søndag, december 10, 2006

Sorte sorte klovn

Jeg ved det godt. Indlæggene her på webloggen er ofte dunkle og dystre.
De som kender mig ude i virkeligheden vil måske føle at det er et lidt andet billede de har af mig. Jeg er jo glade smilende gakkede Jeppe. Klovnen der altid er med på sjov.

Den side har jeg også - og den er skam ægte. Men alle har en eftertænksom side - og min er en smule mørk. Det er digtersjælen der dukker frem.

Når jeg skal tage favntag med dæmonerne, forstå mørket i mig selv, tøjle min undren og rumme min smerte så skriver jeg. At skrive til den gemte bog har jeg tidligere forsøgt, men det udfrier mig ikke. Når jeg skriver til webloggen så skriver jeg allerførst for mig selv, og dernæst for I som skal læse det. Hvis jeg skal kunne skrive noget du kan forstå så er jeg nødt til selv at finde frem til kernen og kunne sætte ord på.

Processen med at sætte ord på virker for mig terapeutisk. Hvis jeg skal give et bud på, hvorfor så tror jeg at det handler om at jeg bruger min logik på problemet istedet for mine følelser. At føle løser ikke problemerne - det lader mig blot svælge i dem.

Når jeg har beskrevet problemet og lagt det på webloggen så kan jeg komme videre.

Det er de sorte indlæg om aftenen, der giver mig muligheden for at være klovnen om morgenen.
Jeg er den sorte sorte klovn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar