lørdag, august 05, 2006

Rejselivet

(Indlægget er nøjagtig 8 dage forsinket eller lagret om man vil)

I det tidligere forår mens salget af TDC-aktier var på sit højeste regnede jeg på, hvad det ville koste mig at købe en lille bil og ligeså vigtigt; hvad den ville koste mig på månedsbasis.

Jeg fik et mindre chok ved at regne ud at selvom jeg kun i vinterhalvåret kørte de 4 km til og fra arbejde og ellers brugte den til køreture til venner og familie i resten af landet nogle gange om måneden - ja så ville bilen koste mig 2.000 kroner om måneden.

Derfor gik jeg fra ideen om at blive bilejer i denne omgang da jeg egentligt er fint tilfreds med at cykle og tage bus, tog og rutebil. Samtidigt tænke jeg at hvis jeg oftere rejste ud og besøgte dem jeg kender udenfor Århus (og der er en del) så kunne jeg sjældent bruge mere en 1.000 kroner om måneden på transport.

Langsomt er jeg begyndt at leve efter at jeg skal have, og har, råd til at tage bussen til København, toget til Ålborg, Silkeborg og snart også Odense når søster flytter dertil i morgen.

Nu sidder jeg i toget med den skinnende Macbook på skødet og skriver løs på dette indlæg. Jeg er på vej til Ålborg for at besøge min gamle ven Carsten som bor i Nørrehalne i Nordjylland.

Mens fingrene danser på tasterne vugger toget stille jeg og mine medpassagerer som lavmælt taler om et emne jeg ikke rigtigt kan fange hvad er.
Det er rejselivet som jeg jo faktisk holder meget af. Der er frihed i at du i bil kan bestemme nøjagtigt hvornår du vil køre og hvorhen. I tog, bus og færge bestemmer man ikke selv afgang og destination, men til gengæld har man tid til at fokusere på andet end selve styring af fartøjet.

Man giver ansvaret fra sig til den som nu end måtte styre toget, færgen, taxaen eller bussen - man er så at sige fri. Man er vægtløs i ansvarets ydre rum.

Naturligvis betyder offentlig trafik at man må affinde sig med ventetid når forbindelserne passer dårligt eller der er forsinkelser.
Men faktisk kan jeg også godt lide at være i transit. At vente et sted og have lidt tid til overs til at opleve et fremmed sted og til fordybelse tiltaler mig. Det giver tiltrængte pusterum for et utålmodigt menneske som jeg.

Lige i skrivende øjeblik bliver jeg mindet om en af de ulemper der kan være ved offentlig transport: andre mennesker. En norsk dame på sæddet bag ved mig taler ualmindeligt højt i sin mobiltelefon som vil hun råbe direkte til Norge fra toget som bumler henover Himmerland.

Det får mig til at tænke på hvad John, som jeg delte køkken med på Kastaniegade sagde: "folk er idioter!". Fra tid til anden må jeg give ham ret.
Måske er det fordi hun har en skærende nasalvokal der er meget gennemtrængende eller måske fordi hun taler norsk. Men det hører sig jo også til - og nu kan jeg jo sidde og more mig over hende og bruge lidt tid på at fantasere om hvor fjollet hun må se ud.

Nu er toget lige straks i Ålborg - ti minutter forsinket iøvrigt....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar