mandag, november 10, 2008

Opgave blev afleveret!

Hov friheden tog mig og jeg blev hurtigt uansvarlig og en fri sjæl. Opgaven blev naturligvis færdig, af acceptabel kvalitet, tre sider for lang og afleveret hele 39 minutter før tid.

Er jeg tilfreds?
Ja - jeg fik skrevet en fornuftig opgave, lærte noget om min case og et teoriområde jeg ikke tidligere har givet den store fokus - og jeg har fået afsluttet uddannelse for et lang stykke tid.

Vil jeg gå igang med noget andet uddannelse om kort tid, når jeg tror alle har glemt at jeg har lovet mig selv og andre ikke at ville tage mere uddannelse?
Det håber jeg virkeligt ikke og til forskel fra de andre gange, hvor jeg har sagt at jeg ville stoppe så har jeg nu noget konkret at bruge den ekstra tid på.
Plus jeg har ikke brug for mere uddannelse - jeg har mere end rigeligt til både at beholde mit nuværende og få et andet job.

Hvad vil du så kaste dig over nu?
Hey det er et trickspørgsmål! Ja okay, jeg kan vel ikke bilde mig selv ind at jeg fremover vil afholde mig fra at være aktiv med et-eller-andet.
Jeg indrømmer at der er et par forskellige projekter jeg vil gå og tumle lidt med. Men det er ikke noget der vil tage nær så meget tid som Master i IT har gjort.
Jeg har også en ide om at jeg godt kunne tænke mig at undersøge noget yoga og meditation (hey jeg er blevet the-drikker så skridtet er ikke så langt som det har været før).

Har du ikke bare slået hovedet siden du vil drikke the, sidde i lotusstilling og meditere til noget hvalsang med messingklokkespil til?
Slet ikke - jeg har måske nok ændret mig, men jeg anser yoga og meditation som to ganske fornuftige aktiviteter. Det betyder ikke jeg insisterer på at blive kaldt et indisk navn, går i kjortel eller tror på Feng Shui (ikke at der er noget galt i det - jeg kommer bare aldrig til det).

Hvad vil du ellers bruge tid på?
Nu skal begge mine søskende have børn i løbet af det næste halve år og jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle være dobbeltonkel. Der kunne der jo nemt gå en masse herlig tid med at se de unger. Jeg har jo meldt mig som babysitter.
Desuden skal jeg nok rundt til de efterhånden mange venner, der har børn og dyrke mit nye børnetække. Plus bilde børnene en masse løgnehistorier ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar