søndag, juni 24, 2007

Jeg er tilbage!

Jeg troede egentligt at jeg have mistet lysten til at skrive blog.
Vanen med at skrive er væk, tankerne går ikke på bloggen ret ofte  og lysten til at skrive om det jeg oplever har ikke været der i måneder.

Men igår kunne jeg mærke det ulme.  Nede i maven og inde i baghovedet begyndte det at røre på sig.   Idag og netop i dette øjeblik sidder jeg så med blogger foran mig og skriver dette indlæg.

Hvorfor netop nu?

Fordi jeg har noget på mine tanker som jeg går og roder med.  Noget der skal bearbejdes og som har brug for at komme ud.   Det kommer ikke på bloggen idag og faktisk måske slet ikke.   
Hvorfor er det så netop dét, som sætter mig til bloggen igen, når jeg ikke vil skrive om det?

Fordi det gav mig den følelse som jeg tidligere ofte havde, og det plejede jeg at kunne skrive mig ud af.   Få styr på tankerne når jeg sætter ord på dem, har været en god terapi og måde at komme hurtigt videre på.

Selvom jeg ikke skriver om det på bloggen, så har jeg i hovedet skrevet et fiktivt indlæg og det hjælper med at forstå det jeg føler lige nu.

Men jeg glæder mig til at være tilbage.   De forrige par gange jeg har haft pause har jeg haft en ambition om at fortælle om det som var hændt i mellemtiden.
Det pres vil jeg ikke sætte mig under denne gang.  Historierne vil sikkert komme dumpende som indskudte sætninger og som referencer.

Iøvrigt skal der lyde en stor tak til Anne for at komme med ideen om ikke at skrive om den mellemliggende periode.   Det var med til at sætte mig igang igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar