torsdag, august 31, 2006

Hektiske august

Ved et sammenfald af omstændigheder så er august altid en travl måned med masser af aftaler. Egen og andres fødseldage plus sommerens gåen på hæld betyder at jeg skal noget de fleste dage. Så nu hvor festugen kommer er jeg en smule træt.

Men jeg vil jo gerne ud og nyde de mange tilbud som Århus Festuge giver. Det er et privilegie at bo i en by, hvor man får så mange muligheder og det ville være en skam ikke at benytte sig af det.

I aften skal jeg gøre rent, hvilket jeg hader, til bestyrelsesmøde, lave kasserearbejde, se den nye længeventede tv-serie "Rome" (som optages på harddiskoptageren). Alle disse gøremål kolidere med mit ønske om at komme tidligt i seng og få indhentet et opsparet søvnunderskud inden jeg søndag skal til Rolling Stones-koncerten i Horsens.

Fredag og lørdag har jeg naturligvis aftaler så der ligger det ikke i luften at jeg skal sove længe eller gå tidligt i seng. Måske kan jeg med lidt held sove længe lørdag.

Jeg har oplevet en masse i august og vil egentligt gerne skrive om det på webloggen. Men det kniber lidt med at finde tid til fordybelsen. Et indlæg skal gerne være ordentligt skrevet og det tager tid. Tid jeg ikke har haft.
Men måske kommer der indlæg dryppende omkring festivalerne, besøg af min gamle studiegruppekompagnon og flere andre hændelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar