tirsdag, juli 25, 2006

Flasker på vejen og ungdomssløvsind

Gennem den sidste tid har jeg lagt mærke til at der på cykelstierne og i vejsiderne ligger pulveriserede flasker mange steder. Alt for mange steder til at det kan tilskrives uheld og øget drikkevareindtagelse i det offentlige rum.

Jeg føler mig overbevist om at der blandt unge er kommet en trend, hvor det er cool at smadre flasker på cykelstien så man kan få punkteret nogle cykler.

Det er ikke noget nyt at unge gør åndsvage ting, fordi de ikke har lært at bruge deres hjerne endnu og fordi deres energi bruges på at spise, undgå læring, sove og videospil.

Men her er det så at jeg ikke forstå konceptet med at strø glasskår ud over cykelstierne i massive mængder. De er der jo slet ikke til opleve de ønskede punkteringer. (Måske fordi jeg cykler på arbejde før ni, hvor ganske få procent af de ferieramte teenagere er vågne).

Altså sad der nogle teenagere med popcorn, videokamera i en sofa på fortorvet på første parket til at se mig race min MBK ind i knæhøjt glasskår - så kunne jeg forstå det. Gjorde de så noget ud af at fejre synes at først punkteringen af min cykel og derefter jeg inden jeg forbløder oven på min smadrede sorte havelåge - ja så gav det noget mening at investere tid i at lægge den slags fælder for vi satans cyklister.

Kunne de ligefrem sidde med en grammofon tilkoblet enorme højttalere og scratche sig frem på en vinylplade af Champagnegaloppen så punkteringen af mine dæk nøjagtigt passede med lyden af den springende champagneprop. Ja så havde de sgu fat i noget.

Men sådan er det jo ikke. Der er tale om at nogle fulde, skabagtige døgenigte af underbegavede teenagere med buldrende ungdomssløvsind - i sanseløshed slynger tømte Barcardi breezerflasker ud på cykelstierne inden de kort efter falder om i deres senge med stive Ferrarilagner og sover til langt ud på formiddagen.

Måske burde MTV eller det infame The Voice TV vise korte infospot om punkterfrie dæk så de ville fatte at effekten slet ikke er så stor som de forestiller sig.

De skulle fandme over knæet og have hamret tunge læderbælter med G-nøglespænder dybt og tungt ind i deres blege kød. Det er generationen vi sagtens kan undvære!

Den næste under tyve år jeg ser på gaden med en Barcardi breezerflaske i Århus Nord får en kindhest og bliver tvunget til at sluge samtlige glasskår fra flasken.

Morfar er ikke vred eller skuffet - morfar er hævngerrig!

fredag, juli 21, 2006

Materialismen genindsværget tur/retur

Jeg skrev for halvandet år siden, kort efter min hjemkomst fra rejsen og det simple rejseliv, et indlæg om det simple liv.

Der var tre ting jeg ønskede at gøre anderledes med mit liv herhjemme:

  1. Være mindre materialistisk - færre ting og mere fokus på oplevelser
  2. Bruge mindre tid og energi på pligter og åndelig tomgang
  3. Prioritere min tid bedre - så jeg gør de vigtigste ting og gør dem ordentligt

Jeg vil sige at med punkt 2 og 3 er gået udmærket. Men med punkt 1 er det vel nærmest gået helt i den anden retning. I perioder ihvertfald.

Efter en periode, hvor jeg har været ret materialistisk (og det har været fedt), vil jeg se om ikke jeg kan bruge mine ressourcer anderledes og istedet sikre mig at jeg får maksimal nydelse ud af dem. Bhutan ledes af en konge som regerer efter at maksimere Bruttonationallykken og ikke Bruttonationalproduktet. Det er en smuk tanke, og bruttolykken er vel egentligt det som de tre punkter dækker over. (Min nytårstale her på bloggen handlede blandt andet om lykken) Så det vil jeg forsøge at kopiere i min egen lille mikroøkonomi.

Materialisme er ikke nødvendigvis dårligt, men det skal være et bevidst valg for at blive lykkelig. Og dermed er lykkeoptimering jo igen det centrale punkt.

Status nu er at jeg gerne vil være lidt mere umaterialistisk og mere fokuseret på oplevelser og på at eje og anskaffe ting.

Er det varmen som har givet mig pip og givet mig deleriske zenagtige tanker eller har jeg fat i noget?

På vejen til god samvittighed

Jeg fandt ved lukning af en gammel mailboks en mail fra Jacinta, den ene af mine to kiwi darling, som jeg mødte på Cuba.

Og jeg kom i tanke om at jeg vist ikke havde fået svaret på hendes sidste email, som efter lidt hurtig research viste sig at være fra januar. Men nu har jeg fået sendt en lang email til hende - på formfuldend engelsk (hip hurra for gmails engelske stave- og grammatikkontrol).

Det føltes rigtigt godt og nu kan jeg have god samvittighed. Ja nu skal jeg også lige have svaret den lange mail fra min studiegruppekammerat fra Handelshøjskolen; Frederick som jeg fik i aftes. Det var supergodt at høre fra ham og jeg glæder mig til at maile til ham.

Vi har ikke haft kontakt i velsagtens 6 år - så det er jo fabelagtigt at genfinde kontakten.

Nu ved jeg jo at Frederick læser webloggen så lidt opdateret håber jeg at du er ;-)

Faktisk har jeg også sendt en mail til tredjemanden fra læsegruppen - Lars Peter, som befinder sig Aabenraa.

Nu mangler jeg blot at sende en mail til Magdalena i Halmstad, fråse i snøfler med Mette P og få lavet en aftale om at se min guddatter (og forældre) og besøge Carsten i Nordjylland, så er jeg vist ved at have gjort de ting som jeg længe har haft lyst til.

torsdag, juli 20, 2006

Kim og Lone hjemme igen

Så er mine venner Kim og Lone netop kommet hjem efter et års matematisk jordomrejse.

Selvom jeg har kommunikeret med dem over messenger forholdsvist ofte - så bliver det rigtigt godt at se dem. Håber jeg får tid i næste uge.

Kim og jeg har allerede talt om at vi skal gå til japansk madlavning på aftenskole. Dog kan jeg ikke finde et kursus i japansk madlavning - så vi må vist bare eksperimentere...

onsdag, juli 19, 2006

Poliotte, polini, politi - nu kommer vi!!!

Jeg var blevet hyret af min ven Torben til en lille event, som skulle løbe af stablen i en skov ved Grenaa.

Torben er leder af en sommerlejr for børn, hvor der traditionen tro altid er et natløb. I år gjaldt det narkosmuglere. Da de havde fået saftevand og boller efter aftenhyggen kom jeg løbende ind i salen og bad om ro. Jeg præsenterede mig som Kriminalkommisær Jeppe Abildskov fra Århus Politis narkoafdeling. Vi havde fået et tip om at der var narkosmuglere i skoven og da salatfadet var punkteret ved Løgten efter påkørsel af et pindsvin så måtte Politiet jo bede børnene om hjælp til at fange smuglere.

Først kom de næsvise spørgsmål om jeg nu virkeligt var en politibetjent, så råbte de fleste at de nok skulle hjælpe - og så kom gråden fra nogle af de små som blev bange.

Så med 50 børn i hælene med lommelygter "listede" vi gennem skoven ned til en parkeringsplads, hvor en bil kørte væk med hvinende dæk så snart vi viste os. Tilbage på jorden lå 6 poser med narko - som jeg naturligvis smagte højtideligt på.

Derefter gik den vilde jagt gennem skoven med hujende børn og brølende unge mænd, der sortklædte og med sløringscreme i hele hovedet stormede rundt og med skiftende held undgik børnene gennem heftige tre timer.

Midt i det hele trillede en rigtig patruljevogn gennem skoven og nogle af ungerne løb over til bilen og spurgte om de var kommet for at hente smuglerne. Da de spurgte om det var et natløb , blinkede Torben til dem - og de sagde at de ville køre om i den anden ende af skoven og lede der.

Klokken et var fire storsvedende smuglere med sand i bukserne og bare tæer bundet forsvarligt til bænkene i opholdsstuen.

Så var der pølsebrød - også til smuglerne.

Det var skægt - rigtigt skægt endda!
Børn er så livsbekræftende med deres glæde og entusiasme- og der skal ikke meget til at få dem engageret.

På vejen derud var der iøvrigt en gammel mand, der hev i grenaabanens nødbremse på Hornslet station på vej ud af toget. Vi fandt aldrig ud af hvorfor.

tirsdag, juli 18, 2006

Gal bissende posemand

Igår da jeg cyklede hjem fra arbejde kom jeg kørende nedad Skovvangsvej. Foran mig kommer en mand ravende over vejen med en sort affaldssæk på skulderen og talende i en mobiltelefon.

