mandag, juli 30, 2007

Spænd dine dæmoner for stridsvognen

Dette er en kladde til et indlæg fra slutningen af juli, som jeg netop har fundet.  Kladden var det førse afsnit, som er markeret med kursiv.

Jeg har lige set Bille August i TV-Avisen, hvor han fortalte at Ingmar Bergman havde sagt til ham "spænd dine dæmoner for stridsvognen."   Dermed mente han at man skulle bruge de indre konflikter til noget konstruktivt - lade dem arbejde.

I en kunstnerisk sammenhæng giver det god mening at bruge sine indre konflikter som materiale for man har med dem en uendelig inspirationskilde.
For vi andre som ikke bedriver kunst kan det tolkes derhen at istedet for at bruge et helt liv på at fornægte dæmonernes tilstedeværelse eller bekæmpe dem - så kan man istedet se om man kan bruge dem som drivkraft.

Hvordan man finder ud af at spænde dæmonerne for sin egen stridsvogn forestiller jeg mig at man nemt kan bruge et helt liv på at fundere over.
Jeg har ihvertfald ikke nogle entydige svar på, hvordan jeg selv skal bruge min egne dæmoner kontruktivt.   Men jeg har tænkt meget over det og har nogle ideer om, hvad der kunne tænkes ,at virke og, hvad jeg kan bruge dem til.

Indtil videre forsøger jeg blot at tøjle dem og så må jeg senere se om jeg kan få dem til at bidrage overvejende positivt til mit liv.

At have vigtige uløste dilemmaer er vel en luksus - for så har man noget at tænke over når man får en ledig stund.




onsdag, juli 25, 2007

Udlængsel

Jeg skulle finde navnet på en forfatter til Anders og vidste at han var nævnt i et indlæg på webloggen tilbage i 2004 da jeg var ude at rejse.

Og jeg fandt det naturligvis, men prisen var høj. Jeg kom i processen til at læse nogle indlæg fra min rejsetid og nu har jeg bare udlængsel.

Den lokale regntid herhjemme gør det ikke meget bedre når jeg tænker på gode oplevelser under varm sol. Jeg må hellere får succes med alle mine aktieinvesteringer så jeg kan få råd til at rejse langt væk hver sommer.

søndag, juli 15, 2007

Raggapak din taske og tag med

Sidste år var jeg med alle drengene til første udgave af Danmarks nye reggaefestival - Raggapak.
Det var superhyggeligt og med blot 500 deltagere og et godt festivalområde i en bakket stor lysning med egen sø ved Silkeborg. Samtidigt var der gjort meget ud af at have nogle rigtigt gode madboder og lave priser på øl, hvilket altid er en god forudsætning for en god festival.

Idag er Mikkel og jeg ved at mobilisere alle drengene til årets festival 17.-19. august, som bliver både større og bedre. Vi har også en formodning om at der bliver en stor tribute til Natasja, som skulle have været hovednavnet.

Vi har naturligvis en plan, der skal sikre os de allerbedste pladser OG et telt som Troels kan få helt for sig selv.

Hvis du skal med så skynd dig at ring til Mikkel eller jeg. Men allervigtigst: køb billet allerede idag!