torsdag, august 31, 2006

Hektiske august

Ved et sammenfald af omstændigheder så er august altid en travl måned med masser af aftaler. Egen og andres fødseldage plus sommerens gåen på hæld betyder at jeg skal noget de fleste dage. Så nu hvor festugen kommer er jeg en smule træt.

Men jeg vil jo gerne ud og nyde de mange tilbud som Århus Festuge giver. Det er et privilegie at bo i en by, hvor man får så mange muligheder og det ville være en skam ikke at benytte sig af det.

I aften skal jeg gøre rent, hvilket jeg hader, til bestyrelsesmøde, lave kasserearbejde, se den nye længeventede tv-serie "Rome" (som optages på harddiskoptageren). Alle disse gøremål kolidere med mit ønske om at komme tidligt i seng og få indhentet et opsparet søvnunderskud inden jeg søndag skal til Rolling Stones-koncerten i Horsens.

Fredag og lørdag har jeg naturligvis aftaler så der ligger det ikke i luften at jeg skal sove længe eller gå tidligt i seng. Måske kan jeg med lidt held sove længe lørdag.

Jeg har oplevet en masse i august og vil egentligt gerne skrive om det på webloggen. Men det kniber lidt med at finde tid til fordybelsen. Et indlæg skal gerne være ordentligt skrevet og det tager tid. Tid jeg ikke har haft.
Men måske kommer der indlæg dryppende omkring festivalerne, besøg af min gamle studiegruppekompagnon og flere andre hændelser.

Podcasting

Nu er det efterhånden ikke længere så nyt og hipt og kækt.

Det er til gengæld ved at vinde frem og blive en feature som man kan forvente fra en seriøst udbyder af informations, det være sig radio, tv, skrevne medier og andre.

DR er begyndt at podcaste flere af de rigtigt gode programmer. Et af de nye er Sproghjørnet, som jeg lejlighedsvist har hørt men godt kunne tænke mig at høre noget oftere. Og nu kan jeg selv bestemme hvornår så jeg spår at jeg fremover bliver endnu mere krakilsk omkring brugen af det danske sprog. Så vogt Jer!

Jeg fandt ved et tilfælde hjemmesiden Podhead som trods det hashklingende navn er en seriøs portal over primært danske podcast. Her har jeg fundet en podcast fra Berlingske tidende om øl - hele 12 episoder som nu ligger på min iPod.

Jaja moderne teknologi har masser af fordele.

Faktisk har jeg et program på Mac'en, hvor jeg nemt kan lave egne podcasts så måske vil jeg engang i fremtiden plage jer med slige tiltag.

Opdatering
Jeg har lige opdaget at dette er indlæg nummer 500 på min weblog. Det virker som et stort tal og alligevel når jeg tænker over det så er de fordelt over 2½ år (30½ måneder for at være præcis) hvilket er lidt mere end et indlæg hver anden dag. Efterhånden er webloggen en fast del af mit liv og dagligdag og jeg glæder mig ved at mange følger mig herinde (sikkert som konsekvens af at jeg er så dårlig til at huske at ringe...).

onsdag, august 23, 2006

Om at være verdens dårligste til at skrive ønskeseddel

w.Det burde jo sådan set være nemt nok. Man skal bare skrive alle de ting ned man ønsker at man havde, men ikke har.

Jeg kan nemt komme i tanke om ting jeg godt kunne tænke mig: mange måneders betalt ferie, en jaguar, egen karribisk ø, et kolonihavehus, Ferrarirød Francis Francis espressomaskine, digitalt spejlreflekskamera, en polak, en altan osv.

Begrænsning 1: Realisme
Det skal jo gerne være sandsynligt at de, som læser ønskesedlen har den økonomiske formåen til at købe det ønskede.
Dermed bortfalder for mit vedkommende et stort antal potentielle ønsker.

