tirsdag, december 26, 2006

Årsopgørelse for 2006

Året der gik
Julen er en god anledning til at gøre det forgangne år op. Opsummere det sure med det søde, det fantastiske med det rædselsfulde, det gode og det onde, heldigt og uheldigt.

Overordnet har jeg haft et ganske udemærket år. Der er ikke sket noget banebrydende eller store forandringer.

Jeg er sådan lidt kort fortalt blevet lidt ældre, federe, rigere og klogere. Sådan føles det ihvertfald. Muligvis er jeg også blevet lidt mere kærlig og tålmodig, men det er nok det rigtigste at lade andre om at bedømme.

Nedenfor har jeg prøvet at opgøre, hvordan året har forløbet på forskellige områder.

Økonomi
Ja det går generelt godt og kun renteudviklingen har haft negativ indvirkning. Dog ikke noget jeg har kunnet gøre noget ved. Samtidigt har jeg skiftet bank så jeg nu har en meget kompetent og venlig bankrådgiver - samt 200 meter i stedet for 200 km til banken. Pensionen har jeg også fået fuldstændigt styr på. Der kommer nogle forbedringer i januar og så har jeg den optimale løsning for mig og dermed sikkerhed for en god alderdom.
Et ganske flot år.

Bolig
Et lille projekt med at skifte stikkontakter i hele lejligheden blev til en større omgang. Til gengæld fik jeg malet soveværelse, øvet tapetlapning, lært at spartle og ryddet op i tøjskabet. Nyt spisebord var tiltrængt - så nu er der rigeligt med plads til julestue og karry- og brædtspilsaftener med drengene.

Jeg har fået ryddet op i mit kælderrum, hvilket har betydet at jeg nu er i færd med at etablere et godt øllager dernede, hvor de holdes dejligt svale. Jeg har fundet min egen dybde...
Det kommende års projekt bliver at rydde mere op i kælderen, opmagasinere endnu mere øl og rydde op på loftsværelset. Kedeligt, men praktisk.

Et ret godt år.

Arbejde
Her er det gået ganske godt. Jeg har fået en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, fået sikret mig rimeligt mod stress og får stadigvæk rigtigt spændende opgaver, som er med til at udvikle mig i det helt rette tempo. Og så er jeg i en god afdeling med gode kollegaer og har det faktisk rigtigt sjovt på arbejde. Fremtiden tegner lys.

Et godt år.

Venner
Jeg har i løbet af året genskabt kontakten til min gode studiekammerat Frederick og forsøgt at holde kontakten ved lige ved de mange venner jeg har. Det har betydet at jeg har været rundt i landet på besøg - og det er noget jeg vil fortsætte med.
Martin A er flyttet til Faarvang, hvilket har betydet at jeg ser ham en del mere. Jeg kan ikke lige komme i tanke om at der er kommet nye venner til i løbet af året, men til gengæld er båndene til de venner jeg har blevet styrket. Måske især til mine yndlingspiger - og de ved godt hvem de er. Een veninde er faldet fra - det er ærgeligt, men jeg har nok altid vidst at det ville ske en dag. Jeg kan ikke sige noget ondt om hende. indlægget til webloggen er skrevet, men kommer nok aldrig på. Istedet sender jeg hende en særlig julehilsen.

Samlet set et godt år.

Familie
Jeg ser nok ikke min familie helt så meget som jeg ønsker. Mine søskende og jeg skriver på sms og messenger - men lidt flere besøg og flere telefonsamtaler kunne være et fint nytårsfortsæt.

Og jeg har netop fået genoptaget kontakten med min guddatter og det er en af de bedste ting der er sket i år.

Totalt er resultatet ganske tilfredsstillende og med potentiale for yderligere forbedringer i 2007.

Personlig udvikling
Jeg fornemmer at jeg er blevet mere grundig og systematisk. Med andre ord måske lidt mere tysk. Men det giver færre problemer og dermed et-eller-andet sted er det okay.
I år har jeg startet på at betragte mig selv som god og ikke heldig når noget lykkes for mig. Det skulle gøre mig mere optimistisk og det kan jeg godt bruge.

Året har været ganske udemærket og trenden fortsætter i 2007.

Kærlighed
Ja en kæreste er det ikke blevet til. Altså jeg har jo godt nok stadig fem dage tilbage at finde een i. Men så skal det enten være i Fakta, ved bordfodboldbordet på arbejde eller til nytårsfesten. De bedste odds er vist ved fodboldbordet, og dermed ikke afsindigt høje.

Football Manager og hattrick.org
Silkeborg er nu bragt tæt på det første mesterskab længe og har en skræmmende bred trup, mange penge og nyt stadion. Altsammen langt fra den barske virkelighed.
I onlinespillet Hattrick er det gået ganske udemærket og det er fornøjeligt at logge på nogle gange om ugen og se det lille digitale projekt udfolde sig i det store onlinespilunivers.

Fodboldfan
Altså der er jo ikke meget som slår en nedrykning til AGF. Det lever jeg stadigt højt på. Men Silkeborg, som jo er min hjerteklub, har ikke ligefrem imponeret her i efteråret så jeg går med gru næste år i møde.

Boligforeningen
Vi gennemgik årets to-do-liste forleden og vi havde nået rigtigt mange af de ting vi havde sat os for. De sidste kommer her i starten af 2007 så vi har gjort det virkeligt fornuftigt. Jeg er meget tilfreds også selvom jeg har investeret en del timer i arbejdet. Til gengæld er der styr på tingene og jeg lærer stadigvæk nye ting, der kan være praktiske både i foreningen og senerehen.
Et ganske tilfredsstillende år.

Weblog
I perioder har jeg ikke fået skrevet så ofte. Men generelt har jeg fået sat ord på en masse tanker og informeret om de fleste større ting, der er hændt mig i det forgangne år.
Der kommer lidt længere imellem de banebrydende indlæg - men det skyldes at jeg har fået sat ord på mange ting igennem de sidste tre år. Der er kommet nyt design på webloggen, hvilket var tiltrængt. Desværre er listen over blogs jeg selv læser ikke kommet på endnu.
Jeg kunne godt tænke mig at have flere billeder på webloggen. Det kommer nok næste år.

Alt i alt et fint år
Bortset fra manglende kæreste, et år uden min guddatter og nedrykning i Hattrick så er der ikke meget at ærge sig over.
Jeg kan vist godt tillade mig at være fint tilfreds med de forbrugte 12 måneder.

lørdag, december 23, 2006

Opgradering fra gudfar til onkel

Jeg er jo gudfar til en fantastisk lille pige, som er datter af nogle af mine gode venner. Både de og jeg har haft travlt med en masse ting i det forgangne år, og jeg har slet ikke levet op til mit ønske om at være en aktiv del af hendes lille liv.

Faktisk så jeg hende sidst mellem jul og nytår i 2005.

Men i søndags havde vi arrangeret at vi alle skulle i Den Gamle By til julemarked. Da jeg kom ned på gaden til den ventede bil sad både Laura og lillesøster Nanna smilende på bagsædet og vinkede.

Lige da jeg satte mig ind i bilen råbte Laura "Hej Jeppe!!!" med den største barneglæde i stemmen. Det var fantastisk.

Da vi kom ud af bilen ved Den Gamle By - løb hun rundt om bilen så hurtigt hendes små fireårige ben kunne og sprang om halsen på mig fordi hun var så glad for at se mig. Og ja onkel Jeppes hjerte smeltede naturligvis fuldstændigt. Så gik vi ellers direkte ind i honningkageboden og derefter til slikboden, hvor hun fik den allerstørste slikpind de havde.

Jeg er nemlig ikke blot gudfar - men udnævnt til onkel. Det er jeg både glad for og stolt af. Det er jo et hverv, som forpligter.

For en måned siden skrev jeg et indlæg om netop det at være en "Gudfar in absentia" som aldrig kom på webloggen.

Det kommer det heller ikke i sin fulde længde. Men her er hvad jeg skrev om mine tanker om at være Gudfader.


"På det seneste har jeg fået gjort nogle af de ting jeg længe har villet gøre. Men een ting har jeg ikke fået gjort noget ved endnu og det er at se min guddatter regelmæssigt.

Det er noget jeg virkeligt burde få styr på, for det at blive valgt som bagstopperen eller garderingen for et andet menneske er for mig en stor ting. Sådan var det også tiltænkt. Jeg skulle være den valgte onkel som skulle være der for hende hele livet.

Naturligvis vil et opkald om at jeg er behøvet få mig til at smide, hvad jeg end havde i hænderne og med det samme tage afsted. Men det er jo ikke i nødsituationerne at man skal vise sin kvalitet som gudfader. Ja kvalitet som menneske velsagtens.

I min forestilling er en rigtig gudfader at være en person som er der til at følge hende vokse op - se hendes udviking, dele glæder og sorger i et lille liv og i særdeleshed sprede glæde. Man har jo licens til at forkæle og pligt til at gøre det."


I dag har jeg genstartet min forkælelse i form af julegave, fødseldagsgave, tur i Den Gamle By og varm kakao. Men vigtigst så har vi hygget os og jeg er den onkel hun glæder sig til at se.

Det er uden tvivl en af de bedste ting jeg har gjort i år!

torsdag, december 21, 2006

Her bliver jeg harm

En dansk speciallæge har foreslået at alle danskere testes for HIV-smitte.
Årsagen er at af de anslåede 5.000 HIV-smittede danskere ved 1.000 ikke at de er smittet og er dermed, ganske uvidende, smittebærere.

Men patientforeningen mener at det er jo er en privat sag om man er smittet eller ej. Man skulle sgu tro at de blot ønker at hverve medlemmer. HIV-smittede finder vel på et tidspunkt ud af at de er smittede alligevel. Og selvom det er et hårdt slag for den som bliver afsløret som værende smittet - så må det alt andet lige være en fordel at komme i behandling hurtigst muligt.

Men tænk, hvis man efterfølgende finder ud af at man uforvarende har smittet andre. Den tanke må være svær at bære. Så jeg forstår ikke patientforeningen. Sandheden kommer jo frem alligevel - men konsekvenserne kan nå at blive større, hvis der går lang tid.

Nuvel - det er en dyr måde at begrænse smitten på. Men en obligatorisk kontrol af alle der i forvejen afgiver blod, kontrol i fænglser, på sygehuse og ved alle lægecheck kunne jo betyde at man ville fange en god andel af de smittede.

Jeg må indrømme at den afvisende holdning gør mig harm.

onsdag, december 20, 2006

Vi privilegerede må ikke være med

Hmmm!
Den havde jeg ikke regnet ud. De røde svin hos Google har bestemt at vi med eget domæne og dermed upload via FTP ikke kan få de nye smarte funktioner i den nye opreklamerede version af Blogger.

Det var jo lidt af et slag i ansigtet. De har heller ikke svaret på den mail jeg sendte deres support for tre uger siden om problemet med at alle de nye fancy ting ikke åbenbarede sig for mig i min browser. Men idag fandt jeg dette.

Drag-and-drop customization of the new Blogger’s new template system (layouts) does not work in Safari, nor does fonts and colors customization. You must use either Firefox or Internet Explorer 6+ to use these features of the new Blogger. (They also work mostly with Opera 9, though with some visual glitches.) — latest update on Monday, November 27, 2006
Labels:
, , , ,

The new drag-and-drop template feature, Layouts, is not available for blogs published via FTP. Update, 12/18: Because Layouts relies heavily on new Blogger’s dynamic serving of pages, this is unlikely to be supported soon if ever. — latest update on Thursday, November 02, 2006
Labels:
, , ,

Altså jeg skal jo hjem og opgradere til Explorer 6.0 på den bærbare derhjemme, men det er da uvist om det åbner døren til det forjættede htmlløse weblogland.

Jeg er ikke optimistisk. Til gengæld er jeg skuffet. Og når jeg blir skuffet så bo...så deres....falder ud.

Jeppe har forladt bloggen.

mandag, december 18, 2006

Flyttemuskler lokaliseret

Lørdag hjalp jeg mine naboer og gode venner Mikkel og Lisbeth med at flytte ud i deres nybyggede (iøvrigt superlækre) hus.

Igår søndag og især idag har jeg ondt diverse steder, hvor jeg normalt aldrig mærker noget.
På den ene side er det jo positivt at vide at jeg har fået motion. Men omvendt er det rimeligt uncool at måtte skære ansigter og komme med brummende udbrud, hver gang jeg skal bukke med ned.

Til gengæld har jeg siden da lovet at hjælpe ved endnu to flytninger og to gange lægning af fliser til terasse i løbet af foråret, så der er mulighed for at jeg kommer i form....eller snart dør af fysisk overanstrengelse.

torsdag, december 14, 2006

Abildskov II i cyperspace

Jeg har lige opdaget at jeg ikke er det eneste Abildskov-site i kyberrummet.
www.abildskov.com er netop opdaget for to minutter siden.

Altså tegneserietræet er da ganske nuttet - men jeg tør godt sige at selvom de slår mig i nuttethed så halter de lysår efter på gak og gøgl.

Men naturligvis hylder jeg initiativet og byder dem velkommen på nettet. Som nummer to altså.

Nu vil jeg forsøge at hente kaffe uden at miste mit nyfundne storhedsvanvid.

PS: Jeg sælger ALDRIG abildskov.dk og deler ikke med nogen. Så er det sagt og ingen behøver at sende flere forespørgsler. Det er privilegiet ved at være først, hurtigst og smartest.
Nemlig!

tirsdag, december 12, 2006

Var der nogen der råbte på elgen?*


Sådan så jeg og samtlige 21 kollegaer ud til den store julefrokost i fredags.
Ømt ikk'?


*: På norsk slang betyder "at råbe på elgen" at kaste op.

mandag, december 11, 2006

Sorte klovn slår igen

Nogle gange overrasker jeg mig selv. Altså ikke med at stå bag døren og råbe "BØH" når jeg går forbi.

I weekenden har jeg været lidt mut efter julefrokosten. Idag har jeg været i godt humør, supereffektiv på arbejde og haft masser af overskud.
Det er dejligt at kunne overraske sig selv. Jeg er glad for at kunne konstatere at jeg hurtigere ryster tyngende oplevelser af mig og i det hele taget er stærkere end jeg giver mig selv kredit for.

Derudover har jeg fået ryddet op, skrevet mails til gamle venner og i det hele taget været effektiv.

Sorte klovn slår igen!

Jeg kan mærke at der er noget gøgl på vej....

søndag, december 10, 2006

Sorte sorte klovn

Jeg ved det godt. Indlæggene her på webloggen er ofte dunkle og dystre.
De som kender mig ude i virkeligheden vil måske føle at det er et lidt andet billede de har af mig. Jeg er jo glade smilende gakkede Jeppe. Klovnen der altid er med på sjov.

Den side har jeg også - og den er skam ægte. Men alle har en eftertænksom side - og min er en smule mørk. Det er digtersjælen der dukker frem.

Når jeg skal tage favntag med dæmonerne, forstå mørket i mig selv, tøjle min undren og rumme min smerte så skriver jeg. At skrive til den gemte bog har jeg tidligere forsøgt, men det udfrier mig ikke. Når jeg skriver til webloggen så skriver jeg allerførst for mig selv, og dernæst for I som skal læse det. Hvis jeg skal kunne skrive noget du kan forstå så er jeg nødt til selv at finde frem til kernen og kunne sætte ord på.

Processen med at sætte ord på virker for mig terapeutisk. Hvis jeg skal give et bud på, hvorfor så tror jeg at det handler om at jeg bruger min logik på problemet istedet for mine følelser. At føle løser ikke problemerne - det lader mig blot svælge i dem.

Når jeg har beskrevet problemet og lagt det på webloggen så kan jeg komme videre.

Det er de sorte indlæg om aftenen, der giver mig muligheden for at være klovnen om morgenen.
Jeg er den sorte sorte klovn.

Snaps og det tynde øl

I sommer besluttede jeg mig for at stadfæste min gamle beslutning om ikke at drikke spiritus i festligt lag.
Årsagen er nem at regne ud: jeg fik til Riverboat spiritus og efterfølgende en 1000 hestes brandert.

Siden har jeg faktisk ikke drukket spiritus når jeg er til fest. Men til julefrokosten i fredags tænkte jeg at kold snaps er jo tradition til silden og havde aftalt med Lars at vi kun måtte få tre. De tre blev til fem - og det var nok til at jeg blev mere beruset end beregnet. Efter en fest har jeg ofte problemer med at huske rækkefølgen på alt som er sket og især er jeg dårlig til at genkalde hvad samtaler har handlet om (størstedelen har givetvis alligevel ikke været fornuftigt).

Julefrokosten i fredags er ingen undtagelse. Ud fra mine manglende tømmermænd lørdag gætter jeg på at jeg faktisk ikke har været voldsomt beruset.

Dog ærger det mig usvigeligt at jeg drak de to sidste snapse. Men når jeg tænker mig om så ærger det mig faktisk at jeg tillod mig selv at lave en undtagelse og overhovedet drikke den første snaps. Siden sommer har jeg faktisk været ganske god til at takke nej og jeg tænkte også tanken ved snaps nummer 4 - men valgte så ikke gøre som jeg har lovet mig selv.

Nu har jeg besluttet mig for at snaps også er forbudt område.

Resten af weekenden har egentlig været hyggeligt og i særdeleshed afslappende. Men alligvel har jeg været sådan lidt mut og humøret været lidt blåt. Når jeg tænker tilbage på julefrokosten sidste år og velsagtens også de foregående år - så slår det mig at mønsteret er det samme.
Dybest set så bryder jeg mig faktisk ikke om julefrokoster.

I takt med at jeg bliver ældre bryder jeg mig mindre og mindre om det tab af kontrol, jeg har når jeg drikker. Og da man jo efter en firmafest skal møde om mandagen og skal fungere med kollegaerne i en professionel sammenhæng; ja så er det ikke specielt smart at have været plakatfuld om fredagen.

Normalt laver jeg ikke nogen dumheder når jeg er beruset, men jeg ved at jeg har potentialet til at gøre det. Og alene frygten for at jeg har gjort noget åndsvagt gør de efterfølgende dage til dage hvor jeg forsøger at komme i tanke om jeg nu kunne have gjort noget dumt.

En god ven har i år undladt at tage til sin afdelings julefrokost og jeg ved at han også overvejer at lade være med at drikke næste gang han skal til en. Den tanke har jeg også gjort mig. Dog ligger det ikke til mig ikke at møde op - og ej heller at drikke cola. Een gang har jeg været til julefrokost, hvor jeg drak tre glas vin og ellers kaffe for resten - og det var ærlig talt ret kedeligt.

Hvad jeg så gør næste år eller til næste firmafest for den sags skyld har jeg ikke besluttet mig for. Altså udover at spiritus er bandlyst. Måske er en løsning at drikke cola til maden - så udsættes starten ihvertfald et par timer, hvilket kunne vise sig at være nok.

Min far sagde engang til mig da jeg som teenager skulle til drukfest "Hold dig til øl for så er der en grænse for, hvor meget du kan indtage - og tæl hvor mange gange du er ude at tisse. Når du ikke kan huske, hvor mange gange du har været på toilet så skal du stoppe. Spiritus er der ingen der kan tælle.". Det er faktisk et ganske godt råd.

Fordelen ved øl er at de fylder, tissepauserne sætter en naturlig begrænsning på et tidspunkt - og ja så bliver man døssig når man har drukket mange øl og så falder man i søvn. På mig har spiritus den virkning at jeg bliver (fuld naturligvis,) fuld af energi, meget vågen, uansvarlig og uendeligt spontan. Ikke nogen særlig fantastisk cocktail.

Hvad har jeg så lært? Altså ud over at jeg ville være en skidedårlig russer nu hvor jeg ikke drikker spiritus. Jo at jeg bare skal holde mig fra spiritus - og at man kun besejrer sine dæmoner ved at erkende dem og gøre det man godt ved inderst inde er rigtigt.

Jeg ved godt at jeg bliver klogere. Jeg synes bare ikke at det går hurtigt nok...

PS: Julestue er IKKE julefrokost - så jeg elsker naturligvis stadig julestuen :-)

torsdag, december 07, 2006

Julestue II

Igår havde jeg besøg af Lul som desværre var forhindret i at komme til julestuen. Jeg havde stadig mad tilbage fra forleden så vi fik lavet en ordentlig portion mad. Så nu har jeg endnu flere rester.

Hele lejligheden flyder stadig med balloner. Jeg kan ikke smide ballondyrerne ud i oppustet tilstand og jeg nænner (endnu) ikke at punktere dem. Istedet tror jeg at jeg sniger et af de store ind til naboen så sønnen Magnus kan overtage det.

Jeg tror ikke at jeg tidligere har været i et ballondyrsdilemma.

mandag, december 04, 2006

Julestuen var en succes

Ganske som de andre ord var julestuen helt utrolig hyggelig og varede længe. Ikke helt til påske - men klokken 4 om morgenen.

Min nabo Mikkel siger at de ikke har hørt noget larm (udover om eftermiddagen hvor de var med). Jeg er ikke sikker på at det samme gør sig gældende for min underbo. Jeg må nok hellere kigge ned med bestikkelse i form af hjemmebag.

Hele herligheden startede lidt i to om eftermiddagen, hvor underbo og nabo kom ind og Anne a.k.a Gud kom ind. Så dryppede gæsterne ellers ind i jævnt tempo. Der blev spist hjemmebagte småkager, kogte klejner, æbleskiver, hjemmelavet konfekt og drukket glögg og juleøl. Imens startede fabrikationen af julepynt og jeg har nu noget totalt old school julepynt i form af appelsiner med nelliker ophængt i rødt silkebånd.

Senere kom der gang i gryderne og ovnen og flæskesteg og medister blandede sig med brune kartofler, grønlangkål, kartofler og sauce.

Det smagte forrygende. Ris a lamanden til 16 personer blev næsten spist på trods af at vi næsten.

Pakkelegen var intens ganske som den plejer. Dog var der ingen hadegaver i spil, hvilket betyder at næste år må der være klar overvægt af u-ønskede gaver for at opveje det - ellers forstyrres balancen mellem godt og ondt i universet...

På trods af mine skriftlige advarsler til alle andre beboere i opgangen om at der højest sandsynligt ville forekomme skønsang af salmer i det tidsrum, hvor julestuen kørte - så fik vi kun sunget en halv salme på de 14 timer.
Lidt skuffende set i lyset af at vi aldrig før har haft så mange sanghæfter (over 20).

Julestemningen kom frem. Der var masser af glade mennesker og søndagens mathed var med visheden om at det skyldtes 14 timers intens julehygge.

Så nu bliver det også jul i år!

tirsdag, november 28, 2006

Opskrift på Tirami su

Onlineopskrift

Det er altid meget rart at have de bedste opskrifter til at ligge online - så her kommer min opskrift på Tirami su, som er en symbiose mellem familieopskriften på den unge kvindelige underviser på italiensk madlavning fra år tilbage og opskriften fra en legendarisk italiensk kom. Hele ideen er at istedet for den tidskrævende opbagte creme - så laves cremen ved udelukkende ved at blande æg, sukker og mascapone, hvilket gør det hele en hel del nemmere. Og nemt er godt.

Det smager stadigvæk forrygende og ser fantastisk indbydende ud.
________________________________________
Tirami su (kvik mig op)
Til 4 personer

Ingredienser

1 æggeblomme
1 spsk sukker
1 tsk vanilliesukker
250 gram mascarpone
1 ¾ dl stærk sort kaffe
1 spsk kaffelikør (jeg bruger i stedet marsala som er italiensk hedvin)
10-12 Savoiardi a.k.a lady fingers småkager (mindst)
1-2 spsk kakaopulver

Tilberedning

  1. Kom æg, sukker og vanilliesukker i en skål og rør det varsomt til en cremet masse. Vend mascarponen i og rør blandingen jævn og glat.
  2. Kom kaffen i en skål sammen med kaffelikøren (marsalaen)
  3. Dyp småkagerne i et sekund eller to i kaffeblandingen (med sukkersiden opad), bare så de kan nå at suge nok til sig til at forblive faste og ikke falde fra hinanden.
  4. Læg småkager og mascarponecreme lagvis i fire portionsskåle (eller i én stor). Slut af med et mascarponelag, drys med kakao og sæt desserten i køleskabet indtil den er blevet fast.
  5. Server!

Jeg foretrækker at lave én portion i en større skål og bruge mere kaffe, mere likør/marsala og flere småkager så jeg kan lave flere lag. Med mere væske i småkagerne behøver man ikke helt samme forhold mellem creme og småkager. Pas dog på at småkagerne ikke får for meget væske og at blandingsforholdet mellem kaffe og likør er passende. For så kan retten blive for sprittet.

søndag, november 26, 2006

Hvordan italienerne koger pasta

Jeg har lige set "Hjemmeservice" på DR2.
Her så jeg et tip til, hvordan italienerne koger pasta.

Til 100 gram pasta går 1 liter vand og 10 gram salt. Nu er 10 gram salt meget, men der skal generelt bruges mere salt end man regner med og pastaen skal koge kortere tid end man tror.

Da jeg gik til italiensk madlavning gik vores underviser, som var italiener og meget latinsk, rundt med en teske og smagte på vores pastavand. For det meste hældte hun meget ekstra salt i og hvis man stod i nærheden og lignede den formastelige undersalter - ja så fik man et rap over nalderne med skeen!
Så vigtigt er pastakogning for en rigtig italiener. Så skal man lege italienofil kræver det et stort saltforbrug.

Hurtig hovedregning viser iøvrigt at jeg noget oftere skal bruge min ti-litersgryde.

Nærmest tilfreds

Nu har jeg lige kigget på webloggens nye design på Macbooken og det ser jo noget pænere ud end det gamle. Det virker på en-eller-anden måde mere seriøst og intimt - ja hyggeligt ligefrem.

Men jeg er stadigvæk ikke helt tilfreds med sidebaren - der er noget punktopstilling, understregning af links, indrykning og skrifttype jeg gerne så ændret. Men mine egne beskedne evner ud i stylesheets og andet hardcore html-programmering er ikke til selv at ændre det.
Jeg ville også rigtigt gerne, at man kunne se mine nye "Labels" og hvor mange indlæg der var under hvert label samt muligheden for at trykke og komme ind til de undersider som Blogger jo skaber (det virker allerede, hvis man trykker på et label på et af indlæggene).

Det jeg forsøger at skrive er: HJÆLP MIKKEL!

Hele processen er lidt sjov. For på den ene side har jeg glædet mig til at rette på designet og give webloggen et nyt look og et lidt andet udtryk. På den anden side så vil jeg jo have både alt det gamle med (hvilket faktisk er lykkedes med det jeg ville have overført) OG samtlige nye muligheder. Uden at gøre en stor indsats naturligvis. Måske er det weekendhjernen, der slår til og et lille halvukendt hjernecenter, som udelukkende virker lørdag og søndag udsender signalvæsker i en mængde, der gør at jeg bliver overbevist om at alt det som gælder til daglig på arbejde pludselig ikke gør sig gældende for en weblog.

En smule naivt - men det er egentligt meget rart at være blåøjet og jubeloptimistisk bare for et par dage.
Imorgen venter realiteterne...

lørdag, november 25, 2006

Godt begyndt

Nu er det nye design slået igennem på alle sider. Dog er nyeste version dog ikke slået igennem på alle undersider endnu.

Det ærger mig dog at en mere elegant version af arkivet ikke er en del af den template jeg har valgt.
Men jeg må vist håbe på at jeg kan lokke nogen med større forstand på programmering, html og scripts til at rette i koden på templaten så jeg kan få den widget til at virke.

Vi lever i 2006 og den slags burde da bare virke ved at trykke på en knap eller sætte et flueben et sted. Men det er måske alligevel betryggende at der stadig er nogle ting, der kun er opnåeligt gennem viden og reelt arbejde.

Test af nyt design

Jeg har nu skiftet design på webloggen. Det kunne dog godt se ud som om der ligger en hel del justeringsarbejde forude.

Det er heller ikke alle nye funktioner, som fungerer endnu. Men sådan er det jo når man kaster sig hovedkuls ud i en beta-version.

Som ansat i IT-branchen burde jeg vide bedre....

fredag, november 24, 2006

Mærkatpåsætter

Den nye beta-version af Blogger giver mulighed for at sætte labels på indlæg. Nu har jeg været igang med at sætte labels på de sidste 25 indlæg.

Dog har skiftet til betaversionens nye herligheder haft den lidt kedelige konsekvens at der har sneget sig flere fejl ind i html-siderne så æ, ø og å ikke virker i sidebarerne.

Undersiderne for hvert label ser også ud af helvede til.
Det kunne dog være en god anledning til at skifte design på bloggen, hvilket jeg har overvejet i et stykke tid.

Så måske er det heldigt at jeg har en hel ledig aften i kalenderen til at lave sikkerhedskopi, rette i html-kode og bande højlydt når det ikke virker.

Som sidegevinst så kan jeg stryge de links ude i venstresiden som jeg alligevel aldrig får opdateret.

Ingen grund til at tage hjem fra arbejde

Det er vinter, regnfuldt og jeg har ikke fået nogen fredagsøl.
Men det er ikke det værste.

Jeg troede at jeg havde en aftale i aften, men vedkommende havde misforstået mig og skulle til Kashmirkoncert.
Nu har jeg en optøet berberiandesteg i køleskabet og har derfor forsøgt at finde en der ville være med til at spise den. Men efter at have ringet til to, som begge havde andre planer - ja så har jeg affundet mig med tanken om at jeg må spise en hel and i rød karry selv.

Nu har jeg opdaget at jeg faktisk ikke har noget at tage hjem til idag, så nu tager jeg lige et par timer ekstra på arbejde.

Det virker sgu ærligt talt lidt sørgeligt.
Men virkeligheden er at jeg altid kan bruge at spare et par ekstra flextimer op så jeg kan overføre mere ferie til næste år.

søndag, november 19, 2006

Om at bekymre sig om, ikke at bekymre sig nok

Nogle dage kan jeg mærke at jeg er bekymret, men kan ikke umiddelbart komme i tanke om, hvad jeg bør være bekymret om. Forleden slog det mig at, det som bekymrer mig er at jeg er bange for at der er noget jeg har glemt at tage højde for. Følelsen af at jeg måske har glemt noget.
Dog kan jeg ikke komme i tanke om, hvad det skulle være.

Der er jo altid noget jeg ikke har nået at gøre eller udfordringer der ikke er taget hul på eller problemer, der ikke er løst endnu. Men når jeg gennemgår de opgaver jeg står overfor så er der ikke nogen af dem, som bør bekymre mig synderligt. Antallet af udfordringer er heller ikke noget jeg bør være betænkelig over.

Tilbage står jeg med muligheden; at jeg ganske simpelt er bekymret for at jeg har glemt at bekymre mig om noget.

Det er jo en bizar tanke og naturligvis ikke gavnlig eller fornuftig. Men ikke destro mindre kunne det tyde på at det er realiteten. Hvad gør man så når man opdager, at man har forvildet sig ind i en tåbelig antagelse?

Kan jeg blot fortælle mig selv at jeg ikke skal være bekymret? Og virker det?
Det kunne ligne endnu et opgør mellem fornuft og følelse.

Jeg ved godt at jeg har en ganske god intuition på nogle områder og på særlige dage er den sågar skræmmende og lader mig vide ting jeg ikke har skyggen af bevis for at vide.
Erfaringen har vist at intutionen også kan fejle og at det for det meste altid er en god ide at forlade sig på information, beviser - håndgribelige data med andre ord.

Kunne det være min intuition der spiller mig et puds og fortæller mig at jeg skal bekymre mig om ting jeg ikke har mulighed for at vide jeg skal bekymre mig om?
Hvad kan jeg overhovedet gøre ved det? Hvor fjerner jeg fluebenet ud for "intuition" i indstilingerne inde i hjernen?

Når jeg gennemtænker hele problemstillingen rationelt kan jeg kun komme til slutningen at det er dybt irrationelt.
Dybest set fortæller det mig blot at uanset, hvor rationel, systematisk og ordensfokuseret jeg er - så vil jeg altid være et irrationelt menneske og der vil være ting jeg ikke kan organisere og planlægge mig ud af.

Nogle ting kan ikke forudses og forholdsregler kan derfor ikke træffes.

Pokkers X-faktoren i mit liv er dukket op til overfladen og jeg kan blot stirre på den og konstatere at den er der.

Måske bekymrer jeg mig for meget over at bekymre mig over at bekymre mig for lidt om ting jeg ikke kan vide at jeg burde være bekymret om.

Forvirret? Velkommen til mit sind.

torsdag, november 09, 2006

Salte kinder i regnen

Jeg har kort nævnt overskriften på et indlæg for et par måneder siden over indlæg jeg ville lægge på webloggen senere.

Først tænkte jeg at det var en oplevelse jeg ville dele med Jer alle. Eftertænksomheden fik mig til at tøve og jeg valgte at få oplevelsen lidt på afstand og se om jeg stadig følte behov for at fortæller det når det første dybe indtryk havde lagt sig.

Jeg er normalt ikke nærig med ros. Omvendt er det ikke ofte at jeg tager skridtet fuldt ud og kommer med en hyldest. Sådan skal det også være. Ganske som aviserne altid gemmer de allerstørste typer så de kan skrive overskriften større end nogensinde set når Jesus’ genkomst er en realitet der skal på forsiden. ”Jesustyper” hedder det i typografsprog. Sådan er det med hyldest.
Superlativerne og de helt store ord skal gemmes til særlige lejligheder.

Nu er du advaret; for her kommer en hyldest. Og den har været på vej igennem et stykke tid.

Sidste år til Århus festuge havde jeg aftalt med Ann-Katrine at vi skulle ned og se Rasmus Nøhr. Under koncerten syntes jeg godt nok at han var anderledes end jeg havde opfattet ham ud fra hjemmesiden. De sange jeg kendte spillede han heller ikke.
Efter koncerten kom konferencieren ud og råbte ”Mine damer og herrer – MICHAEL SIMPSON – giv ham en stor hånd!”. Ann-Katrine vendte sig om og sagde ”Det er altså ikke Rasmus Nøhr”. Jeg blev introduceret til Michael Simpson og vi fik lavet en aftale om at se Rasmus Nøhr dagen efter. For vi havde kigget forkert i programmet. Simpson er nu også ganske god - så tilfældighedernes spil kan godt give uventet gevinst.

Aftenen efter hørte vi Rasmus fyre den af på Univers foran adskillige tusinde mennesker. Det var stort. Og da han til sidst spillede nummeret ”Sjælland” var jeg solgt.

Allerede om aftenen da jeg kom hjem købte jeg nummeret i iTunes og spillede det uafbrudt i en lille uge på min iPod indtil jeg fik CD’en.

Det blev fast ritual at høre jeg Rasmus Nøhr på iPodden, mens jeg cyklede på arbejde. Som Anne siger så er det perfekt cykelmusik og jeg havde normalt ikke travlt med at komme frem.

Eneste anke jeg har er at de numre der handler om at tage ud i verden og rom at rejse gav mig en knugende udlængsel de første par uger, hvor jeg hørte CD’en. Endda i en grad så jeg regnede friværdien på lejligheden ud i kroner og ører og havde min rygsæk stående i mit soveværelse så den hurtigt kunne fyldes og være min trofaste fælle når jeg gav efter og tog flugten.
Den dag er ikke kommet endnu.

De glade numre gør mig glad og sorgløs; jeg smiler bredt, synger med, danser ukoordineret og bliver dejligt afslappet. De melankolske numre går lige i hjertekulen på mig, og jeg får lov at tage kortvarigt ophold i det grænseland mellem lykke og sorg, hvor eftertænksomheden og refleksionen bor. De sange er et magtfuld fix, der ved indtagelse gennem øregangene på sekunder sender mig dybt ind i melankoliens smukke tusmørke.

På Skanderborgfestivalen i år havde jeg min største musikalske oplevelse til dato (større end da jeg som syvårig hørte mit store idol Poul Kjøller og sparkede ham over skinnebenet).

De andre ville høre Outlandish i ly af Rytmehans' massive telt. Jeg skulle høre Rasmus Nøhr og en smule vand eller ensomhed skulle ikke forhindre det.

Alene stod jeg gemt i mit sorte regntøj, dybt inde under hætten i den silende regn og mærkede vandet løbe gennem mig, over mig, nedad mig nedad nedad og udad. Helt alene og langt væk og alligevel så vanvittigt meget til stede at det gjorde ondt. Jeg kunne mærke det bygge sig op i maven med en følelse, der bredte sig opad, fyldte brystet, blev til klump i halsen og endte i hovedet med tørhed i munden, spændte kinder, bævrende læber, sløret hørelse og våde øjne og pres på tårekanalerne. Så var trykket for stort og følelsen måtte ud. Mundvigene gav efter, så tårekanalerne. Stille stod jeg gennemblødt og formummet i regnen og græd.
At musik kan være så forbandet smukt har jeg aldrig før oplevet.

Indtrykket og oplevelsen var så stort at jeg måtte bruge nogle minutter på at komme mig og jeg husker ikke rigtigt det næste nummer, for jeg var ikke andet end fysisk til stede.

Jeg følte trang til at dele oplevelsen og sendte en sms til både Anne og Louise, som hver især stod andet steds på festivalen. Ordlyden var i sin enkelthed ”Jeg har lige hørt et nummer med Rasmus Nøhr, der er så melankolsk og fantastisk at jeg nu står og græder i regnen. Jeg har aldrig hørt noget lignende! Fuck hvor er det smukt!”.

Og det var smukt.

Nu har Anne og jeg skrevet til Rasmus og inviteret ham til julestuen. Vi håber inderligt at han siger ja, men er forberedt på et nej. Men selvom man er travl rockstjerne så er det ikke urealistisk at der kan blive plads i programmet til Danmarks bedste julestue...

fredag, oktober 27, 2006

Jeg er ikke heldig. Jeg er f... god!

Jeg har indtil for nyligt brystet mig af at være heldig og have været heldig gennem de sidste par år. I september var jeg til en afdelingsdag, hvor der var et foredrag omkring optimisme og en optimismetest viste at jeg ikke ligefrem scorede højt på optimismeskalaen.

Konklusionen på den test var at man groft sagt kunne inddele alle i to kategorier:

  • Pessimister der føler de er heldige når noget går godt og dårlige når noget går skidt.
  • Optimisterne som føler at de er gode når noget går godt og uheldige når noget går skidt.
Det fik mig til at se at når jeg er glad for at være heldig så hænger jeg fast i et mønster som pessimist. Nu vil jeg jo naturligvis gerne være optimist. Dog uden at at blive lalleglad og naiv.

Underviseren var ganske simpelt ret dårlig og mindede mig ganske meget om Præsi i "Svinene" på DR, hvor han med en banal udefineret graf for "Kriminalitet med rockere" gående fra 50% til 0% over fire år mente at bevise at rockere ikke var kriminielle.

Dog fangede jeg at man kunne træne sin optimisme og det oplagte sted at starte var hele tiden at overbevise mig selv om at jeg er god når ting lykkes og uheldig når de mislykkes.
Pt. er jeg kommet knapt halvvejs i udviklingen så jeg begynder at tro på at jeg ER god...og så tror jeg er dårlig når de mislykkes. Men så er held da ude af ligningen.

...og jeg er jo stadig heldig eller hvad?

Over det sidste døgn er jeg lykkedes med fire forskellige udfordringer og hvis det ikke skyldes held men forstand og evner, så må jeg vel med udansk beskedenhed erklære: jeg er fucking god!!

Okay, jeg har i formiddag tabt den øl (og ære) jeg så gloværdigt vandt ved bordfodboldbordet igår. Men det er jo bare et enkeltstående uheld...ikk'?

...og jeg skal nok vinde øllen tilbage. Nemlig!

fredag, oktober 20, 2006

Julestuen 2006 - større, vildere og mere eksklusivt

Jeg har netop udsendt invitationen til min årlige julestue.
I år er det sjette gang at den afholdes og de forrige år har det hver gang været en stor succes.
Det er lige dele tradition og kult indhyllet i et stort indtag af julegodter og dansk julemad, salmer, juleøl, møgstærk glögg, pakkeleg, Poul Reicchardt, nissehuer og altsammen i høj høj julestemning.

I år bliver der igen introduceret et par nye ting og jeg har store forhåbninger om at det vil gøre arrangementet om muligt endnu bedre.

Efterhånden har en del mennesker været til julestue. Nogle få har været med alle årene og med den begrænsede plads er anciennitet den væsentligste parameter. Det handler om at jeg hvert år samler et bord af mennesker jeg er virkeligt glad for og vi hygger en hel dag og aften.

Desværre har jeg kun plads til 10-11 personer ialt. Jeg kunne invitere det dobbelte antal, men pladsen er ikke til det. Omvendt er en julestue for mig noget der skal være intimt og hvis der bliver for mange mennekser så forsvinder den samhørighed, der alle de tidligere år har bundet alle deltagerne sammen.
Det betyder at julestuen jo går hen og bliver en smule eksklusiv. Dog er det jo et luksusproblem.

Så I år har jeg lavet en A-liste og en B-liste. A-listen er de faste deltagere som får buddet først.
B-listen er dem jeg meget gerne inviterer med, hvis der er plads. Melder nogen fra A-listen fra - så går buddet videre.

En dag får jeg et hus med god plads og så får julestuen nok også flere deltagere. Indtil da så er det en særlig begivenhed som det ikke er alle beskåret at komme til.

Nu ved jeg at de fleste af I, som har fået invitationen læser med herinde - så skynd jer at skriv tilbage at du kan.

Og jeg må nok allerede nu advare de øvrige beboere om at der bliver højlydt juleekstravaganca og salmesang hele lørdag d. 2. december.

onsdag, oktober 11, 2006

Er det overhovedet værd at arbejde

Der er dage som idag, hvor jeg seriøst i et øjeblik overvejer om det i det hele taget er værd at have lagt sit liv an på at man skal arbejde fuld tid med et krævende job.

Jo jeg er glad for de materielle ting jeg kan anskaffe mig med min løn og for de muligheder det giver for oplevelser, rejser, spise ude osv.

Men når lokummet brænder og det føles som om at man står i lort til halsen og at det ikke er det værd, ja så tænker jeg på om jeg skulle blive sparsommelig, spare penge op og så kvitte hele det etablerede job- og karriereræs og leve et frit og mere spartansk liv med et simpelt job.

Min ven Rick er taget til Mexico for at købe et hostel - at tage dertil og arbejde hos ham i sol og glade dage virker oprigtigt talt tillokkende.

Så lad dem bare sige "han kunne ellers have drevet det vidt" eller " han var ellers god til det han lavede". Jeg kunne sige "han er lykkelig".

tirsdag, oktober 10, 2006

Snart tilbage

Jeg har haft en periode på et par uger, hvor jeg ikke har følt behov for at skrive på webloggen.

Det er egentligt lidt underligt for jeg er glad for at blogge og for at tømme hovedet for tanker og for at kunne lægge information om mit liv ud så andre kan holde sig opdaterede om mit liv.

Men en togrejse fra Malmø gav tankerne frit løb og indlæggene stod i kø for at komme ud.
Det bobler og syder - og de kommer snart. Et af dem kræver tid og omhu for at det bliver som jeg gerne vil, da det er et penibelt emne.

Update tirdag:
Af uransagelige årsager kunne jeg ikke poste igår - så nu kommer indlægget på lidt forsinket.

onsdag, september 20, 2006

Arbejder hjemme

Jeg har taget mig den frihed at arbejde hjemme idag.

Det er pragtfuldt med den stille ro, som er herhjemme i Steen Billes Gaard en formiddag.

Apropos ro - så larmer min nye overboer om natten og sover om dagen. Det ville være pragtfuldt, hvis det var omvendt. Lige her til formiddag gør det nu ikke noget. Men ellers.

Jeg skal vist en tur op og sætte dem lidt ind i, hvor utroligt lydt der er her i ejendommen. Man tror det ikke før man oplever det.

Og jeg kan nu se at mine tidligere overboer må have været helt utroligt stille - for dem hørte jeg aldrig.

tirsdag, september 19, 2006

Tilladelse fra Antipiratgruppen?

For at vide om jeg skal lade kanonerne og beordre hele kontoret på dækket har jeg sendt en føler til Antipiratgruppen.

Jeg vil høre om der er regler imod at optræde i piratkostume i Danmark?
Det er jo "talk like a pirate day" idag og jeg ønsker at kunne deltage uden at I
kommer efter mig.
Skal I bruge tid og sted for hvor dette vil udspille sig således at I på forhånd ved at eventuelle anmeldelser omhandler et godkendt arrangement?

Kan jeg fra Jer få en skriftlig tilladelse til at bære klo og sørøverhat på arbejde?



Jeg glæder mig usvigeligt til svaret...

Arrrrrrr din lumpne hallunk!

Kommentarer er overflødige

















Nu blir det spændende om Antipiratgruppen kommer efter os...

PS: Jeg vil godt advare imod at affyre pistoler alt for tæt på egne ører. Siden frokost har jeg har nedsat hørelse på højre øjre efter en kåd affyring af min knaldhætteflinterytterpistol i en trang korridor.

tirsdag, september 12, 2006

Spøg eller alvor?

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om de virkeligt mener det alvorligt.

Det kan godt være at jeg ikke er åbenminded nok, men jeg kan sgu ikke rigtigt finde det videnskabelige i det meditationsgøgl de beskriver på siden.

Hvis det er en joke er det morsomt, hvis det er alvor er det virkeligt sørgeligt. Jeg ber til at det er en spøg.

Held og tandlæger

Jeg har lige været til tandlæge og få lavet en fyldning i en tand.

Siden fire horrible år med hyppige besøg hos overivrige og stærkt eksperimenterende bøjletandlæger i teenageårene har jeg haft tandlægeskræk.

Jeg er angst for at det gør ondt, og angst for at blive bedøvet. Unægteligt et skidt udgangspunkt.

Det var fire år siden jeg af uransagelige årsager ikke længere fik de halvårlige indkaldelser til tandundersøgelser og jeg har hele tiden udsat at opsøge en tandlæge.
For et par måneder siden mistede jeg en plumb og så kunne det ikke udsættes længere og jeg var for tre uger siden hos tandlæge for første gang i fire år. De 25 minutter i venteværelset føltes som Poul Dissings sang "25 minutter endnu".

Men de var mægtigt søde og svor at jeg altid ville få smertefri behandling. Så fik jeg lidt skældud og var kort efter den lykkelige ejer af diverse mundhygiegneprodukter.
Mit held er stadig ikke sluppet op - og der var ikke noget ud over den plumb, der skulle erstattes.

Det fik jeg ordnet idag. Århus Sporveje besluttede at bidrage til spændingen og min stramme tidsplan med 8 minutter til at gå fra bus til tandlæge blev til to minutter. Så jeg kom direkte ind i stolen - stakåndet og svedende. Før jeg vidste af det var jeg blevet stukket med to kanyler og fyldt til randen med vat, bideklodser, slanger og et virvar af stadigt skiftende sterile stålinstrumenter.

Det var ikke nogen nydelse, men slemt det var det faktisk ikke. Altså ikke før jeg skulle betale. Ja det er godt nok det dyreste plastic jeg længe har købt....

Heldigvis skal jeg afsted igen om en måned.

Tøsedreng

Jeg fik forleden denne kommentar fra en tøsedreng, der ikke havde nosser nok til at skrive sit navn:


????????Helt ærlig mand!!!!!Du er det ringeste eksempel på et menneske jeg
er løbet på til dato.FÅ DIG DOG ET LIV.
Mit navn 08.09.06 - 06:08

Tja - jeg må jo konkludere at fjolser også findes på internettet. Kritik er jo fint - men videre sagligt er det jo ikke ligefrem. Vedkommende har da heller ikke været mand eller kvinde nok til at stå frem med navn. Og så hader jeg folk der skriver masser af udråbstegn og med store bogstaver.

Jeg tror mit velovervejede svar er:

Og?

(Jeg har slettet det jeg tidligere skrev - for det er for lavt at spille med på den slags)

Ja det er vel den slags man må tage med når man skriver en offentlig weblog.

torsdag, september 07, 2006

Ak jeg er en sølle filmignorant

Det er velsagtens mere end to måneder siden jeg sidst har været rigtig filmboheme og været i Øst for Paradis. Det i sig selv er en deroute.

I dag har jeg opdaget at der findes flere filmgenrer jeg slet ikke anede eksisterede.

Ikke at det virker som en genre jeg vil få smag for - men jeg er ganske nysgerrig efter, hvordan en filipinsk lowbudget dværgkungfuagentfilm tager sig ud!

fredag, september 01, 2006

Doven panik før lukketid

Pokkers - jeg skal holde fødselsdag i morgen for familien. Mine bedsteforældre vil rigtigt gerne se, hvordan jeg bor.

Det betyder at lejligheden gerne skal fremstå så nydelig og indbydende som muligt. At det så er en illusion at der er så pænt er en anden sag, men hvad gør man ikke for familien.

Jeg har haft hele ugen til at få gjort klar, men mangelstatus nu dagen før er:

  • Den sidste oprydning
  • Rengøring af køkken og badeværelse
  • Støvsugning af hele lejligheden
  • Gulvvaske i udvalgte dele af lejligheden
  • Afstøvning
  • Bage banankage
  • Indkøb af kaffebønner og glaskande til den ødelagte stempelkande

Hvorfor skal det altid udsættes? Just-in-time-levering i privatlivet er ikke ligefrem et succesfuld, omend heftigt afprøvet, koncept.

Heldigvis er jeg for doven til at gå i panik. Og Søs kommer med femtoget og vil gerne hjælpe med kagen. Kultur og indkøb kan kombineres i morgen og jeg tror at een times powerrengøring vil være nok.

Måske er der ingen grund til panik. Det må være den indre latino der taler nu.

Manaña manaña.....

torsdag, august 31, 2006

Hektiske august

Ved et sammenfald af omstændigheder så er august altid en travl måned med masser af aftaler. Egen og andres fødseldage plus sommerens gåen på hæld betyder at jeg skal noget de fleste dage. Så nu hvor festugen kommer er jeg en smule træt.

Men jeg vil jo gerne ud og nyde de mange tilbud som Århus Festuge giver. Det er et privilegie at bo i en by, hvor man får så mange muligheder og det ville være en skam ikke at benytte sig af det.

I aften skal jeg gøre rent, hvilket jeg hader, til bestyrelsesmøde, lave kasserearbejde, se den nye længeventede tv-serie "Rome" (som optages på harddiskoptageren). Alle disse gøremål kolidere med mit ønske om at komme tidligt i seng og få indhentet et opsparet søvnunderskud inden jeg søndag skal til Rolling Stones-koncerten i Horsens.

Fredag og lørdag har jeg naturligvis aftaler så der ligger det ikke i luften at jeg skal sove længe eller gå tidligt i seng. Måske kan jeg med lidt held sove længe lørdag.

Jeg har oplevet en masse i august og vil egentligt gerne skrive om det på webloggen. Men det kniber lidt med at finde tid til fordybelsen. Et indlæg skal gerne være ordentligt skrevet og det tager tid. Tid jeg ikke har haft.
Men måske kommer der indlæg dryppende omkring festivalerne, besøg af min gamle studiegruppekompagnon og flere andre hændelser.

Podcasting

Nu er det efterhånden ikke længere så nyt og hipt og kækt.

Det er til gengæld ved at vinde frem og blive en feature som man kan forvente fra en seriøst udbyder af informations, det være sig radio, tv, skrevne medier og andre.

DR er begyndt at podcaste flere af de rigtigt gode programmer. Et af de nye er Sproghjørnet, som jeg lejlighedsvist har hørt men godt kunne tænke mig at høre noget oftere. Og nu kan jeg selv bestemme hvornår så jeg spår at jeg fremover bliver endnu mere krakilsk omkring brugen af det danske sprog. Så vogt Jer!

Jeg fandt ved et tilfælde hjemmesiden Podhead som trods det hashklingende navn er en seriøs portal over primært danske podcast. Her har jeg fundet en podcast fra Berlingske tidende om øl - hele 12 episoder som nu ligger på min iPod.

Jaja moderne teknologi har masser af fordele.

Faktisk har jeg et program på Mac'en, hvor jeg nemt kan lave egne podcasts så måske vil jeg engang i fremtiden plage jer med slige tiltag.

Opdatering
Jeg har lige opdaget at dette er indlæg nummer 500 på min weblog. Det virker som et stort tal og alligevel når jeg tænker over det så er de fordelt over 2½ år (30½ måneder for at være præcis) hvilket er lidt mere end et indlæg hver anden dag. Efterhånden er webloggen en fast del af mit liv og dagligdag og jeg glæder mig ved at mange følger mig herinde (sikkert som konsekvens af at jeg er så dårlig til at huske at ringe...).

onsdag, august 23, 2006

Om at være verdens dårligste til at skrive ønskeseddel

w.Det burde jo sådan set være nemt nok. Man skal bare skrive alle de ting ned man ønsker at man havde, men ikke har.

Jeg kan nemt komme i tanke om ting jeg godt kunne tænke mig: mange måneders betalt ferie, en jaguar, egen karribisk ø, et kolonihavehus, Ferrarirød Francis Francis espressomaskine, digitalt spejlreflekskamera, en polak, en altan osv.

Begrænsning 1: Realisme
Det skal jo gerne være sandsynligt at de, som læser ønskesedlen har den økonomiske formåen til at købe det ønskede.
Dermed bortfalder for mit vedkommende et stort antal potentielle ønsker.

Begrænsning 2: Tilgængelighed
Det skal være noget som er muligt at fremskaffe indenfor tidsvinduet mellem kundgørelse af ønskeseddel og afholdelse af gaveafholdelsesceremoni.
Da jeg ofte er ret sent ude med mine ønsker og har specifikken underlige ønsker så begrænser det igen.

Tøj har jeg det egentligt allerbedst med selv at købe så jeg ønsker mig meget sjældent tøj fordi jeg ikke kan være sikker på at det jeg får er noget jeg vil bruge.

Begrænsning 3: Kedelighedsfaktor
Min mor forlanger at jeg ønsker mig ting som ikke er kedelige. Dette indbefatter bøger, cd'er, dele af køkkentøj (har ikke helt fanget hvad der gør om noget er defineret som kedeligt eller ej) og superpraktiske ting.

Hvis jeg har ønsket mig noget flere gange så bliver det tilsyneladende kedeligt at gense det på ønskesedlen og dermed bliver det dømt kedeligt. Så hvis jeg ikke får det i første hug så får jeg det formentligt aldrig.

Jeg synes jo egentligt ikke at bøger er kedelige så denne begrænsning giver virkeligt problemer.

Begrænsning 4: Nødvendighed
For det meste så køber jeg de ting jeg gerne vil have så summen af uopfyldte ønsker holdes generelt på et minimum. Så mine ønsker har en forholdsvis kort frist fordi jeg simpelthen anskaffer mig de ting jeg gerne vil have.

Alt det ovenstående udmønter sig i at min ønskeseddel består af følgende:

  • Mørke træmasker (som jeg vist har ønsket mig før og dermed er kedeligt)
  • Kogebogen "Chili madness" (den lyder så voldsom at jeg tror den måske ikke er kedelig)
  • Specielle chilier (Det er vist for underligt og svært at skaffe så den er nok streget)
  • Japansk kokkekniv ( det var vist for svært at købe så den er sikkert også ude)
  • Hjælpemidler til spanskundervisning (igen igen for svært)
Resultatet er en hel tom ønskeseddel, så måske ønsker jeg mig virkeligt slet ikke noget?

torsdag, august 17, 2006

Texas Chain gang chili

Okay indlæggene kommer i tilfældig orden - man er vel gammel rebel.

I søndags var det min fødselsdag og den startede allerede ved midnat på Skanderborgfestivalen med diverse lykkeønskninger, svensk dansetekno, firserhits, kindkys og glimmerstænger bag brillerne. Næste morgen havde Lul arrangeret fødselsdagsmorgenmad og hun og Pia havde en gave til mig.

Det var Chili Johns kogebog "Jorden rundt på 80 kalorier eller derover" som jeg har ønsket mig i 10 år! Fantastisk!



Opskriften som jeg specielt husker bogen for er "Texas chain gang chili" som er den opskrift jeg brugte som basis for min egen chili con carne, hvor jeg dog groft forbryder mig mod chili-loven og hælder massevis af bønner i min chili.

Nu glæder jeg mig til at få tid til at lave den hardcoreversion som står i bogen. Det giver også kærkommen lejlighed til at eksperimentere med de mange forskellige tørrede chilier jeg købte for nogle uger siden....og chipotle på dåse....og jalapenos.

Blir chilien stærk? JA GU FANDEN BLIR DEN DA STÆRK!

Og NEJ du får ikke ris til! Man spiser kun brød til chili.

Update fredag
Så har jeg netop fabrikkeret hjemmelavet chilipasta; tre deciliter flydende aromatisk smerte. Og jeg har ikke dyppet en finger i og smagt på det. Hvis det smager lige så forrygende som det dufter er det himmelsk kræs.

onsdag, august 16, 2006

Tyst oh så tyst

Men bare rolig - jeg lever stadig.

Sidste uge var hektisk så jeg har ikke haft tid til at fordybe mig med skriblerierne om det oplevede.

Snart følger indlæg om:

1. Besøg af Frederick Den forsvundne dansker
2. Sushi
3. Min allerførste festival i telt 732
4. Salte kinder i regnen
5. Fødselsdag
6. Om at være verdens dårligste til at skrive ønskeseddel
7. Luksus til reggaepriser
8. Chili John og Texas chaingang chili

mandag, august 07, 2006

Dårlig dag

Nogle dage er arbejde ikke sjovt.

En af mine opgaver er at skaffe ressourcer til projekter. En stor opgave rykkede sig to måneder og det har betydet at jeg skulle bede om alle ressourcerne i en anden periode end oprindeligt aftalt. Det har været sommerferie, så samarbejdspartnere og ledelse har været på ferie og samtidigt er der en del medarbejdere på ferie, hvilket ikke gør det nemmere at frigive ressourcer.

Samtidigt er der generelt færre og færre ledige medarbejdere så det bliver sværere at få ressourcer frigivet til projekter.
Selvom jeg ved hårdt arbejde, trylleri og svineheld har skaffet næsten alle ressourcer er der blevet bedt om trods alle odds. Ja så mangler der lidt. En ændring som betød at et projekt havde brug for ressourcer en uge før, og derved kom der et overlap i en periode, hvor tingene lige nøjagtigt hang sammen. Så jeg var nødt til at omprioritere for at sikre at det andet projekt overhovedet fik ressourcer.

Og nu er projektet, jeg tog ressourcer fra nødt til at forklare manglende fremgang med noget og manglende ressourcer er den oplagte årsag.
Jeg føler at det bliver fremstillet lidt som om jeg har nedprioriteret et bestemt projekt - og at det ender med at jeg vil få sorteper og være den som er ansvarlig for en eventuel forsinkelse.

Jeg kan godt se pointen da de ønskede ressourcer ikke er leveret (omend 90% er), men samtidigt føler jeg ikke helt at det er fair for jeg har kæmpet for at kunne levere ressourcer trods svære odds. Dog kan jeg godt forstå frustrationen fra de kollegaer som er på projektet og blive i tvivl om jeg har gjort nok, om jeg har prioriteteret rigtigt.

Problemet er at når ledelsen er på ferie kan man ikke dække sig ind med at skubbe alle ubehagelige beslutninger videre og dermed dække sin egen røv.

Nu har jeg været tvunget til at foretage et valg, og sandsynligvis det rette, og må så tage ansvaret for det.
Men sjovt er det ikke.

Sådan en dag får jeg lyst til at pakke rygsækken og skride...

Nu kommer min gamle studiekammerat Frederick om en times tid. Ham har jeg ikke set i syv år så det skal nok blive godt at se ham. Vi har helt sikkert meget at snakke om når vi skal indhente to gange syv års erfaringer.

lørdag, august 05, 2006

Overflod

Jeg meldte mig for nogle måneder siden ind i Folkekirkens Nødhjælp. Her til formiddag sad jeg og læste om minerydning i Congo og situationen i Sudans Dafurprovins organisationens blad "Nød". Og jeg kom til at tænke over en udtalelse som Billed-Bladets chefredaktør Anders Thisted er kommet med "Vi lever jo nærmest i Paradis i Danmark og derfor bør vi gøre noget for andre."

Han er har ret og måske er det netop det faktum at langt de fleste af vi som bor i Danmark har et liv ude reelle livstruende problemer. Vore dilemmeaer er ikke mellem liv og død men mellem bil og bus og Inspiration og IKEA.

Selvom jeg i gennem tre år har haft et sponsorbarn i Mexico og betaler sølle 50 kroner om måneden til Folkekirkens Nødhjælp så er det ikke nogen stor indsats. Det er i virkeligheden et greb i lommen og når jeg indregner at beløb der overstiger 500 kroner er fradragsberettigede så svarer mit månedlige bidrag til tre pizzaer fra Marcus på hjørnet.

Jeg vil bruge det næste stykke tid på at se om jeg istedet for blot penge kan bidrage med mine evner og arbejdskraft til at hjælpe. Hvordan ved jeg ikke, men jeg føler at jeg har pligt til at give en del af mit mentale overskud og økonomiske overflod til et godt formål.

Rejselivet

(Indlægget er nøjagtig 8 dage forsinket eller lagret om man vil)

I det tidligere forår mens salget af TDC-aktier var på sit højeste regnede jeg på, hvad det ville koste mig at købe en lille bil og ligeså vigtigt; hvad den ville koste mig på månedsbasis.

Jeg fik et mindre chok ved at regne ud at selvom jeg kun i vinterhalvåret kørte de 4 km til og fra arbejde og ellers brugte den til køreture til venner og familie i resten af landet nogle gange om måneden - ja så ville bilen koste mig 2.000 kroner om måneden.

Derfor gik jeg fra ideen om at blive bilejer i denne omgang da jeg egentligt er fint tilfreds med at cykle og tage bus, tog og rutebil. Samtidigt tænke jeg at hvis jeg oftere rejste ud og besøgte dem jeg kender udenfor Århus (og der er en del) så kunne jeg sjældent bruge mere en 1.000 kroner om måneden på transport.

Langsomt er jeg begyndt at leve efter at jeg skal have, og har, råd til at tage bussen til København, toget til Ålborg, Silkeborg og snart også Odense når søster flytter dertil i morgen.

Nu sidder jeg i toget med den skinnende Macbook på skødet og skriver løs på dette indlæg. Jeg er på vej til Ålborg for at besøge min gamle ven Carsten som bor i Nørrehalne i Nordjylland.

Mens fingrene danser på tasterne vugger toget stille jeg og mine medpassagerer som lavmælt taler om et emne jeg ikke rigtigt kan fange hvad er.
Det er rejselivet som jeg jo faktisk holder meget af. Der er frihed i at du i bil kan bestemme nøjagtigt hvornår du vil køre og hvorhen. I tog, bus og færge bestemmer man ikke selv afgang og destination, men til gengæld har man tid til at fokusere på andet end selve styring af fartøjet.

Man giver ansvaret fra sig til den som nu end måtte styre toget, færgen, taxaen eller bussen - man er så at sige fri. Man er vægtløs i ansvarets ydre rum.

Naturligvis betyder offentlig trafik at man må affinde sig med ventetid når forbindelserne passer dårligt eller der er forsinkelser.
Men faktisk kan jeg også godt lide at være i transit. At vente et sted og have lidt tid til overs til at opleve et fremmed sted og til fordybelse tiltaler mig. Det giver tiltrængte pusterum for et utålmodigt menneske som jeg.

Lige i skrivende øjeblik bliver jeg mindet om en af de ulemper der kan være ved offentlig transport: andre mennesker. En norsk dame på sæddet bag ved mig taler ualmindeligt højt i sin mobiltelefon som vil hun råbe direkte til Norge fra toget som bumler henover Himmerland.

Det får mig til at tænke på hvad John, som jeg delte køkken med på Kastaniegade sagde: "folk er idioter!". Fra tid til anden må jeg give ham ret.
Måske er det fordi hun har en skærende nasalvokal der er meget gennemtrængende eller måske fordi hun taler norsk. Men det hører sig jo også til - og nu kan jeg jo sidde og more mig over hende og bruge lidt tid på at fantasere om hvor fjollet hun må se ud.

Nu er toget lige straks i Ålborg - ti minutter forsinket iøvrigt....

tirsdag, august 01, 2006

Sommeren er forbi...

..ihvertfald for en stund. Lige nu fortryder jeg at være cyklet på arbejde kun iført jakkesæt.

Nu må jeg blive indtil de sorte skyer er drevet væk og regnen er stoppet.

Pokkers!

tirsdag, juli 25, 2006

Flasker på vejen og ungdomssløvsind

Gennem den sidste tid har jeg lagt mærke til at der på cykelstierne og i vejsiderne ligger pulveriserede flasker mange steder. Alt for mange steder til at det kan tilskrives uheld og øget drikkevareindtagelse i det offentlige rum.

Jeg føler mig overbevist om at der blandt unge er kommet en trend, hvor det er cool at smadre flasker på cykelstien så man kan få punkteret nogle cykler.

Det er ikke noget nyt at unge gør åndsvage ting, fordi de ikke har lært at bruge deres hjerne endnu og fordi deres energi bruges på at spise, undgå læring, sove og videospil.

Men her er det så at jeg ikke forstå konceptet med at strø glasskår ud over cykelstierne i massive mængder. De er der jo slet ikke til opleve de ønskede punkteringer. (Måske fordi jeg cykler på arbejde før ni, hvor ganske få procent af de ferieramte teenagere er vågne).

Altså sad der nogle teenagere med popcorn, videokamera i en sofa på fortorvet på første parket til at se mig race min MBK ind i knæhøjt glasskår - så kunne jeg forstå det. Gjorde de så noget ud af at fejre synes at først punkteringen af min cykel og derefter jeg inden jeg forbløder oven på min smadrede sorte havelåge - ja så gav det noget mening at investere tid i at lægge den slags fælder for vi satans cyklister.

Kunne de ligefrem sidde med en grammofon tilkoblet enorme højttalere og scratche sig frem på en vinylplade af Champagnegaloppen så punkteringen af mine dæk nøjagtigt passede med lyden af den springende champagneprop. Ja så havde de sgu fat i noget.

Men sådan er det jo ikke. Der er tale om at nogle fulde, skabagtige døgenigte af underbegavede teenagere med buldrende ungdomssløvsind - i sanseløshed slynger tømte Barcardi breezerflasker ud på cykelstierne inden de kort efter falder om i deres senge med stive Ferrarilagner og sover til langt ud på formiddagen.

Måske burde MTV eller det infame The Voice TV vise korte infospot om punkterfrie dæk så de ville fatte at effekten slet ikke er så stor som de forestiller sig.

De skulle fandme over knæet og have hamret tunge læderbælter med G-nøglespænder dybt og tungt ind i deres blege kød. Det er generationen vi sagtens kan undvære!

Den næste under tyve år jeg ser på gaden med en Barcardi breezerflaske i Århus Nord får en kindhest og bliver tvunget til at sluge samtlige glasskår fra flasken.

Morfar er ikke vred eller skuffet - morfar er hævngerrig!

fredag, juli 21, 2006

Materialismen genindsværget tur/retur

Jeg skrev for halvandet år siden, kort efter min hjemkomst fra rejsen og det simple rejseliv, et indlæg om det simple liv.

Der var tre ting jeg ønskede at gøre anderledes med mit liv herhjemme:

  1. Være mindre materialistisk - færre ting og mere fokus på oplevelser
  2. Bruge mindre tid og energi på pligter og åndelig tomgang
  3. Prioritere min tid bedre - så jeg gør de vigtigste ting og gør dem ordentligt

Jeg vil sige at med punkt 2 og 3 er gået udmærket. Men med punkt 1 er det vel nærmest gået helt i den anden retning. I perioder ihvertfald.

Efter en periode, hvor jeg har været ret materialistisk (og det har været fedt), vil jeg se om ikke jeg kan bruge mine ressourcer anderledes og istedet sikre mig at jeg får maksimal nydelse ud af dem. Bhutan ledes af en konge som regerer efter at maksimere Bruttonationallykken og ikke Bruttonationalproduktet. Det er en smuk tanke, og bruttolykken er vel egentligt det som de tre punkter dækker over. (Min nytårstale her på bloggen handlede blandt andet om lykken) Så det vil jeg forsøge at kopiere i min egen lille mikroøkonomi.

Materialisme er ikke nødvendigvis dårligt, men det skal være et bevidst valg for at blive lykkelig. Og dermed er lykkeoptimering jo igen det centrale punkt.

Status nu er at jeg gerne vil være lidt mere umaterialistisk og mere fokuseret på oplevelser og på at eje og anskaffe ting.

Er det varmen som har givet mig pip og givet mig deleriske zenagtige tanker eller har jeg fat i noget?

På vejen til god samvittighed

Jeg fandt ved lukning af en gammel mailboks en mail fra Jacinta, den ene af mine to kiwi darling, som jeg mødte på Cuba.

Og jeg kom i tanke om at jeg vist ikke havde fået svaret på hendes sidste email, som efter lidt hurtig research viste sig at være fra januar. Men nu har jeg fået sendt en lang email til hende - på formfuldend engelsk (hip hurra for gmails engelske stave- og grammatikkontrol).

Det føltes rigtigt godt og nu kan jeg have god samvittighed. Ja nu skal jeg også lige have svaret den lange mail fra min studiegruppekammerat fra Handelshøjskolen; Frederick som jeg fik i aftes. Det var supergodt at høre fra ham og jeg glæder mig til at maile til ham.

Vi har ikke haft kontakt i velsagtens 6 år - så det er jo fabelagtigt at genfinde kontakten.

Nu ved jeg jo at Frederick læser webloggen så lidt opdateret håber jeg at du er ;-)

Faktisk har jeg også sendt en mail til tredjemanden fra læsegruppen - Lars Peter, som befinder sig Aabenraa.

Nu mangler jeg blot at sende en mail til Magdalena i Halmstad, fråse i snøfler med Mette P og få lavet en aftale om at se min guddatter (og forældre) og besøge Carsten i Nordjylland, så er jeg vist ved at have gjort de ting som jeg længe har haft lyst til.

torsdag, juli 20, 2006

Kim og Lone hjemme igen

Så er mine venner Kim og Lone netop kommet hjem efter et års matematisk jordomrejse.

Selvom jeg har kommunikeret med dem over messenger forholdsvist ofte - så bliver det rigtigt godt at se dem. Håber jeg får tid i næste uge.

Kim og jeg har allerede talt om at vi skal gå til japansk madlavning på aftenskole. Dog kan jeg ikke finde et kursus i japansk madlavning - så vi må vist bare eksperimentere...

onsdag, juli 19, 2006

Poliotte, polini, politi - nu kommer vi!!!

Jeg var blevet hyret af min ven Torben til en lille event, som skulle løbe af stablen i en skov ved Grenaa.

Torben er leder af en sommerlejr for børn, hvor der traditionen tro altid er et natløb. I år gjaldt det narkosmuglere. Da de havde fået saftevand og boller efter aftenhyggen kom jeg løbende ind i salen og bad om ro. Jeg præsenterede mig som Kriminalkommisær Jeppe Abildskov fra Århus Politis narkoafdeling. Vi havde fået et tip om at der var narkosmuglere i skoven og da salatfadet var punkteret ved Løgten efter påkørsel af et pindsvin så måtte Politiet jo bede børnene om hjælp til at fange smuglere.

Først kom de næsvise spørgsmål om jeg nu virkeligt var en politibetjent, så råbte de fleste at de nok skulle hjælpe - og så kom gråden fra nogle af de små som blev bange.

Så med 50 børn i hælene med lommelygter "listede" vi gennem skoven ned til en parkeringsplads, hvor en bil kørte væk med hvinende dæk så snart vi viste os. Tilbage på jorden lå 6 poser med narko - som jeg naturligvis smagte højtideligt på.

Derefter gik den vilde jagt gennem skoven med hujende børn og brølende unge mænd, der sortklædte og med sløringscreme i hele hovedet stormede rundt og med skiftende held undgik børnene gennem heftige tre timer.

Midt i det hele trillede en rigtig patruljevogn gennem skoven og nogle af ungerne løb over til bilen og spurgte om de var kommet for at hente smuglerne. Da de spurgte om det var et natløb , blinkede Torben til dem - og de sagde at de ville køre om i den anden ende af skoven og lede der.

Klokken et var fire storsvedende smuglere med sand i bukserne og bare tæer bundet forsvarligt til bænkene i opholdsstuen.

Så var der pølsebrød - også til smuglerne.

Det var skægt - rigtigt skægt endda!
Børn er så livsbekræftende med deres glæde og entusiasme- og der skal ikke meget til at få dem engageret.

På vejen derud var der iøvrigt en gammel mand, der hev i grenaabanens nødbremse på Hornslet station på vej ud af toget. Vi fandt aldrig ud af hvorfor.

tirsdag, juli 18, 2006

Gal bissende posemand

Igår da jeg cyklede hjem fra arbejde kom jeg kørende nedad Skovvangsvej. Foran mig kommer en mand ravende over vejen med en sort affaldssæk på skulderen og talende i en mobiltelefon.

Uden at se sig for krydser han pludseligt gaden og stopper op på cykelstien blot 7 meter foran mig. Med sin store sæk fylder han hele stien. Jeg kommer med rimelig god fart ringer febrilsk på cykelklokken for at få ham til at flytte sig. Han opdager mig stort set ikke førend jeg er ved siden af ham - og ved rent held kommer jeg forbi ham.

Jeg råber til ham "hvad fanden laver du mand!". Det får ham til at flippe og med samme råber han "Skal du have et par på hovedet!?" og styrter afsted efter mig med knytnæven klar.

Egentligt skal jeg lige over krydset ti meter længere henne, men da der er rødt og med en rasende kampklar stodder i hælene vælger jeg at dreje. Han skriger "JEG SMADRER DIG!!!" og kommer løbende imod mig med et sindsygt blik i sine blodsprængte øjne og med sit fedtede hår stående i en manke om hovedet. Heldigvis har han sin store sæk på slæb og løber desuden i zig-zag så jeg når lige nøjagtigt at dreje og tage flugten mens jeg råber "Slap af!".

Jeg er ikke i tvivl om at hvis han havde nået hen til mig ville han være gået til angreb. Havde jeg været til fods kunne han såmænd godt have fået et par århuslussinger og en hockeytackling den anden vej - men på cykel med en pose med indkøbsvarer på styret var der ikke meget at gøre.

Han var helt sikkert beruset, var overophedet af solen, havde haft en dårlig dag (eller et dårligt år) og blev velsagtens forskrækket da jeg råber af ham fra en halv meters afstand. Men at han flipper på den måde kan jeg ikke rigtigt sætte mig ind i.

Heldigvis skete der ikke andet end at jeg fik en forskrækkelse og slap for en konfrontation med den gale bissende posemand.

Hvorfor sker den slags altid for mig...??

Jeg er rød

Efter lørdagens solbadning på stranden kunne jeg se at jeg havde fået kulør - men kunne ikke rigtigt afgøre om jeg var brun eller rød. Det fik jeg dog afklaret søndag da jeg var på besøg hos Stine.

Jeg: Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er blevet rød eller brun. Jeg er vel blevet brun?

Stine: Du er rød!

Jeg: Er du sikker - jeg synes jo at jeg e...

Stine: Du er rød!!

Så er det jo ligesom afklaret.

lørdag, juli 15, 2006

Kolde rå fisk efter at være stegt i varmen

Imorges vågnede jeg klokken syv i Østrup på Sjælland. Klokken lidt over ti var jeg på Vejle banegård og skulle tage toget til Århus. Det lykkedes mig på forunderlig vis at tage regionaltoget til Struer og ikke IC3-toget til Århus. Jeg fik en mistanke allerede kort efter afgang og spurgte en ung gut som sad overfor mig om det nu var toget til Århus. Han foreslog at jeg tog til Herning og tog regionaltoget derfra.

Men jeg stod af i Jelling og med mit sjældent svigtende held kom toget tilbage til Vejle to minutter efter jeg var stået af på stationen.
Kontrolløren gav mig lov at køre med toget uden reel billet fordi jeg havde taget det forkerte tog. I Vejle måtte jeg blot vente ti minutter på et Lyntog til Ålbog. Jeg endte med blot at spilde ca en halv time på min ufrivillige udflugt til Jelling.

Igår havde jeg aftalt med Ann-Katrine at vi skulle på stranden - så jeg fik 2½ time på stranden, hvor vi hyggede med is, lynbadning og snak i solen.

Jeg har fået noget kulør - men kan ikke helt afgøre om jeg er rød eller brun. Men hvad fa'en - kulør er jo kulør.

Til aften fik jeg endeligt afprøvet den forholdsvis nye sushirestaurant på Trøjborg - og det var rigtigt lækkert og kan varmt anbefales. Wasabi og solskin er en glimrende cocktail.

søndag, juli 09, 2006

Begynd at gå med lilla for mig - NU!


Gustav og jeg har lige set videoen til "Start wearing purple" af de pragtfulde afvigere Gogol Bordello. Tryk på billedet og oplev det selv - du bliver ikke skuffet. Allerhøjest chokeret og afhængig af sigøjnerpunket folkemusik.

Det er sundt at være syg....

lørdag, juli 08, 2006

Begrænsning af den personlige webfrihed

Jeg læste denne opfordring fra politiet idag, om at man ikke skulle skrive på sin blog, hvornår man tog på ferie med mindre man var anonym. Det er jo lidt interessant at weblogs nu er så udbredt et fænomen at politiet er bevidste om det.

Men samtidigt er det jo trist at man ikke kan gøre som man lyster. At jeg tager på ferie er jo noget jeg gerne vil skrive om (uden at det bliver store episke indlæg med hundredvis af lysbilleder fra Hartzen). Dog kan jeg godt se at nogle tyve kan bruge weblogs til at lede efter mål for indbrud på samme måde som de kører rundt i villakvarterer og holder øje med tegn på at ejerne er på ferie.

Nu er jeg så heldig at bo i lejlighed i en ejendom, hvor vi kommer hinanden ved og holder øje, så det ville ikke gøre den store forskel om jeg selv er hjemme eller ej. Det ville ikke være realistisk at de kunne slæbe mange ting ud af lejligheden uden at nogen omdagede det.

Men sådan en opfordring får alligevel sat tankerne igang om at farerne lurer lige om hjørnet.
Eller også er jeg bare paranoid fordi jeg fik stjålet min mobiltelefon på min absolutte hjemmebane Fatter Eskil (eller helt korrekt på vejen ind).

onsdag, juli 05, 2006

Tyveri og ny mobil!

For knap to uger siden blev jeg bestjålet i en sen nattetime.

En ung mand som mest af alt lignede en velnæret gymnasieelev hev simpelthen min mobil ud af min hånd da jeg gik forbi ham og så spænede han ellers væk med sin kammerat lige i hælene.

Jeg kunne se at jeg ikke havde nogen chance for at indhente dem med de 20 meters forspring så jeg måtte bare se min Nokia forsvinde ud i natten.
Man kan vist godt sige at jeg var rasende. Men efterhånden er jeg jo erfaren i at melde tyveri så jeg fik meldt det til både politi og forsikringsselskab.

Jeg kan iøvrigt konstatere at topdanmarks onlineanmeldelse ikke fungerer med Mac - for jeg ordnede det på macbooken via hotspot på en kaffebar mens jeg trendy og cool drak en espresso.
Selvom jeg har en kopi af kvitteringssiden så ak og ve var anmeldelsen intet steds i Topdanmarks systemer igår.

Dog fik jeg efter 10-15 minutter afleveret min anmeldelse og udbetalt penge til en ny mobil.

Det var fristende at genbestille den N70 som jeg har været tilfreds med - men istedet har jeg valgt denne som jeg synes er ganske fiks.
Den kan stort set det samme, men kan synkronisere over GPRS, gå på VLAN og fylder noget mindre plus holder dobbelt så lang tid på en batteriopladning. Desuden kan den oplades over USB, hvilket er en fræk detalje.

Jeg har efterhånden lært at ulykker som tyveri jo er, bedst overkommes ved at tillade sig selv at få noget som er bedre end det man mistede.
Da jeg gik stjålet mine ting på rejsen fik jeg en bedre rygsæk og et bedre kamera. Min tunge mountainbike blev sidste sommer konverteret til en mere bevendt citybike.

Min største bekymring som statistikinteresseret er at perioden mellem hvert tyveri hver gang er knapt et år - eller rettere 10 måneder. Så jeg skal nok være lidt ekstra på vagt i slutningen af april!

Bulgarien unplugged

Jeg kom hjem fra Bulgarien mandag eftermiddag. Med hjem havde jeg billig rom (Havana club naturligvis), ægte honning, billige kopijeans, et trækors og madforgiftning.

Spidende beskrivelser af turisthelvedet Sunny Beach følger i de kommende dage.

Madforgiftningen kom fredag aften efter et godt måltid med grillet svinekød. Naturligvis for det er jo altid efter at have spist lækker mad at man bliver syg. Underligt nok.

Det betød en hel nat med høj feber, hvilket ikke er nogen specielt gunstig oplevelse i en tropenat. Men nuvel det hører jo rejselivet til at der sker den slags uforudsigeligheder.

Maven er så småt ved at være i orden igen. Hele dagen igår var jeg på æble og drikkeyoughurt, hvilket er en sørgelig kost når man jo så godt kan lide mad.

Om aften var brormand og Mikkel på besøg og vi skulle se VM-semifinale. Det ville være en tam fodboldaften om jeg skulle sidde og søbe i en jordbærcultura mens de guffede pizza. Så jeg tog chancen og bestilte en pizza - så måtte det briste eller bære. Bogstaveligt talt....

Det gik godt og læren er at pizza, øl og cola kan kurere maveonde. Det er da nyttig viden!

tirsdag, juni 27, 2006

I Bulgarien

Mikkel og jeg var spontane for rejse det sku' vi fandme!

Saa vi tjekkede paa internettet, hvad der var at faa af afbudsrejser og endte med at flyve med Penguin travels til Bulgarien - naermere bestemt det lidet slaviske navn Sunny Beach.

Her er varmt og solen skinner.
Oellene er billige (max 8 kroner for en halv liter) og kvinderne smukke, saa behoever man ikke mere.

Vi lander i Billund mandag kl. 16 med tasken fyldt med taxfreeshopping og billig bulgarsk spiritus og kopivarer. Som guiden sagde saa er det kopivarer, men det er gode kopier - og de er billige. Jaja kommercialisme har de sgu laert!

Nu skal vi paa pubcrawl saa jeg stopper her.

onsdag, juni 21, 2006

Man kan undres

Italiensk politi har arresteret velsagtens hele toppen af poppen i den sicilianske mafia. Det har de gjort efter at aflytning af de 13 chefers telefoner har afsløret at de planlagde krig om at blive den nye topchef for Cosa Nostra. Cheferne har tilsyneladende, som den slags jo gør, planlagt at myrde hinanden for at komme til tops.

Jeg undres over hvorfor politiet ikke ventede indtil nogle af dem havde myrdet de andre. Så havde man lidt færre at skulle smide i fængsel og flere ugerninger at bure de resterende inde for.

Nææ politiet i demokratiske samfund er jo en kende blødsødne.

tirsdag, juni 20, 2006

Op og ned uden grund

Jeg har ikke været så aktiv på webloggen på det sidste. Dette skyldes at jeg har haft travlt på arbejde - og i en hvis grad også i fritiden.

På det sidste har jeg lagt mærke til at mit temperament har boblet lidt mere en normalt. Der har været flere udslag. Ikke noget alvorligt, men alligevel indikeringer af at jeg har lettere ved at fare op end normalt. Det giver flashbacks til min rejse, hvor jeg måtte sande at jeg har temperament og at det må jeg forholde mig til resten af livet.

Måske er det varmen som påvirker, måske noget andet. Humøret er ikke helt i top for tiden, uden at jeg dog helt kan finde nogen årsag til at det ikke skulle være godt (der er VM, jeg har en harddiskoptager med masser af ledig plads og Faktas kolde øl ligger kun 2 minutters væk).

Egentlig er jeg kommet frem til at godt humør ikke er en selvfølge og at der vil være perioder, hvor solskinnet er mindre imponerende, maden smager lidt mindre fantastisk og der i det hele taget er lagt lidt en dæmper på hvordan alt det gode føles.

Når jeg sådan kan ræssonere mig frem til at jeg ikke har noget at være utilfreds med og derfor rent logisk burde være lykkelig så er det blot mere nedslående at konstatere at sådan hænger det tilsyneladende ikke sammen.

Jeg føler mig lidt som en tudeprins uden grund. Så ville det naturligste (skulder)træk jo være at sige "pyt" og sige at nu er jeg glad. Men jeg bryder mig ikke om at lukke øjnene for at der kunne være en årsag - det må der jo være.

Allerhelst ville jeg bare lukke øjnene klappe i hænderne og bestemme mig for at så var jeg glad.

Gad vide om det virker?

KLASK!

søndag, juni 18, 2006

Kim og Lone worldwide

Jeg vil godt reklamere lidt for mit nyeste link.
Mine gode venner Kim og Lone er i øjeblikket på en jordomrejse. De befinder sig 1½ uge endnu i Sidney i Australien, men skal 3 uger til Japan førend de lander i Billund midt i juli.

Forhistorien er lidt fantastisk. Hvert år trækker en fond lod blandt alle på Århus Universitet som har fået en kandidatgrad i matematik til en betalt tur rundt om jorden - eller rettere til tre kontinenter for at beskæftige sig med matematik.

Og Kim vandt - eller retter den først udtrukne takkede nej og det gjorde Kim som nummer to heldigvis ikke.

Lone har brugt en masse tid på at lave en blog med de mange billeder de har taget og alle som kender dem (og de som ikke kender dem endnu) bør tage et kig og få et lille smag af det sus de oplever.

tirsdag, juni 06, 2006

Oldboy old boy

Om et par minutter svinger jeg mig på havelågen og triller ned til filmoplevelsernes herlige have - øst for Paradis.

Drengene og jeg skal se "Oldboy" - en koreansk film som skulle være en speciel oplevelse med et interessant billedsprog.  Hvis ikke det er nok så er der en scene med en mand, som spiser en levende blæksprutte.   Det må jeg altså se!

Ciao

Google på vej frem

Nu kommer Google også snart med officeprodukter. I forvejen bruger jeg Blogger, Gmail og Picassa - samt naturligvis søgemaskinen selv når jeg googler.

Efterhånden bruger jeg snart lige så mange produkter fra Google som fra Microsoft. Med en pakke med gode onlineprogrammer kunne jeg måske privat overveje at bruge dem og så er spørgsmålet om Google er det nye Microsoft?

Personligt har jeg intet problem med at eet firma sidder på flæsket. Bare mine programmer virker, kan det jeg efterspørger og er brugervenlige så har jeg faktisk kun overvejelser omkring prisen.

Indrømmet - jeg synes Apples produkter har en lækker finish, og ofte virker mere enkle og elegante, men jeg bliver aldrig fanatisk omkring valg af leverandør af software.

Alle de tiltag som sker for tiden med lækre, ambitiøse, smarte og ikke mindst gratis programmer og services der dukker op på nettet synes jeg at fremtiden som EDB-bruger virker enddog særdeles interessant.

Hvis ikke det var fordi alle disse nye services har en gratis version som entryleveltilbud og er finansieret af reklamer - ja så skulle man tro at marxisterne var ved at tage magten over/ eller gennem nettet.

Power to the people :-)

torsdag, juni 01, 2006

Trøjbor' halshug

Mit hovede smerter i en sådan grad at min i forvejen tvivlsomme tankeaktivitet forværres.

Måske har jeg ligget forkert mens jeg sov eller måske er selve mit hovede blevet en stor bums som lægger an til at sprænge.

Endeligt kunne det også være at jeg i et vanvittigt øjeblik har taget stavgangsstænger i hænderne og en behjertet sjæl har som lovet forsøgt at hugge mit hovede af med en spade, men ikke fuldendt.

Nogen bud?

Piller, pizza og fodbold - så skal det nok gå over.

mandag, maj 29, 2006

Vampyr i Fakta

Jeg stod for mig selv i Fakta og kiggede på krydderketchup da jeg blev opmærksom på at noget ikke var helt som det skulle være.

Da jeg drejede hovedet så jeg til min store overraskelse en fedtet børnelokkeragtig Nosferatostodderbøsse svøbt i sort tøj med høj krave stå med hovedet på skrå og smile til mig så jeg kunne se hans lange hjørnetænder.

Min første indskydelse var at drive en pæl igennem hans hjerte.  Men jeg havde ikke nogen ved hånden.

Hvem siger at Fakta er kedeligt?

Befængt

Mit horn er ikke forsvundet endnu. Til gengæld er min kind hævet og jeg ligner en der har fået et par seriøse århuslussinger.

Jeg håber snart at der går over - eller at jeg kan købe noget virkeligt giftigt på apoteket som tager det (og alt andet).

PS: Mon jeg er ved at være gammel siden jeg kun skriver om dårligdomme? "Ja - jeg har jo det med hornet og nerverne du ved"

søndag, maj 28, 2006

Quasimondæn eller "Av mit øje!"

Over de sidste dage har jeg fået en hævelse omkring det højre øje. Først var jeg sikker på at det blot var en ondsindet bums, men igår aftes da jeg tog brillerne af inden jeg skulle i seng blev jeg usikker på om det blot var en bums.

Faktisk er mit højre øje generet af hævelsen da det bliver trykket eftersom der nu er hævelse både over under og ved siden af øjet. Da jeg stod op i morges overvejede jeg om jeg skulle søge læge.

Men efter at have masseret løs er jeg kommet frem til at det nok blot er en ondsindet felipens. Hvad gør man så ved det?
Tja det gamle trick med at smøre et tykt lag tandpasta på er det eneste jeg kender - så hele morgenen har jeg lignet en der havde fået en fuldtræffer fra en belortende måge. Hævelsen fortog sig dog lidt og pebermynten var svalende og virker smertestillende.





Men jeg ligner altså en der har fået en på hovedet eller Quasimodo.
Æv æv dobbelt æv!

Godt det er søndag og jeg bare skal til havedag...

lørdag, maj 27, 2006

Testen fortsætter

Jeg vil jo gerne have at der kommer overskrifter på - det skulle der gerne være på dette indlæg....

Widget på Mac

Nu har jeg installeret en såkaldt Widget på min mac - og kan nu med et klik på een tast springe til at poste på bloggen.

Så kan det ikke blive nemmere!

------------
UPDATE 08.01.09 - ovenstående indlæg var så eneste gang den widget blev benyttet og overskriften er tilføjet senere fordi det ikke var muligt. Så begejstringen har lagt sig igen :-)

torsdag, maj 25, 2006

Dag 3 som Macbruger

Nu har jeg haft min Mac i halvandet døgn og brugt den nogle gange. Styresystemet Mac OS X Tiger er generelt rigtigt godt og nemt at gå til. Men jeg kan godt mærke at jeg skal bruge noget tid på at lære systemet at kende og især blive mere fortrolig med menuerne. Ved at opleve, at jeg ikke automatisk ved, hvorhenne jeg kan finde netop den funktion jeg har brug for, er jeg blevet klar over, hvor meget jeg har Windows inde under huden. På en PC er jeg (indtil videre) mere effektiv fordi der er meget kort tid fra tanke til handling.

Tastaturgenveje er jeg slet ikke startet på at sætte mig ind i - det må komme senere. Dog nyder jeg at skulle lære noget nyt, hvilket også var et af argumenterne for at skifte til Mac.

Allerede nu kan jeg godt fornemme at der er noget intuitivt over Mac'en og at det indbyder til at slippe kreativiteten løs når man sidder ved tastaturet.

Jeg har et naivt håb om at Mac'en kan anspore mig til at skrive oftere, skrive bedre og skrive længere tekster. Ikke kun her på bloggen. Dybt nede i maven eller hjertet måske har jeg en forfatter slumrende. Måske kan MacTilde lokke ham frem og guddommelig inspiration give ham et projekt, som giver mening.

HOV jeg har lige opdaget at når jeg er op blogger.com med Mac kan jeg ikke formattere tekst!?

tirsdag, maj 23, 2006

Online med Macbook

Dette er mit første indlæg skrevet på Mac. Min MacBook ankom 18:45 netop da jeg havde opgivet at den skulle komme idag.

MacBook'en var i en elegant kasse og nem at pakke ud. Jeg skulle blot sætte strømkablet i og tænde for at komme igang. Efter ti minutter var alt sat op - bortset fra det trådløse netværk. Men heldigvis var Mikkel G online og kunne guide mig over messenger på arbejdspc'en. Efter at have accepteret at en begræsning på ni karakterer i passwordfeltet kun gjaldt midlertidigt så kom jeg på mit trådløse netværk.

Og nu er jeg i færd med at kopiere filer ind på Mac'en, hente softwareopdateringer på flere hundrede megabyte, skriver på messenger og skriver dette indlæg - altsammen samtidigt i multitaskinens hellige navn.

Maskinen er stort set lydløs og en ren nydelse at se på. Tastaturet skal jeg lige vænne mig til da det minder en smule om tastaturet på en elektrisk skrivemaskine.

Jeg er naturligvis lykkelig nu og jeg er nu på et øjeblik blevet meget mere cool!!

Dagens morgenbaderadio

Her til morgen kunne det ikke engang blive til morgengymnastik. Idag kunne min badeværelsesradio byde på vejrudsigt for fiskere. Jeg skal advare om at der kommer lejlighedsvise byger over Hebriderne idag....

Radioen er ikke i stykker - den er muteret til en syg syg kreation....

mandag, maj 22, 2006

Pausebadegymnastik

Jeg har en radio som er særlig beregnet til at være i en brusekabine. Den har en stor sugekop som holder den fast på væggens fliser og et design så den kan tåle masser af vand. I teorien ihvertfald, for min falder ned efter nogle timer og volumen falder i takt med at den får vand på sig.

En radio lavet af plastic håndterer ikke et fald fra halvanden meters højde ned på et flisegulv særlig fantastisk. Nu er den efter tre-fire drop fået problemer med modtagelsen.

I morges evnede den dog at spille P3 og var igang med at rigtigt godt nummer med Swan Lee da den midt i nummeret skiftede over til pausegymnastik på P2 eller P4. Og med eet var det den eneste kanal som den kunne fange.

DET ER FANDME TARVELIGT!!!

Så ved man at der ikke kan stilles specielt høje forhåbninger til dagen når den starter sådan....

torsdag, maj 18, 2006

Macværk

Nu har jeg det på skrift - batteritiden på vidunderet her er på "op til 6 timer"! Så er jeg glad!



Og det er jo en skønhed. Min coolness er inden 1. juni forhøjet med adskillige procent.

Kasseret

Nu har jeg overtaget hvervet som kasserer i vores boligforening. Det skal nok blive interessant, selvom jeg kommer til at bruge en del tid på det.

Men så kan jeg jo bruge mine evner på at få effektiviseret tingene og lave et par ting smartere. Det skal jeg nok få fornøjelse ud af.

Samtidigt vil jeg indføre digitalisering af de vigtigste dokumenter, hvilket også er ganske fornøjeligt - og naturligvis ganske praktisk. Vi ender med at have en effektiv velsmurt administrationsmaskine. Det kører nu altså godt i forvejen, men vi bliver hele tiden bedre og så er det jo sjovt at bruge fritid på bestyrelsesarbejdet.

fredag, maj 12, 2006

Testing

Jeg tester lige om dette link virker.

Hvis det gør - så giver det nemlig gode muligheder for at dele filer.

torsdag, maj 11, 2006

Jeg er nødt til at spørge

Hvad fanden er en pikhammer?!!

Jeg har nogle ideer, men jeg håber inderligt ikke at det er det.

Morgentrafik og hammere

Da jeg cyklede på arbejde i morges slog det mig pludseligt at jeg havde glemt, hvor meget jeg hader alle andre trafikanter.

Især cyklister som kører i den forkerte side og fodgængere som absolut skal krydse vejen 10 meter fra en fodgængerovergang. Og ja så håber jeg sgu altid lidt på at nogen gider at køre ind i de som cykler over for rødt. Bare sådan et lillebitte puf som gir åbent lårbensbrud. Så kan de kraftedme lære at vente de ekstra 20 sekunder.

Jeg tror jeg vil skrive et lovforslag om at store praktisk begavede klepperter skal vandre rundt i trafikken og bare tæve lovbryderne med hammere. At køre på cykelstien i den forkerte side kunne taktseres til 10 slag over benene med en lille lægthammer.

Har jeg nævnt at jeg blir aggresiv af at cykle i trafikken?

(hedder en hammer i flertal hamre eller hammere?)

tirsdag, maj 09, 2006

Morgenkyllinger på tanken

For et par uger siden da jeg skulle gå på arbejde, gik jeg ind på tanken oppe på hjørnet for at få en kop kaffe og et rundstykke. Klokken var 7:45.

Foran mig i køen stod en svær herre med forvasket t-shirt, kasket og hængebuesvinevom.
"Jeg får be' om tre kyllinger. Arnbitter! Det er til at tage med".

Hvor fucked up er man lige, hvis man mener at det kan være sandsynligt, at et indkøb på tre små flasker arnbitter skal drikkes ved disken på en tankstation klokken kvart i otte om morgenen?

Jeg er overbevist om at uanset, hvor kort han boede fra tanken så var den første kværnet inden han kom hjem.

Hvem siger at det er kedeligt at stå tidligt op.

mandag, maj 08, 2006

Effektivt ud af skabet

Hvis jeg nogensinde har bildt mig ind at jeg var blevet lidt latinsk i min opførsel - så er det slut nu. Jeg er nok nærmere tysk eller go-getter-agtig amerikansk.

Under tilbage flytning af al min beklædning til mine klædeskabe efter veloverstået renovering af soveværelset har jeg taget nådesløst fat i sorteringen af tøjet når det skal lægges i skabet. Jeg kan godt afsløre at det allerede har betydet en helt fyldt sort affaldssæk med tøj i genbrugscontaineren på Steen Billes Torv.
Og jeg spår at der nok kommer en sæk mere førend jeg er færdig. Nu har jeg så noteret mig at der er områder i min beklædningsportefølje, hvor der trænger til investeringer - især for at få erstatninger for noget af det kasserede.

Her kommer så den tyske go-getter-mentalitet da jeg effektivt har benyttet onlineshopping til at indkøbe de ønskede kvalitetserstatninger - billigt endda. Skræmmende hurtigt og ud fra en nøje tilrettelagt plan.

Ach so - jeg er ikke spor latino. Og det føles gut!