmerter og træthed efterfulgt af en fase med træthed og hovedpine, hvilket netop er det jeg føler nu.

Så kan jeg glæde mig til næste fase som er en kraftig forkølelse som også sætter sig på stemmen.
Håber dog at jeg undgår fasen med opkast og diarre.

Så alt i alt er der en god forklaring. Og jeg ligger nu i sengen i dag og sikkert også i morgen og får noget velfortjent søvn og afslapning.

lørdag, november 26, 2005

Jeg har fattet det nu

Igår aftes lå jeg på min sofa i tre timer svimmel, uendelig træt, med en højre arm der snurrede og en pose frosne kartoffelbåde på brystkassen for at få kroppen til at slappe af.

Det var en meget ubehagelig oplevelse at knuge min mobiltelefon i den snurrende højre hånd fordi jeg ikke vidste, hvad der ville ske hvis jeg fik det værre - og ej heller hvad der var galt.

Jeg var ikke bange, men stærkt bekymret.

Nu ved jeg godt, hvad det var. Det var en kraftig advarsel - en gult kort til 6 point -om at jeg skal ændre adfærd, hvis jeg vil passe på mig selv.

Ugh min krop har talt!

Konsekvens:
Jeg går på apoteket og får noget, som kan få min krop til at geare ned og mig til at sove igennem om natten. Næste uge bliver på halv tid, og jeg tager til min læge for at høre hans mening.

Weekenden bliver (igen) restituering.

fredag, november 25, 2005

Snart weekend

Jeg sidder på arbejde og venter på den sidste mail med nogle data jeg skal bruge så en opgave kan løses søndag.

Når den er modtaget og videresendt så kan jeg tage på weekend. Det har jeg godt nok også brug for. Hov - jeg kom lige i tanke om det mødereferat jeg skal huske.

Så blir den vist halvfem før jeg kan gå. Til gengæld er jeg kommet rimeligt igennem de sidste tre dage af denne uge, hvor jeg ikke har været på toppen.

Næste uge vil blive en uge, hvor jeg vil vogte nidkært over, hvor mange timer jeg bruger på arbejde. For det er nu at jeg skal bevise at jeg er blevet bedre til at passe på mig selv.

torsdag, november 24, 2005

Tilbage på arbejde

Ja, jeg er jo taget på arbejde idag.
Det er dog en kalkuleret risiko - jeg satser på at komme igennem dagen og kunne tage hjem klokken tre. Der bliver ikke tale om en 100% arbejdsindsats for det kan jeg ikke holde til. Men 70% af normal (og dermed 50% af normalen den seneste tid) bør jeg kunne præstere.

Ihvertfald er det mere interessant end at være derhjemme.

Jeg ved det godt - jeg er simpelthen skidedårlig til at være syg og ikke specielt god til at passe på mig selv. Det bliver jeg vel en dag. Hvor utroligt det end lyder så er jeg faktisk blevet bedre til det.

onsdag, november 23, 2005

Romtoddy

Pokkers - jeg har nu indset at jeg med al rimelighed kan kræve en romtoddy. Nu kan jeg bare ikke finde den opskrift jeg brugte sidst.

Æv.
Men måske gør det ikke så meget - sidst skulle der kogende vand i - den opskrift jeg lige har fundet nævner ikke vand. Kun rom...

Syg på arbejde

Jeg ved godt at jeg slet ikke burde være her. Allerede i morges stod det klart at jeg er småsyg og ihvertfald ikke kan arbejde meget mere end 70%. ÆV!

Naturligvis ved jeg også godt at jeg burde ligge hjemme under dynen. Sådan er det bare ikke lige idag. Heldigvis har jeg for en gangs skyld en rimelig overkommelig arbejdsdag - så jeg tager formiddagen ude på arbejde og så eftermiddagen hjemme i sengen med den bærbare indenfor rækkevidde.

At være syg er noget af det kedeligste jeg kan forestille mig - derfor er jeg sjældent syg.

Update kl. 13:41
Nu ligger jeg hjemme i min seng med den bærbare og halvt arbejder halvt slapper af. Det var en god ting at komme ned at ligge.

Og jeg burde jo være blevet hjemme - men det føles samtidigt godt lige at have taget en tørn så jeg kan ligge her med rimelig god samvittighed.

tirsdag, november 22, 2005

Reboot af privatliv

Jeg har den sidste halvanden uge arbejdet hårdt, men ikke så mange timer som i det foregående periode. Det er rart - selvom jeg glæder mig til forhåbentligt at få en periode om mod jul, hvor jeg skal deponere færre timer og kræfter på arbejde.