Begrænsning 2: Tilgængelighed
Det skal være noget som er muligt at fremskaffe indenfor tidsvinduet mellem kundgørelse af ønskeseddel og afholdelse af gaveafholdelsesceremoni.
Da jeg ofte er ret sent ude med mine ønsker og har specifikken underlige ønsker så begrænser det igen.

Tøj har jeg det egentligt allerbedst med selv at købe så jeg ønsker mig meget sjældent tøj fordi jeg ikke kan være sikker på at det jeg får er noget jeg vil bruge.

Begrænsning 3: Kedelighedsfaktor
Min mor forlanger at jeg ønsker mig ting som ikke er kedelige. Dette indbefatter bøger, cd'er, dele af køkkentøj (har ikke helt fanget hvad der gør om noget er defineret som kedeligt eller ej) og superpraktiske ting.

Hvis jeg har ønsket mig noget flere gange så bliver det tilsyneladende kedeligt at gense det på ønskesedlen og dermed bliver det dømt kedeligt. Så hvis jeg ikke får det i første hug så får jeg det formentligt aldrig.

Jeg synes jo egentligt ikke at bøger er kedelige så denne begrænsning giver virkeligt problemer.

Begrænsning 4: Nødvendighed
For det meste så køber jeg de ting jeg gerne vil have så summen af uopfyldte ønsker holdes generelt på et minimum. Så mine ønsker har en forholdsvis kort frist fordi jeg simpelthen anskaffer mig de ting jeg gerne vil have.

Alt det ovenstående udmønter sig i at min ønskeseddel består af følgende:

  • Mørke træmasker (som jeg vist har ønsket mig før og dermed er kedeligt)
  • Kogebogen "Chili madness" (den lyder så voldsom at jeg tror den måske ikke er kedelig)
  • Specielle chilier (Det er vist for underligt og svært at skaffe så den er nok streget)
  • Japansk kokkekniv ( det var vist for svært at købe så den er sikkert også ude)
  • Hjælpemidler til spanskundervisning (igen igen for svært)
Resultatet er en hel tom ønskeseddel, så måske ønsker jeg mig virkeligt slet ikke noget?

torsdag, august 17, 2006

Texas Chain gang chili

Okay indlæggene kommer i tilfældig orden - man er vel gammel rebel.

I søndags var det min fødselsdag og den startede allerede ved midnat på Skanderborgfestivalen med diverse lykkeønskninger, svensk dansetekno, firserhits, kindkys og glimmerstænger bag brillerne. Næste morgen havde Lul arrangeret fødselsdagsmorgenmad og hun og Pia havde en gave til mig.

Det var Chili Johns kogebog "Jorden rundt på 80 kalorier eller derover" som jeg har ønsket mig i 10 år! Fantastisk!



Opskriften som jeg specielt husker bogen for er "Texas chain gang chili" som er den opskrift jeg brugte som basis for min egen chili con carne, hvor jeg dog groft forbryder mig mod chili-loven og hælder massevis af bønner i min chili.

Nu glæder jeg mig til at få tid til at lave den hardcoreversion som står i bogen. Det giver også kærkommen lejlighed til at eksperimentere med de mange forskellige tørrede chilier jeg købte for nogle uger siden....og chipotle på dåse....og jalapenos.

Blir chilien stærk? JA GU FANDEN BLIR DEN DA STÆRK!

Og NEJ du får ikke ris til! Man spiser kun brød til chili.

Update fredag
Så har jeg netop fabrikkeret hjemmelavet chilipasta; tre deciliter flydende aromatisk smerte. Og jeg har ikke dyppet en finger i og smagt på det. Hvis det smager lige så forrygende som det dufter er det himmelsk kræs.

onsdag, august 16, 2006

Tyst oh så tyst

Men bare rolig - jeg lever stadig.

Sidste uge var hektisk så jeg har ikke haft tid til at fordybe mig med skriblerierne om det oplevede.

Snart følger indlæg om:

1. Besøg af Frederick Den forsvundne dansker
2. Sushi
3. Min allerførste festival i telt 732
4. Salte kinder i regnen
5. Fødselsdag
6. Om at være verdens dårligste til at skrive ønskeseddel
7. Luksus til reggaepriser
8. Chili John og Texas chaingang chili

mandag, august 07, 2006

Dårlig dag

Nogle dage er arbejde ikke sjovt.

En af mine opgaver er at skaffe ressourcer til projekter. En stor opgave rykkede sig to måneder og det har betydet at jeg skulle bede om alle ressourcerne i en anden periode end oprindeligt aftalt. Det har været sommerferie, så samarbejdspartnere og ledelse har været på ferie og samtidigt er der en del medarbejdere på ferie, hvilket ikke gør det nemmere at frigive ressourcer.

Samtidigt er der generelt færre og færre ledige medarbejdere så det bliver sværere at få ressourcer frigivet til projekter.
Selvom jeg ved hårdt arbejde, trylleri og svineheld har skaffet næsten alle ressourcer er der blevet bedt om trods alle odds. Ja så mangler der lidt. En ændring som betød at et projekt havde brug for ressourcer en uge før, og derved kom der et overlap i en periode, hvor tingene lige nøjagtigt hang sammen. Så jeg var nødt til at omprioritere for at sikre at det andet projekt overhovedet fik ressourcer.

Og nu er projektet, jeg tog ressourcer fra nødt til at forklare manglende fremgang med noget og manglende ressourcer er den oplagte årsag.
Jeg føler at det bliver fremstillet lidt som om jeg har nedprioriteret et bestemt projekt - og at det ender med at jeg vil få sorteper og være den som er ansvarlig for en eventuel forsinkelse.

Jeg kan godt se pointen da de ønskede ressourcer ikke er leveret (omend 90% er), men samtidigt føler jeg ikke helt at det er fair for jeg har kæmpet for at kunne levere ressourcer trods svære odds. Dog kan jeg godt forstå frustrationen fra de kollegaer som er på projektet og blive i tvivl om jeg har gjort nok, om jeg har prioriteteret rigtigt.

Problemet er at når ledelsen er på ferie kan man ikke dække sig ind med at skubbe alle ubehagelige beslutninger videre og dermed dække sin egen røv.

Nu har jeg været tvunget til at foretage et valg, og sandsynligvis det rette, og må så tage ansvaret for det.
Men sjovt er det ikke.

Sådan en dag får jeg lyst til at pakke rygsækken og skride...

Nu kommer min gamle studiekammerat Frederick om en times tid. Ham har jeg ikke set i syv år så det skal nok blive godt at se ham. Vi har helt sikkert meget at snakke om når vi skal indhente to gange syv års erfaringer.

lørdag, august 05, 2006

Overflod

Jeg meldte mig for nogle måneder siden ind i Folkekirkens Nødhjælp. Her til formiddag sad jeg og læste om minerydning i Congo og situationen i Sudans Dafurprovins organisationens blad "Nød". Og jeg kom til at tænke over en udtalelse som Billed-Bladets chefredaktør Anders Thisted er kommet med "Vi lever jo nærmest i Paradis i Danmark og derfor bør vi gøre noget for andre."

Han er har ret og måske er det netop det faktum at langt de fleste af vi som bor i Danmark har et liv ude reelle livstruende problemer. Vore dilemmeaer er ikke mellem liv og død men mellem bil og bus og Inspiration og IKEA.

Selvom jeg i gennem tre år har haft et sponsorbarn i Mexico og betaler sølle 50 kroner om måneden til Folkekirkens Nødhjælp så er det ikke nogen stor indsats. Det er i virkeligheden et greb i lommen og når jeg indregner at beløb der overstiger 500 kroner er fradragsberettigede så svarer mit månedlige bidrag til tre pizzaer fra Marcus på hjørnet.

Jeg vil bruge det næste stykke tid på at se om jeg istedet for blot penge kan bidrage med mine evner og arbejdskraft til at hjælpe. Hvordan ved jeg ikke, men jeg føler at jeg har pligt til at give en del af mit mentale overskud og økonomiske overflod til et godt formål.

Rejselivet

(Indlægget er nøjagtig 8 dage forsinket eller lagret om man vil)

I det tidligere forår mens salget af TDC-aktier var på sit højeste regnede jeg på, hvad det ville koste mig at købe en lille bil og ligeså vigtigt; hvad den ville koste mig på månedsbasis.

Jeg fik et mindre chok ved at regne ud at selvom jeg kun i vinterhalvåret kørte de 4 km til og fra arbejde og ellers brugte den til køreture til venner og familie i resten af landet nogle gange om måneden - ja så ville bilen koste mig 2.000 kroner om måneden.

Derfor gik jeg fra ideen om at blive bilejer i denne omgang da jeg egentligt er fint tilfreds med at cykle og tage bus, tog og rutebil. Samtidigt tænke jeg at hvis jeg oftere rejste ud og besøgte dem jeg kender udenfor Århus (og der er en del) så kunne jeg sjældent bruge mere en 1.000 kroner om måneden på transport.

Langsomt er jeg begyndt at leve efter at jeg skal have, og har, råd til at tage bussen til København, toget til Ålborg, Silkeborg og snart også Odense når søster flytter dertil i morgen.

Nu sidder jeg i toget med den skinnende Macbook på skødet og skriver løs på dette indlæg. Jeg er på vej til Ålborg for at besøge min gamle ven Carsten som bor i Nørrehalne i Nordjylland.

Mens fingrene danser på tasterne vugger toget stille jeg og mine medpassagerer som lavmælt taler om et emne jeg ikke rigtigt kan fange hvad er.
Det er rejselivet som jeg jo faktisk holder meget af. Der er frihed i at du i bil kan bestemme nøjagtigt hvornår du vil køre og hvorhen. I tog, bus og færge bestemmer man ikke selv afgang og destination, men til gengæld har man tid til at fokusere på andet end selve styring af fartøjet.

Man giver ansvaret fra sig til den som nu end måtte styre toget, færgen, taxaen eller bussen - man er så at sige fri. Man er vægtløs i ansvarets ydre rum.

Naturligvis betyder offentlig trafik at man må affinde sig med ventetid når forbindelserne passer dårligt eller der er forsinkelser.
Men faktisk kan jeg også godt lide at være i transit. At vente et sted og have lidt tid til overs til at opleve et fremmed sted og til fordybelse tiltaler mig. Det giver tiltrængte pusterum for et utålmodigt menneske som jeg.

Lige i skrivende øjeblik bliver jeg mindet om en af de ulemper der kan være ved offentlig transport: andre mennesker. En norsk dame på sæddet bag ved mig taler ualmindeligt højt i sin mobiltelefon som vil hun råbe direkte til Norge fra toget som bumler henover Himmerland.

Det får mig til at tænke på hvad John, som jeg delte køkken med på Kastaniegade sagde: "folk er idioter!". Fra tid til anden må jeg give ham ret.
Måske er det fordi hun har en skærende nasalvokal der er meget gennemtrængende eller måske fordi hun taler norsk. Men det hører sig jo også til - og nu kan jeg jo sidde og more mig over hende og bruge lidt tid på at fantasere om hvor fjollet hun må se ud.

Nu er toget lige straks i Ålborg - ti minutter forsinket iøvrigt....

tirsdag, august 01, 2006

Sommeren er forbi...

..ihvertfald for en stund. Lige nu fortryder jeg at være cyklet på arbejde kun iført jakkesæt.

Nu må jeg blive indtil de sorte skyer er drevet væk og regnen er stoppet.

Pokkers!