Uden at se sig for krydser han pludseligt gaden og stopper op på cykelstien blot 7 meter foran mig. Med sin store sæk fylder han hele stien. Jeg kommer med rimelig god fart ringer febrilsk på cykelklokken for at få ham til at flytte sig. Han opdager mig stort set ikke førend jeg er ved siden af ham - og ved rent held kommer jeg forbi ham.

Jeg råber til ham "hvad fanden laver du mand!". Det får ham til at flippe og med samme råber han "Skal du have et par på hovedet!?" og styrter afsted efter mig med knytnæven klar.

Egentligt skal jeg lige over krydset ti meter længere henne, men da der er rødt og med en rasende kampklar stodder i hælene vælger jeg at dreje. Han skriger "JEG SMADRER DIG!!!" og kommer løbende imod mig med et sindsygt blik i sine blodsprængte øjne og med sit fedtede hår stående i en manke om hovedet. Heldigvis har han sin store sæk på slæb og løber desuden i zig-zag så jeg når lige nøjagtigt at dreje og tage flugten mens jeg råber "Slap af!".

Jeg er ikke i tvivl om at hvis han havde nået hen til mig ville han være gået til angreb. Havde jeg været til fods kunne han såmænd godt have fået et par århuslussinger og en hockeytackling den anden vej - men på cykel med en pose med indkøbsvarer på styret var der ikke meget at gøre.

Han var helt sikkert beruset, var overophedet af solen, havde haft en dårlig dag (eller et dårligt år) og blev velsagtens forskrækket da jeg råber af ham fra en halv meters afstand. Men at han flipper på den måde kan jeg ikke rigtigt sætte mig ind i.

Heldigvis skete der ikke andet end at jeg fik en forskrækkelse og slap for en konfrontation med den gale bissende posemand.

Hvorfor sker den slags altid for mig...??

Jeg er rød

Efter lørdagens solbadning på stranden kunne jeg se at jeg havde fået kulør - men kunne ikke rigtigt afgøre om jeg var brun eller rød. Det fik jeg dog afklaret søndag da jeg var på besøg hos Stine.

Jeg: Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er blevet rød eller brun. Jeg er vel blevet brun?

Stine: Du er rød!

Jeg: Er du sikker - jeg synes jo at jeg e...

Stine: Du er rød!!

Så er det jo ligesom afklaret.

lørdag, juli 15, 2006

Kolde rå fisk efter at være stegt i varmen

Imorges vågnede jeg klokken syv i Østrup på Sjælland. Klokken lidt over ti var jeg på Vejle banegård og skulle tage toget til Århus. Det lykkedes mig på forunderlig vis at tage regionaltoget til Struer og ikke IC3-toget til Århus. Jeg fik en mistanke allerede kort efter afgang og spurgte en ung gut som sad overfor mig om det nu var toget til Århus. Han foreslog at jeg tog til Herning og tog regionaltoget derfra.

Men jeg stod af i Jelling og med mit sjældent svigtende held kom toget tilbage til Vejle to minutter efter jeg var stået af på stationen.
Kontrolløren gav mig lov at køre med toget uden reel billet fordi jeg havde taget det forkerte tog. I Vejle måtte jeg blot vente ti minutter på et Lyntog til Ålbog. Jeg endte med blot at spilde ca en halv time på min ufrivillige udflugt til Jelling.

Igår havde jeg aftalt med Ann-Katrine at vi skulle på stranden - så jeg fik 2½ time på stranden, hvor vi hyggede med is, lynbadning og snak i solen.

Jeg har fået noget kulør - men kan ikke helt afgøre om jeg er rød eller brun. Men hvad fa'en - kulør er jo kulør.

Til aften fik jeg endeligt afprøvet den forholdsvis nye sushirestaurant på Trøjborg - og det var rigtigt lækkert og kan varmt anbefales. Wasabi og solskin er en glimrende cocktail.

søndag, juli 09, 2006

Begynd at gå med lilla for mig - NU!


Gustav og jeg har lige set videoen til "Start wearing purple" af de pragtfulde afvigere Gogol Bordello. Tryk på billedet og oplev det selv - du bliver ikke skuffet. Allerhøjest chokeret og afhængig af sigøjnerpunket folkemusik.

Det er sundt at være syg....

lørdag, juli 08, 2006

Begrænsning af den personlige webfrihed

Jeg læste denne opfordring fra politiet idag, om at man ikke skulle skrive på sin blog, hvornår man tog på ferie med mindre man var anonym. Det er jo lidt interessant at weblogs nu er så udbredt et fænomen at politiet er bevidste om det.

Men samtidigt er det jo trist at man ikke kan gøre som man lyster. At jeg tager på ferie er jo noget jeg gerne vil skrive om (uden at det bliver store episke indlæg med hundredvis af lysbilleder fra Hartzen). Dog kan jeg godt se at nogle tyve kan bruge weblogs til at lede efter mål for indbrud på samme måde som de kører rundt i villakvarterer og holder øje med tegn på at ejerne er på ferie.

Nu er jeg så heldig at bo i lejlighed i en ejendom, hvor vi kommer hinanden ved og holder øje, så det ville ikke gøre den store forskel om jeg selv er hjemme eller ej. Det ville ikke være realistisk at de kunne slæbe mange ting ud af lejligheden uden at nogen omdagede det.

Men sådan en opfordring får alligevel sat tankerne igang om at farerne lurer lige om hjørnet.
Eller også er jeg bare paranoid fordi jeg fik stjålet min mobiltelefon på min absolutte hjemmebane Fatter Eskil (eller helt korrekt på vejen ind).

onsdag, juli 05, 2006

Tyveri og ny mobil!

For knap to uger siden blev jeg bestjålet i en sen nattetime.

En ung mand som mest af alt lignede en velnæret gymnasieelev hev simpelthen min mobil ud af min hånd da jeg gik forbi ham og så spænede han ellers væk med sin kammerat lige i hælene.

Jeg kunne se at jeg ikke havde nogen chance for at indhente dem med de 20 meters forspring så jeg måtte bare se min Nokia forsvinde ud i natten.
Man kan vist godt sige at jeg var rasende. Men efterhånden er jeg jo erfaren i at melde tyveri så jeg fik meldt det til både politi og forsikringsselskab.

Jeg kan iøvrigt konstatere at topdanmarks onlineanmeldelse ikke fungerer med Mac - for jeg ordnede det på macbooken via hotspot på en kaffebar mens jeg trendy og cool drak en espresso.
Selvom jeg har en kopi af kvitteringssiden så ak og ve var anmeldelsen intet steds i Topdanmarks systemer igår.

Dog fik jeg efter 10-15 minutter afleveret min anmeldelse og udbetalt penge til en ny mobil.

Det var fristende at genbestille den N70 som jeg har været tilfreds med - men istedet har jeg valgt denne som jeg synes er ganske fiks.
Den kan stort set det samme, men kan synkronisere over GPRS, gå på VLAN og fylder noget mindre plus holder dobbelt så lang tid på en batteriopladning. Desuden kan den oplades over USB, hvilket er en fræk detalje.

Jeg har efterhånden lært at ulykker som tyveri jo er, bedst overkommes ved at tillade sig selv at få noget som er bedre end det man mistede.
Da jeg gik stjålet mine ting på rejsen fik jeg en bedre rygsæk og et bedre kamera. Min tunge mountainbike blev sidste sommer konverteret til en mere bevendt citybike.

Min største bekymring som statistikinteresseret er at perioden mellem hvert tyveri hver gang er knapt et år - eller rettere 10 måneder. Så jeg skal nok være lidt ekstra på vagt i slutningen af april!

Bulgarien unplugged

Jeg kom hjem fra Bulgarien mandag eftermiddag. Med hjem havde jeg billig rom (Havana club naturligvis), ægte honning, billige kopijeans, et trækors og madforgiftning.

Spidende beskrivelser af turisthelvedet Sunny Beach følger i de kommende dage.

Madforgiftningen kom fredag aften efter et godt måltid med grillet svinekød. Naturligvis for det er jo altid efter at have spist lækker mad at man bliver syg. Underligt nok.

Det betød en hel nat med høj feber, hvilket ikke er nogen specielt gunstig oplevelse i en tropenat. Men nuvel det hører jo rejselivet til at der sker den slags uforudsigeligheder.

Maven er så småt ved at være i orden igen. Hele dagen igår var jeg på æble og drikkeyoughurt, hvilket er en sørgelig kost når man jo så godt kan lide mad.

Om aften var brormand og Mikkel på besøg og vi skulle se VM-semifinale. Det ville være en tam fodboldaften om jeg skulle sidde og søbe i en jordbærcultura mens de guffede pizza. Så jeg tog chancen og bestilte en pizza - så måtte det briste eller bære. Bogstaveligt talt....

Det gik godt og læren er at pizza, øl og cola kan kurere maveonde. Det er da nyttig viden!