Men jeg har trods alt nået at få rebootet mit privatliv og har både været i biografen - haft mandeaften, været i byen med piger efter at have indtaget strawberry daquiries, mødt en tidligere kollega og ikke mindst set guldklumpen.

Ja Stine fødte en datter i lørdags og jeg var helt oppe at køre da jeg fik sms'en om det søndag. Igår var jeg ude og se vidunderet - det var jo fantastisk. Også lidt underligt - men sådan skal det vel være når ekskærester får børn.

I torsdags hen på eftermiddagen skete der noget bemærkelsesværdigt. Jeg indså at jeg havde lagt en god indsats på arbejde, selvom der var uafsluttede ting. Jeg kunne sige stop og gå hjem i ordentlig tid vel vidende at jeg havde leveret mit og at det var rimeligt at jeg tog hjem.

Ingen dårlig samvittighed og med hovedet fyldt med en dejlig afklarethed omkring det at tage hjem. Det er noget jeg har manglet for at være rigtig professionel; at kunne lægge bekymringerne fra mig. Fysisk sidder arbejdsdagens strabadser stadig i mig når jeg går hjem - men tankerne er ikke på arbejde når jeg går hjem.
Så mangler jeg bare at kunne fortælle min krop når den kan skrue ned for beredskabet når jeg tager hjem og ikke skal levere toppræstationer. Fysisk nedvarmning om man vil.

Nogen der har et tip til hvordan man gøre det?

Uønsket reklame på siden

Jeg har et par gange selv oplevet at der er kommet popup-vinduer på min weblog.
Og netop for ti minutter siden var der en bannerreklame fra Den Blå Avis på i højreframen.

Det kunne ligne at det er fucking chart.dk der laver unoder - så nu bliver det pillet af!

Den slags uannonceret reklame indsat på min side finder jeg ganske usmagelig og udtryk for en dårlig forretningsmoral.

Jeg vil godt sige undskyld, hvis du har fået popupreklamer under besøg på webloggen.

I samme åndedrag lyder der herfra et rungende højrøvet narko-fuck-you til møgsvinene på chart.dk - jeg håber de går konkurs, får byldepest og kun Richard Ragnwald-cd'er med brudt blombering i julegave.

onsdag, november 16, 2005

Begrænsninger

Efterhånden er jeg kommet til den erkendelse at med hensyn til karriere så er der tydelige begrænsninger for hvad jeg kan nå. Det er ikke evnerne, omgivelserne eller ambitionerne – men helbredet der sætter en begrænsning.

Når jeg er tvunget til at knokle i længere perioder kan jeg mærke at helbredet lige nøjagtigt holder til presset. Min krop knager, knirker og advarer mig om at der er grænser for, hvad den vil være med til og for hvad jeg kan gøre. Der findes sikkert en masse tricks til, hvordan man kan overvinde sine fysiske grænser og præstere mere end man umiddelbart tror man kan. Jeg er bare ikke interesseret i at benytte dem.
Min krop får lov at bestemme tempoet, ud fra den betragtning, at den ved bedre end min bevidsthed, hvad min reelle ydeevne er og den lader sig hverken forføre eller overtale.

Jeg arbejder i perioder for hårdt. Min krop har vidst det længe, nu har hjernen også fattet det.

Når vi snakker om ren fysisk evne til at udholde og gennemføre strabadser på en vandretur er jeg stor tilhænger af at presse sig selv, men der er det hele så enkelt at presset er formålet i sig selv. Og det at bruge sig selv fysisk vrider stress, hverdag og andet ophobet bagage ud af kroppen i det saliggørende slid, hvor renheden i sindet kommer ved det meditative tråd som man kommer i.

Med arbejde er presset et forkert forsøg på at skubbe den normale ydeevne langt ud over sikkerhedsbarriererne og dundre løs på fornuftens grænse for hvad der bør kunne lade sig gøre.

Min bevidsthed har givet kroppen retten til at sige stop. Kroppen har dermed fået bestemmelse over sit eget ve og vel. Cirklen er sluttet.

I netop denne uge er jeg kommet frem til at der eksisterer en yderligere begrænsning. Den har givetvis været der siden jeg kom hjem fra rejsen – men nu er den blevet tydelig og har manifesteret sig i cortex – og er begyndt at kræve en permanent plads i lillehjernen, der som bekendt rummer den forreste og bevidste bevidsthed.
Jeg ønsker ikke at have et job, som kræver at jeg skal arbejde i min fritid. Fritiden er aftener og weekend. I korte perioder få gange om året kan jeg acceptere det, men det skal være i særlige tilfælde og få gange om året.

Jeg har i dag haft (endnu) en god snak med min chef – og det forholder sig heldigvis sådan at mine fromme ønsker til balance mellem arbejde og fritid kan opfyldes.

Man kan tilsyneladende godt være både ambitiøs og succesfuld samtidig med at man er et helt menneske. Det er også det mest langtidsholdbare.

Jep – jeg er nu både klog og heldig.

tirsdag, november 15, 2005

Foden lettet fra speederen

I denne uge er jeg næsten nede på at en almindelig arbejdesuge både timemæssigt og når jeg ser på det arbejdspres der er.

Det er dejligt - og tiltrængt.
Omend det er lidt underligt allerede klokken 16 at konstatere at der vist ikke er flere hængepartier der haster. Første reaktion er at tænke over hvad jeg har overset.

Det er vist et godt tegn på at jeg har arbejdet hårdt i lidt for lang tid.

Men jeg skal nok hurtigt vænne mig til at tempoet er mere menneskeligt.

mandag, november 14, 2005

45 liter frihed

Jeg har købt en rygsæk til 299. 45 liter frihed rummer den.
Nu har jeg den. Om jeg vil bruge den.....?

....den er iøvrigt gul - ikke optimalt.

søndag, november 13, 2005

Al genstart er svær

Jeg har oplevet at når jeg i en periode ikke har skrevet så ofte på bloggen, så er det svært at komme igang igen. Mest fordi at jeg føler, at jeg skal indhente det informationsmæssige tomrum ved at komme med et større indlæg end normalt, som jo gerne skal berette om alt det jeg har forsømt at fortælle.

Det er en velvoksen ambition og jeg må vist acceptere at der fra tid til anden vil opstå huller i nyhedsdækningen af mit liv.

Med tiden vil de tabte brudstykker indgå i mosaikken over mit liv som indskudte sætninger, flashbacks og referering til baggrund i andre indlæg.

Dog har jeg et indlæg i skitseform liggende på skrivebordet som sikkert vil ramme en browser i aften engang.

Jeg fornemmer iøvrigt en trend i mit liv, som går imod mindre ambition og mere realisme. Måske en sund, men samtidig også en lidt kedelig udvikling.

tirsdag, november 08, 2005

En aften i Mørke

Igår var Martin H. og jeg inde at se "Mørke". En ganske udemærket film akkompagneret af godt slik til de sædvanlige ågerpriser.

Filmen er ikke en klassisk gyser - men en thriller sat i en interessant setting - nemlig det grå og kedelige provinshul Mørke. Dele af plottet er måske set før - men alligevel fungerede det fint og hovedpersonerne blev spillet godt at Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro som begge giver skuespillet kvalitet.

Det var rart at få en aften ude efter en weekend, hvor jeg ikke orkede meget og blot slappede af derhjemme med at samle en reol og en ny seng. Selvom jeg fik, sovet ud og havde to dage helt uden nogen former for deadlines - ja så er der eddermadme kedeligt at spilde sit liv på den slags.

Denne uge er igen lidt mindre hektisk end den foregående, selvom der stadigvæk er knald på. Jeg glæder mig til at kunne holde et par dage fri engang mod slutningen af måneden.
Lige i øjeblikket savner jeg det frie liv på rejsen og især solen og det at kunne dase på stranden eller på en cafe helt uden forpligtelser.
Mit liv er et andet nu og jeg er igang med at finde ud af hvordan jeg så pepper det lidt op - for livet skal sgu være interessant uanset, hvor man er og hvad man laver. Ellers kan man ligeså godt give helt op og flytte til Mørke...

fredag, november 04, 2005

Halv flamme

Jeg har haft rigtigt rigtigt travlt på arbejde den seneste tid - også i den forløbne uge.

Så overskuddet og tiden til at blogge har ikke været til stede. Der sker såmænd stadigvæk ting i mit liv, men jeg har ikke haft tiden til at kunne skrive om dem.

Denne uge på arbejde har været mindre hård end den foregående og næste ser ud til at følge trenden. Dog er jeg ved at være en smule slidt efter halvanden måned for fuld blus.
Derfor kører jeg lidt med halv flamme i de sammenhænge, hvor jeg kan for at få balance i det personlige energiforbrug.

Hvis nogen efter at have læst ovenstående skulle blive bekymret kan jeg højt og helliget love at der ikke er grund til det. Jeg er i fin stil kommet igennem en krævende tid og humør og helbred har det ganske udemærket.

Det lader til at jeg hele tiden bliver klogere og bedre til at passe godt på mig selv.

Adjø - vi ses på den anden side