fredag, oktober 27, 2006

Jeg er ikke heldig. Jeg er f... god!

Jeg har indtil for nyligt brystet mig af at være heldig og have været heldig gennem de sidste par år. I september var jeg til en afdelingsdag, hvor der var et foredrag omkring optimisme og en optimismetest viste at jeg ikke ligefrem scorede højt på optimismeskalaen.

Konklusionen på den test var at man groft sagt kunne inddele alle i to kategorier:

  • Pessimister der føler de er heldige når noget går godt og dårlige når noget går skidt.
  • Optimisterne som føler at de er gode når noget går godt og uheldige når noget går skidt.
Det fik mig til at se at når jeg er glad for at være heldig så hænger jeg fast i et mønster som pessimist. Nu vil jeg jo naturligvis gerne være optimist. Dog uden at at blive lalleglad og naiv.

Underviseren var ganske simpelt ret dårlig og mindede mig ganske meget om Præsi i "Svinene" på DR, hvor han med en banal udefineret graf for "Kriminalitet med rockere" gående fra 50% til 0% over fire år mente at bevise at rockere ikke var kriminielle.

Dog fangede jeg at man kunne træne sin optimisme og det oplagte sted at starte var hele tiden at overbevise mig selv om at jeg er god når ting lykkes og uheldig når de mislykkes.
Pt. er jeg kommet knapt halvvejs i udviklingen så jeg begynder at tro på at jeg ER god...og så tror jeg er dårlig når de mislykkes. Men så er held da ude af ligningen.

...og jeg er jo stadig heldig eller hvad?

Over det sidste døgn er jeg lykkedes med fire forskellige udfordringer og hvis det ikke skyldes held men forstand og evner, så må jeg vel med udansk beskedenhed erklære: jeg er fucking god!!

Okay, jeg har i formiddag tabt den øl (og ære) jeg så gloværdigt vandt ved bordfodboldbordet igår. Men det er jo bare et enkeltstående uheld...ikk'?

...og jeg skal nok vinde øllen tilbage. Nemlig!

fredag, oktober 20, 2006

Julestuen 2006 - større, vildere og mere eksklusivt

Jeg har netop udsendt invitationen til min årlige julestue.
I år er det sjette gang at den afholdes og de forrige år har det hver gang været en stor succes.
Det er lige dele tradition og kult indhyllet i et stort indtag af julegodter og dansk julemad, salmer, juleøl, møgstærk glögg, pakkeleg, Poul Reicchardt, nissehuer og altsammen i høj høj julestemning.

I år bliver der igen introduceret et par nye ting og jeg har store forhåbninger om at det vil gøre arrangementet om muligt endnu bedre.

Efterhånden har en del mennesker været til julestue. Nogle få har været med alle årene og med den begrænsede plads er anciennitet den væsentligste parameter. Det handler om at jeg hvert år samler et bord af mennesker jeg er virkeligt glad for og vi hygger en hel dag og aften.

Desværre har jeg kun plads til 10-11 personer ialt. Jeg kunne invitere det dobbelte antal, men pladsen er ikke til det. Omvendt er en julestue for mig noget der skal være intimt og hvis der bliver for mange mennekser så forsvinder den samhørighed, der alle de tidligere år har bundet alle deltagerne sammen.
Det betyder at julestuen jo går hen og bliver en smule eksklusiv. Dog er det jo et luksusproblem.

Så I år har jeg lavet en A-liste og en B-liste. A-listen er de faste deltagere som får buddet først.
B-listen er dem jeg meget gerne inviterer med, hvis der er plads. Melder nogen fra A-listen fra - så går buddet videre.

En dag får jeg et hus med god plads og så får julestuen nok også flere deltagere. Indtil da så er det en særlig begivenhed som det ikke er alle beskåret at komme til.

Nu ved jeg at de fleste af I, som har fået invitationen læser med herinde - så skynd jer at skriv tilbage at du kan.

Og jeg må nok allerede nu advare de øvrige beboere om at der bliver højlydt juleekstravaganca og salmesang hele lørdag d. 2. december.

onsdag, oktober 11, 2006

Er det overhovedet værd at arbejde

Der er dage som idag, hvor jeg seriøst i et øjeblik overvejer om det i det hele taget er værd at have lagt sit liv an på at man skal arbejde fuld tid med et krævende job.

Jo jeg er glad for de materielle ting jeg kan anskaffe mig med min løn og for de muligheder det giver for oplevelser, rejser, spise ude osv.

Men når lokummet brænder og det føles som om at man står i lort til halsen og at det ikke er det værd, ja så tænker jeg på om jeg skulle blive sparsommelig, spare penge op og så kvitte hele det etablerede job- og karriereræs og leve et frit og mere spartansk liv med et simpelt job.

Min ven Rick er taget til Mexico for at købe et hostel - at tage dertil og arbejde hos ham i sol og glade dage virker oprigtigt talt tillokkende.

Så lad dem bare sige "han kunne ellers have drevet det vidt" eller " han var ellers god til det han lavede". Jeg kunne sige "han er lykkelig".

tirsdag, oktober 10, 2006

Snart tilbage

Jeg har haft en periode på et par uger, hvor jeg ikke har følt behov for at skrive på webloggen.

Det er egentligt lidt underligt for jeg er glad for at blogge og for at tømme hovedet for tanker og for at kunne lægge information om mit liv ud så andre kan holde sig opdaterede om mit liv.

Men en togrejse fra Malmø gav tankerne frit løb og indlæggene stod i kø for at komme ud.
Det bobler og syder - og de kommer snart. Et af dem kræver tid og omhu for at det bliver som jeg gerne vil, da det er et penibelt emne.

Update tirdag:
Af uransagelige årsager kunne jeg ikke poste igår - så nu kommer indlægget på lidt forsinket.