mandag, februar 05, 2007

Psykopat på Trøjborg

Min nabo Mathias og jeg ville lave resterne af de burgere vi havde tilovers fra Superbowlaften med rollespilsgutterne igår. Men vi manglede nogle burgerboller så vi skulle i Fakta.

På vej hjem fra Fakta så vi en mand og kvinde som skændtes. Et-eller-andet ved kvinden sagde mig at det ikke var et fordrukket par på vej hjem fra Trøjborgkroen, så vi stoppede op. Da hun forsøgte at rive sig løs fra mandens tag i hendes jakke og råbte "du skal ikke tage de varer - det er nogle jeg har købt" forstod jeg at det nok ikke var et par. Da han forfulgte hende over gaden hun begyndte at græde og skrige

Pludseligt kom to piger løbende ud af pizzeriaet på hjørnet og over til pigen. Vi løb også derover sammen med en anden fyr der også var på vej hjem fra Fakta.

Med et stod vi 6 personer omkring pigen der grædende havde sat sig på en trappesten. Manden forsøgte at hive hende op at stå og trække hende videre, men hun ville ikke og de to piger råbte til ham at nu skulle han stoppe og gå væk.

Manden kiggede sig omkring og fortrak da han så hvor mange vi var. Hun fortalte at manden var en kollega, som var meget forelsket i hende - men at hun havde afvist ham netop idag, hvilket han ikke havde taget særligt pænt.

Han skråede over gaden og gik væk, men vendte hurtigt om og kom tilbage. Vi forsøgte at fortælle ham at han bare skulle gå igen, men han ville hele tiden hen og røre ved den stakkels pige.
Han begyndte at sige noget om at vi mænd skulle gå fordi hun var pige og skulle hjem. Vi forklarede ham at vi blev, men at han skulle gå sin vej. Men han insisterede på at blive og ryge en cigaret 3 meter væk. Da han ikke ville gå og et par fra en lejlighed lige ud for ringede til politiet som ikke ville komme - gik vi alle ned mod pizzeriaet. Den anden fyr sagde højt at vi skulle gå ned på pizzeriaet og manden skyndte sig derned - men i sidste øjeblik drejede vi om et hjørne og ind i en opgang.

Døren til opgangen lukkede, men låsen smækkede ikke. Så jeg stod og holdt døren mens Mathias holdt vagt ud af et vindue. Manden var ikke at se. Imens ringede vi til Mathias' kæreste og fik hende til at gå rundt i opgangene derhjemme for at se om der var nogle mænd hjemme, som kunne komme over og hjælpe. Desværre var der ikke nogen hjemme.

Pigen ringede til politiet, som oplyste at de ikke kunne hjælpe, men at hun var velkommen til at kontakte dem i morgen, hvis chikanen fortsatte. Hun ringede til en veninde og aftalte at hun kunne komme derover og sove.

Vi fulgte alle 6 hende hjem og sikrede os at han ikke stod og ventede på hende. Heldigvis var han der ikke.
De to piger, som var kommet hende til hjælp først fortalte at de havde set manden følge efter hende allerede nede i midtbyen , hvor han havde fulgt hende ind, ud, ind, ud og ind i en bus og trods hendes råben af ham havde sat sig på sæddet bag hende.

Da vi kom hjem gik Mathias og jeg med en af underboerne lige forbi igen og tjekkede at han ikke var der. Der var lys i lejligheden og ingen psykopat på lur.

Det var et ubehageligt optrin at overvære - men det føles godt at have trådt til. Også selvom det var ansporet af de to piger der kom ilende til hjælp. Og det var rart at se at der på gaden her, hvor jeg bor var 6 fremmede der kunne samle sig om at hjælpe.

Psykopater - det er ikke noget vi har brug for her på Trøjborg.

Men jeg er skuffet over at politiet ikke følte at de kunne sende en patruljevogn forbi og vise flaget så psykopaten ville fortrække.

Jeg tænker på den stakkels pige, som i morgen må tage på arbejde, hvor psykopaten også arbejder. Derudover ved han, hvor hun bor og hvad hun hedder.

Han virkede MEGET vedholdende og det er uvist, hvordan han tager afvisningen og nederlaget med at fremmede på gaden stimlede sammen og jog ham væk.
Jeg kan frygte, at hun går en hård tid i møde og kan blive tvunget til at træffe en række konsekvente valg før hun får fred for ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar