søndag, oktober 14, 2007

Kan det være positivt at kede sig?

Nu er det efterhånden længe siden at jeg har skrevet sidst.

Det sidste lange stykke tid har jeg ikke rigtigt haft emner, som jeg har følt egner sig til webloggen.

Det meste af sommeren kedede jeg mig på arbejde, hvilket var første gang i 10 år.   Faktisk har jeg ikke kedet mig på arbejde siden de sidste 2 uger som kontorelev tilbage i sommeren 1996, så det er ikke en disciplin jeg har øvelse i.
Men jeg har en fantastisk chef, som gjorde mig opmærksom på at jeg med god samvittighed godt kunne kede mig lidt når jeg nu var vant til at knokle.   Og at jeg kunne betragte det som en god ting at jeg fik ladet batterierne op til et travlt efterår.

Sådan havde jeg ikke selv set på det.   Men batterierne blev ladet godt og grundigt op.    En sideeffekt var at jeg gik ned i tempo og midlertidigt mistede evnen til at være inittiativrig og følte jeg blev en lille smule uskarp.

Men nu er travlheden tilbage og det samme er både initiativrigdommen og i særdeleshed skarpheden.   For tiden har jeg rygende travlt.
Der er masser af opgaver på arbejde, der har været en del arbejde med boligselskabet (hvoraf hovedparten nu er lavet) og så læser jeg IT-projektledelse på Master i IT gennem Handelshøjskolen i Århus.

Især det sidste har været en ordentlig mundfuld.  Siden starten af september har jeg brugt 15-20 timer om ugen alene på det.    Det betyder at jeg hver uge bruger mindst 60 timer på at løse opgaver af seriøs art (arbejde, kassererarbejde, studie).  
Den sidste uges tid har jeg balanceret lidt på en knivsæg mellem effektivitet og stress.

Her kommer så kedsomhedens gave ind.    Fordi mine batterier var ladet fuldt op og jeg under den kedelige sommer havde opbygget en enorm lyst til udvikling så har jeg både roen, energien og lysten til at kunne komme igennem en travl periode uden rigtige skrammer.

Gevinsten er to-sidet:  Det er år siden at jeg har følt at jeg udviklede mig så meget og så har jeg fundet en god balance mellem helbred og arbejdsindsats.

Da jeg for nogle år siden blev sygemeldt med stress var det fordi at jeg dybest set ikke havde været god nok til at passe på mig selv og lytte til min krop.    Det lærte jeg meget af og idag holder jeg øje med stresssignalerne og sørger hele tiden for at tilpasse min indsats efter, hvor meget energi jeg har at trække på.

Postitivt stress er værd at stræbe efter.   Det er den tilstand, hvor jeg føler flow og masser af glæde og power over, hvor meget jeg rent faktisk kan udrette når jeg er fokuseret og flyvende.
Men når hjernen udskriver checks min krop ikke kan honorere så bliver stressen negativ.
Det er overgangen mellem disse to jeg skal holde øje med så jeg kan geare ned i tide når jeg nærmer mig grænsen.

Her kan jeg godt mærke at jeg har fået værdifulde erfaringer som projektleder, der giver mig nogle værktøjer til hele tiden at justere på planen så jeg ikke kommer til at arbejde hårdere end hvad der er gavnligt i det lange løb.

Jeg har forlængst indset at min krop sætter begrænsninger noget før mine evner.    Med andre ord så er det ikke mine talenter eller evner som sætter grænsen for hvad jeg kan opnå i min karriere eller i mit liv - men ganske simpelt min fysik.
Det førte til, den overraskende lette, konklusion at jeg ville hellere leve længere med lidt lavere ambitionsniveau end at teste evnerne fuldt ud og leve et kortere liv.

Det betyder at jeg måske skal blive bedre til at kede mig og til ikke at lave noget.
Nogen forslag til, hvordan jeg kan øve mig i det? (At se ballet vil jeg på forhånd katagorisk afvise at kaste mig ud i....)


tirsdag, september 04, 2007

Bonderøvsland hvor lighed sættes over fornuft

Nu er der indgået et skatteforlig.   Skattenedsættelser til alle burde vel gøre os alle lykkelige(re).
Men den løsning, der er strikket sammen vidner om et stort problem, som gør mig bange for, hvilken fremtid Danmark har.

For det første er alle økonomer enige om at det tiltag, der har størst effekt på både forøget skatteindtægter og større udbud af arbejdskraft, det er nedsættelse eller fjernelse af topskatten.

Men det er ikke populært at sige - for det får jo hurtigt smag af at "de rige" gir sig selv skattenedsættelser.   Pia og hendes mobilisering af småligheden og middelmådigheden har betydet at man har kunnet tvinge en aftale igennem, hvor man vælger den løsning, der for mange opfattes som mest retfærdigt selvom det ikke er det mest fornuftige.

Det er problemet med repræsentativt demokrati - at de beslutninger de folkevalgte tager er de som befolkningen kan forstå - eller rettere - man laver ikke de tiltag som befolkningen ikke kan forstå uanset om det ville være det mest fornuftige.
Vi lader os så at sige styre af laveste fællesnævner.   

Danmark vil gerne være et af verdens førende videnssamfund.   Men det bliver vi ikke ved at få 7.200 flere kassedamer i arbejde.   Det bliver vi derimod ved at stoppe den hjerneflugt som den tårnhøje marginalskat medfører.

De unikke og dem med ideerne er de som skal sætte gang i videnssamfundet, hvor den bedste ide på verdensplan vinder - ikke den næstbedste eller i Danmarks tilfælde den tiendebedste.

I lighedens og smålighedens navn kører hygge-nygge-bondesamfundet Danmark sig selv ud på et sidespor som ingen vegne fører.

Uddannelsessystemet i Danmark er godt, men ikke så godt at vi kan konkurrere imod hele verden.   Der har samfundet nemlig sparet og det betyder at vi risikerer at mangle de evner og færdigheder, der i fremtiden skal sikre Danmark en føreposition.

Lige nu er der et historisk opsving, hvilket betyder at det går godt næsten uanset, hvad der sker.  Men når den en dag kommer en nedgang i økonomien så vil Danmarks svagheder blive udstillede.    Men vi kan jo håbe på at alle de danske talenter, som arbejder ude i verden, hvor de kan få en bedre betaling for deres arbejde til den tid vil sende penge hjem til moderlandet.

Anatoliet har i efterhånden mange år sendt deres lyse hoveder ud i verden for at de kan tjene penge og sende dem hjem til deres fattige hjemegn.  I mine øjne har Danmark med den nye forkvaklede skattereform taget et afgørende skridt til at blive videnssamfundets Anatoliet!

torsdag, august 23, 2007

Rastafri-tv-darling

Jeg ved ikke hvad det er med mig og medier. Hele Danmarks nye tv-darling!

Af en-eller-anden grund har jeg flere gange været i tv. Sidst på RTL og en kanal mere i Tyskland sammen med Dennis og Mikkel stående foran et stort portræt af Eric Honnecker i et hostel i total genskabt DDR-stil.

I weekenden var det så live på TV Østjylland iført en farvestrålende hovedbeklædning til Raggapak Reggaefestival. Sammen med Pharphar fra Bik-Stok Røgsystem. Han ligner iøvrigt en af mine kollegaer rigtigt meget - så det var som at se Sune med en joint!

Eneste anke var at interviewet lå lige midt i min aftensmad så min burger blev kold. Men så købte jeg bare en dagen efter for at kompensere (det var ihvertfald min undskyldning for at frådse to dage i træk).

Men skægt det var det - både at være på tv og at være på festival. Jeg håber at det bliver en realitet igen næste år.

Her har I mig tilbage - nu med los i røven

Igår fik jeg en mail fra Kristen. Jeg kender ikke Kristen, men han kender mig. Ganske godt for han har læst hele min weblog. Jep - det hele!

Og bagefter fik jeg en mail med en opfording til at skrive mere. Det var lige præcis det los i r...astafari'en jeg havde brug for. Tak Kristen!

Nu er lysten til at skrive vendt tilbage og jeg håber at den bliver denne gang.

mandag, august 13, 2007

Det er stadig sjovt

Ja så blev jeg altså hele 33 år idag.

Faktisk troede jeg det meste af sidste år at det var søndag jeg fyldte år - men da jeg talte på fingrene fredag viste det sig at være mandag. Så jeg er vist ved at blive gammel.

Og for de som kunne tænkes at spørge: Ja det er stadigt sjovt!

mandag, juli 30, 2007

Spænd dine dæmoner for stridsvognen

Dette er en kladde til et indlæg fra slutningen af juli, som jeg netop har fundet.  Kladden var det førse afsnit, som er markeret med kursiv.

Jeg har lige set Bille August i TV-Avisen, hvor han fortalte at Ingmar Bergman havde sagt til ham "spænd dine dæmoner for stridsvognen."   Dermed mente han at man skulle bruge de indre konflikter til noget konstruktivt - lade dem arbejde.

I en kunstnerisk sammenhæng giver det god mening at bruge sine indre konflikter som materiale for man har med dem en uendelig inspirationskilde.
For vi andre som ikke bedriver kunst kan det tolkes derhen at istedet for at bruge et helt liv på at fornægte dæmonernes tilstedeværelse eller bekæmpe dem - så kan man istedet se om man kan bruge dem som drivkraft.

Hvordan man finder ud af at spænde dæmonerne for sin egen stridsvogn forestiller jeg mig at man nemt kan bruge et helt liv på at fundere over.
Jeg har ihvertfald ikke nogle entydige svar på, hvordan jeg selv skal bruge min egne dæmoner kontruktivt.   Men jeg har tænkt meget over det og har nogle ideer om, hvad der kunne tænkes ,at virke og, hvad jeg kan bruge dem til.

Indtil videre forsøger jeg blot at tøjle dem og så må jeg senere se om jeg kan få dem til at bidrage overvejende positivt til mit liv.

At have vigtige uløste dilemmaer er vel en luksus - for så har man noget at tænke over når man får en ledig stund.




onsdag, juli 25, 2007

Udlængsel

Jeg skulle finde navnet på en forfatter til Anders og vidste at han var nævnt i et indlæg på webloggen tilbage i 2004 da jeg var ude at rejse.

Og jeg fandt det naturligvis, men prisen var høj. Jeg kom i processen til at læse nogle indlæg fra min rejsetid og nu har jeg bare udlængsel.

Den lokale regntid herhjemme gør det ikke meget bedre når jeg tænker på gode oplevelser under varm sol. Jeg må hellere får succes med alle mine aktieinvesteringer så jeg kan få råd til at rejse langt væk hver sommer.

søndag, juli 15, 2007

Raggapak din taske og tag med

Sidste år var jeg med alle drengene til første udgave af Danmarks nye reggaefestival - Raggapak.
Det var superhyggeligt og med blot 500 deltagere og et godt festivalområde i en bakket stor lysning med egen sø ved Silkeborg. Samtidigt var der gjort meget ud af at have nogle rigtigt gode madboder og lave priser på øl, hvilket altid er en god forudsætning for en god festival.

Idag er Mikkel og jeg ved at mobilisere alle drengene til årets festival 17.-19. august, som bliver både større og bedre. Vi har også en formodning om at der bliver en stor tribute til Natasja, som skulle have været hovednavnet.

Vi har naturligvis en plan, der skal sikre os de allerbedste pladser OG et telt som Troels kan få helt for sig selv.

Hvis du skal med så skynd dig at ring til Mikkel eller jeg. Men allervigtigst: køb billet allerede idag!

tirsdag, juni 26, 2007

Halleluja - et halvt år uden spiritus

I december skrev jeg om mine kvaler med spiritus.

Jeg har ikke drukket spiritus siden. Nu lyder det måske som om jeg er til et virtuelt AA-møde.
Så slemt er det overhovedet ikke. Men jeg har bare altid haft svært ved at styre det når jeg fik spiritus til fest eller i byen.

Nu har jeg fundet en måde at overkomme problemet på: ingen spiritus overhovedet når jeg er til fest. Uanset hvad, hvem og hvordan - så skal jeg aldrig aldrig have noget.

Ufravigelighed og kompromisløshed er gode redskaber når man skal være sikker. Og jeg tager ingen chancer for det er livet for kort til.

Jeg skylder en stor tak til min kollega som coachede mig og hjalp mig med at finde frem til en metode, som ikke alene har virket indtil nu, men også vil virke fremover.
Hun fik mig til at indse at jeg ikke mister noget ved det - for jeg er alligevel ikke vild med drinks.
Fornemmelsen i maven er stensikker! Metoden kommer til at virke resten af mit liv. Faktisk har jeg slet slet ikke lyst til spritus når jeg går i byen.

Iøvrigt ved mange efterhånden, at jeg ikke rører det - så nu kommer drinks eller shots ofte slet ikke frem til mig. Enten bestiller de ikke til mig eller sørger for lige at informere om at jeg ikke drikker det.

Hvad så når man har et whiskeyskab og en større samling af god rom? Jamen jeg kan sagtens sidde og nyde et enkelt glas en aften alene eller i selskab med en ven. Men når det er det mindste optræk til fest så skal jeg kun ha' øl.

Det er sgu iøvrigt også lidt fimset når mænd drikker drinks.

Først tar' vi Manhatten - og så tar' vi Berlin!

Torsdag går turen til Silkeborg og så skal jeg da et smut forbi den gamle cafe Manhatten, hvor jeg har drukket magen en øl i min handelsskoletid.
Det vil indvarsle starten på årets Riverboat - som traditionen tro vil byde på gensyn med næsten alle drengene. I år er konceptet ændret lidt da vi er blevet ældre og nu vil vi grille til middag og høre jazzmusik inde i midtbyen om aftenen istedet for at drikke billige øl til den lyse morgen ude i forstæderne.

I næste uge tager Mikkel, Dennis og jeg til Berlin. Vi har booket køjer på det fabelagtigt spøjse old school DDR-look-alike-hostel Ostel Hotel. Naturligvis som pioneer camp. Det er billigt, outreret og bekvemt.

Lige nu er jeg ved at samle gode fif fra andre, som har været i Berlin. Trabantleje, TV-tårn og cykeltur plus murmuseet er allerede noteret.

Jeg håber at de er blevet morderne og vil tale engelsk dernede nu for mit tysk er sgu rustent som navleringen på en 40-årig bodegatøs fra Lystrup.

mandag, juni 25, 2007

Dogmebloggin'

Jeg har iøvrigt indtil videre opgivet at få del i alle de herligheder som Blogger.com tilbyder de som får hostet bloggen der. Det var tidligere på året en demotiveringsfaktor at jeg ikke kunne gøre bloggen nemmere, smartere og kækkere. Men det er jo bare teknisk lir, forblændelse og bling bling. Det er ordet som er vigtigt - og det kan man ikke lire op til noget andet end ved at kombinere det med andre og de rette tanker bag.

Så min blog er gået lidt i dogme-mode - med håndholdt tastatur og dårligt lys på hjemmesiden. Til gengæld tilbyder jeg at have en masse på hjerte og fokus på det skrevne ord.

Og jeg kan virkeligt mærke at jeg i den grad er tændt på at blogge igennem for tiden. Det kommer så til at gå ud over de af Jer som har tilmeldt jer mit RSS-feed!

Reggaedanmark i sorg

Lørdag nat mistede Danmarks største reggaenavn - Natasja - livet.

Jeg blev helt ked af det, da jeg læste det på forsiden af Ekstrabladets netavis igår aftes klokken 18.
Og jeg kan mærke at mange andre har det på samme måde, for alle ved det og mange er triste over det. Måske fordi hun var en eksponent for livsglæde og livskraft, noget som vi alle har brug for og nyder at se for fuld udblæsning. Livskraft som kan forsvinde på et øjeblik.
Da jeg spiste morgenmad læste jeg nogle af de mange mange afskedshilsner folk havde skrevet på hendes myspace-profil. Og indrømmet så fik jeg sgu en tåre i øjenkrogen.

Jeg havde glædet mig til at se hende på Raggapak-festivalen til august, hvilket ikke kommer til at ske nu.

Det har fået mig til at tænke at livet skal leves nu, og mens du har det. Den slags sætter tanker igang om, hvor hurtigt det hele pludseligt kan være ovre. Får man gjort det man ville og får man levet det liv man har lyst til? Det tror jeg ikke at jeg gør - men det vil jeg lade mig inspirere til.

Danmark er blevet et fattigere land.

søndag, juni 24, 2007

Jeg er tilbage!

Jeg troede egentligt at jeg have mistet lysten til at skrive blog.
Vanen med at skrive er væk, tankerne går ikke på bloggen ret ofte  og lysten til at skrive om det jeg oplever har ikke været der i måneder.

Men igår kunne jeg mærke det ulme.  Nede i maven og inde i baghovedet begyndte det at røre på sig.   Idag og netop i dette øjeblik sidder jeg så med blogger foran mig og skriver dette indlæg.

Hvorfor netop nu?

Fordi jeg har noget på mine tanker som jeg går og roder med.  Noget der skal bearbejdes og som har brug for at komme ud.   Det kommer ikke på bloggen idag og faktisk måske slet ikke.   
Hvorfor er det så netop dét, som sætter mig til bloggen igen, når jeg ikke vil skrive om det?

Fordi det gav mig den følelse som jeg tidligere ofte havde, og det plejede jeg at kunne skrive mig ud af.   Få styr på tankerne når jeg sætter ord på dem, har været en god terapi og måde at komme hurtigt videre på.

Selvom jeg ikke skriver om det på bloggen, så har jeg i hovedet skrevet et fiktivt indlæg og det hjælper med at forstå det jeg føler lige nu.

Men jeg glæder mig til at være tilbage.   De forrige par gange jeg har haft pause har jeg haft en ambition om at fortælle om det som var hændt i mellemtiden.
Det pres vil jeg ikke sætte mig under denne gang.  Historierne vil sikkert komme dumpende som indskudte sætninger og som referencer.

Iøvrigt skal der lyde en stor tak til Anne for at komme med ideen om ikke at skrive om den mellemliggende periode.   Det var med til at sætte mig igang igen

fredag, april 27, 2007

Det lykkedes ikke

Hvis man skal registrere et domæne til sin blog på Blogger.com - så skal man IKKE slette den blog førend man har afregistreret domænet.

Jeg er nu den ulykkelige ejer af et domæne jeg ikke kan bruge til det jeg håbede.
ØV!

Så nu må jeg finde ud af om jeg vil købe endnu et domæne og have bøvlet med at få lavet videredirigering af trafikken til blogger.com

Jeg kan ikke lige umiddelbart komme på et godt domænenavn, der vil passe til bloggen og som er nemt at huske. Forslag modtages med kyshånd!

Hvis der ikke sker noget på bloggen i lang tid

Nu ved jeg godt at jeg har holdt en længere pause med indlæg, hvilket skyldes forskellige ting, hvor fællesnævnere er at de er gode og positive.

Men jeg har tidligere leget med tanken om at flytte bloggen til et andet domæne for at kunne udnytte de mange spændende muligheder der ligger i den nye version af Blogger.com.

Så hvis der pludseligt ikke kommer indlæg herinde så tag et kig på www.abildskovl.dk og jo det er meningen at der er et "L" til sidst i navnet. Som navnet antyder kunne det betyde at der måske vil blive åbnet op for lidt mere gøgl end før.

Men nu vil jeg atter forsøge mig med at flytte bloggen til et nyt domæne - følg med - uanset udfaldet skal der nok være noget jeg kan skrive om.

lørdag, marts 24, 2007

Er her stadig

Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden at jeg har skrevet herinde. Ovenikøbet har jeg misset at skrive om at jeg 10. februar holdt 3 års jubilæum. Selvom tre år er lang tid så var min første reaktion "kun tre år?!". Det føles som mere. Men det betyder jo blot at der sker mange ting på tre år og det giver jo gode udsigter for resten af et forhåbentlig handlingsmættet liv.

Hvorfor har jeg så ikke skrevet noget de sidste 7 uger?
Som så mange andre, der skriver weblog over længere tid, har jeg nok bare haft brug for en pause. I mit offlineliv har jeg også perioder, hvor jeg ikke føler behov for at dele mine tanker med andre i samme grad som normalt.

Min weblog har også været et mentalt pulterkammer, hvor jeg har kunnet forme, pakke og opbevare tanker. Over årene har jeg fået bearbejdet rigtigt mange tanker og det har betydet at jeg har meget færre ting der rumsterer inde i hovedet og der er nok en naturlig grænse for, hvor ofte der kommer helt nye tanker til. Så jeg har så at sige skrevet mig en smule tør.

Til gengæld har jeg også fået en del henvendelser om at jeg ikke har skrevet noget længe - og jeg føler at jeg har et ansvar for at berette fra mit liv, da rigtigt mange mennesker læser med herinde. Størstedelen er nogen jeg kender - familie, venner, bekendte, kollegaer, naboer - derudover er der nogle har jeg aldrig mødt.

Der kommer flere indlæg i den kommende tid - jeg skal nok bare lige ind i vanen igen. Jeg har flere forskellige ting at berette om og de fortjener hvert sit indlæg.

mandag, februar 05, 2007

Psykopat på Trøjborg

Min nabo Mathias og jeg ville lave resterne af de burgere vi havde tilovers fra Superbowlaften med rollespilsgutterne igår. Men vi manglede nogle burgerboller så vi skulle i Fakta.

På vej hjem fra Fakta så vi en mand og kvinde som skændtes. Et-eller-andet ved kvinden sagde mig at det ikke var et fordrukket par på vej hjem fra Trøjborgkroen, så vi stoppede op. Da hun forsøgte at rive sig løs fra mandens tag i hendes jakke og råbte "du skal ikke tage de varer - det er nogle jeg har købt" forstod jeg at det nok ikke var et par. Da han forfulgte hende over gaden hun begyndte at græde og skrige

Pludseligt kom to piger løbende ud af pizzeriaet på hjørnet og over til pigen. Vi løb også derover sammen med en anden fyr der også var på vej hjem fra Fakta.

Med et stod vi 6 personer omkring pigen der grædende havde sat sig på en trappesten. Manden forsøgte at hive hende op at stå og trække hende videre, men hun ville ikke og de to piger råbte til ham at nu skulle han stoppe og gå væk.

Manden kiggede sig omkring og fortrak da han så hvor mange vi var. Hun fortalte at manden var en kollega, som var meget forelsket i hende - men at hun havde afvist ham netop idag, hvilket han ikke havde taget særligt pænt.

Han skråede over gaden og gik væk, men vendte hurtigt om og kom tilbage. Vi forsøgte at fortælle ham at han bare skulle gå igen, men han ville hele tiden hen og røre ved den stakkels pige.
Han begyndte at sige noget om at vi mænd skulle gå fordi hun var pige og skulle hjem. Vi forklarede ham at vi blev, men at han skulle gå sin vej. Men han insisterede på at blive og ryge en cigaret 3 meter væk. Da han ikke ville gå og et par fra en lejlighed lige ud for ringede til politiet som ikke ville komme - gik vi alle ned mod pizzeriaet. Den anden fyr sagde højt at vi skulle gå ned på pizzeriaet og manden skyndte sig derned - men i sidste øjeblik drejede vi om et hjørne og ind i en opgang.

Døren til opgangen lukkede, men låsen smækkede ikke. Så jeg stod og holdt døren mens Mathias holdt vagt ud af et vindue. Manden var ikke at se. Imens ringede vi til Mathias' kæreste og fik hende til at gå rundt i opgangene derhjemme for at se om der var nogle mænd hjemme, som kunne komme over og hjælpe. Desværre var der ikke nogen hjemme.

Pigen ringede til politiet, som oplyste at de ikke kunne hjælpe, men at hun var velkommen til at kontakte dem i morgen, hvis chikanen fortsatte. Hun ringede til en veninde og aftalte at hun kunne komme derover og sove.

Vi fulgte alle 6 hende hjem og sikrede os at han ikke stod og ventede på hende. Heldigvis var han der ikke.
De to piger, som var kommet hende til hjælp først fortalte at de havde set manden følge efter hende allerede nede i midtbyen , hvor han havde fulgt hende ind, ud, ind, ud og ind i en bus og trods hendes råben af ham havde sat sig på sæddet bag hende.

Da vi kom hjem gik Mathias og jeg med en af underboerne lige forbi igen og tjekkede at han ikke var der. Der var lys i lejligheden og ingen psykopat på lur.

Det var et ubehageligt optrin at overvære - men det føles godt at have trådt til. Også selvom det var ansporet af de to piger der kom ilende til hjælp. Og det var rart at se at der på gaden her, hvor jeg bor var 6 fremmede der kunne samle sig om at hjælpe.

Psykopater - det er ikke noget vi har brug for her på Trøjborg.

Men jeg er skuffet over at politiet ikke følte at de kunne sende en patruljevogn forbi og vise flaget så psykopaten ville fortrække.

Jeg tænker på den stakkels pige, som i morgen må tage på arbejde, hvor psykopaten også arbejder. Derudover ved han, hvor hun bor og hvad hun hedder.

Han virkede MEGET vedholdende og det er uvist, hvordan han tager afvisningen og nederlaget med at fremmede på gaden stimlede sammen og jog ham væk.
Jeg kan frygte, at hun går en hård tid i møde og kan blive tvunget til at træffe en række konsekvente valg før hun får fred for ham.

torsdag, januar 25, 2007

Gammel vin på gamle flasker

Ja det gik jo ikke som jeg havde regnet med.

For at gøre en lang historie kort så fandt jeg en fejl i det ellers ganske udemærkede Blogger 2. Man kan ikke tilknytte en hjemmesideadresse til een weblog, slette webloggen og tilknytte hjemmesideadressen til en anden weblog.

Faktum er at jeg nu er den lykkelige ejer af abildskovl.dk og ikke har noget at bruge det til lige i øjeblikket.

Det positive er dog at jeg med et par klik kunne genbruge min gamle opsætning på www.abildskov.dk og designet selvom jeg havde lavet en nyere og smartere version af webloggen. Det er sgu meget fikst.

Og nu ligger webloggen på www.abildskov.dk og ikke på www.abildskov.dk/weblog.html - nemmere, hurtigere og kækkere.

Nu overvejer jeg kraftigt at købe et andet domænenavn og bruge det til webloggen så jeg kan komme til at benytte de smarte funktioner, som vil kunne gøre webloggen meget nemmere at administrere og ikke mindst mere levende for de som læser den.

Hvordan lyder tankeunivers.dk?

tirsdag, januar 16, 2007

Nyt legetøj og nye muligheder

SÅ fik jeg endeligt de nye funktioner på webloggen jeg har sukket efter!

Prisen var et nyt domænenavn udelukkende til webloggen og lidt satsning og 30 minutters opsætning af vidunderet.

Som du måske bemærker er der kommet et meget mere overskueligt arkiv og et par nye informationer i venstresiden, hvilket er direkte resultat af de nye teknologiske herligheder.

Ny adresse til webloggen

Fremover får webloggen sin helt egen adresse på nettet: abildskovl.dk
Til at starte på bliver det uden www foran da jeg havde et lille uheld i min test domænet.

Nu hvor jeg skriver dette indlæg kan jeg se at jeg samtidigt har overset at jeg skulle have lagt et sidste indlæg på den gamle adresse med henvisningen. Det er ikke optimalt.

mandag, januar 15, 2007

Hvad ville du tænke?

...hvis du gik op til din overbo for at gøre opmærksom på at larmen var lige i overkanten - og han sagde "Det er bare min gibbonabe, der spille bib-bib-spil"?




Jeg lever stadig

Men jeg er i fuld gang med at realisere de ting jeg har opsat som mål i 2007.

Indtil videre har jeg set min Guddatter, været til kagefestival, haft drengene på besøg til karry og brædtspil, haft et godt raid i ILVA og IKEA, lavet masser af mad, været i biffen, fremstillet blå pærechutney, haft besøg af Stine og den lille prinsesse Amelíe plus meget andet.

Alle de ting gør at der ikke rigtigt har været lejlighed til at skrive på bloggen.
Samtidigt har omvendt har jeg heller ikke haft brug for at skrive indtil nu (hvor jeg har brug for at skrive at jeg ikke har brug for at skrive...).

Men der kommer snart mere.