torsdag, april 27, 2006

Fremskridt med klovnenæse på

Igår fik jeg spartlet rillerne i væggen i soveværelset og flyttet en del af tingene ud af stuen og tilbage i soveværelset. Så nu har jeg fordoblet mængden af ledig gulvplads - men hvad vigtigere er: JEG HAR FÅET TV'ET SAT TIL IGEN. Så jeg kunne se Barcelona - Milan, hvilket var lidt af en motivation for at blive færdig med at spartle og flytte ting.

Nu har jeg så stenlunger af at slibe store flader spartelmasse og indånde det pragtfulde gipsstøv.

Mandag får jeg sat kontakterne i og vender dermed tilbage til normalsituationen og får forbindelse til internet igen. Eller det vil sige forbindelse til min egen internetforbindelse...der er nemlig en venlig sjæl i nærområdet, som har glemt at låse sit trådløse netværk, og den gestus forstår jeg at benytte mig af. Internet til værdigt trængende...

I aften er der for første gang længe ikke noget planlagt som jeg skal gøre. Det skal udnyttes - jeg trænger til at komme lidt ud. Film eller musik? Det vil tiden vise.

Sikkert er det at jeg har en rød klovnenæse og en sort paryk, som var et impulskøb i hobbyforretningen. Jeg kan næsten ikke vente med at se udtrykket i medpassagerernes ansigter når jeg står på bussen i morgen tidlig iført klovneoutfit og jakkesæt. Ja og mine kollegaers. "Klovnenæse? Hvad snakker I om? Kan vi være lidt seriøse
og komme tilbage til mødets dagsorden?".


Kan man egentlig blive utilregnelig af gipsstøv?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar