lørdag, oktober 03, 2009

Vredeholiker rehab

Tilbage i januar skrev jeg om vrede. Hvordan går det så nu?

Jeg kan stadigvæk falde i og tillade mig selv at blive vred og skælde ud over ting jeg ikke burde bruge energi på. Men det sker sjældnere og oftest får jeg stoppet det i opløbet så det ikke er sikkert at andre opdager det som andet end en sætninger der bliver kvalt efter et par enkelte ord.

Fra tid til anden kan jeg stadig godt tænke dårligt om andre og om situationer. Dog kan jeg efterhånden uden de store problemer fange mig selv i det og tvinge mig til at starte forfra og anlægge et mere positivt syn på dem eller det jeg har tænkt negativt om.
Det virker og ofte glemmer jeg det bagefter fordi det positive indtryk viste sig at være det rigtigste.

Mit sprog har udviklet sig en del siden og jeg har vænnet mig til at der er udtryk og formuleringer jeg ikke længere bruger og nogle andre er kommet til. Der er stadigvæk dagligt situationer, hvor jeg føler at jeg mangler flow og spontanitet i mine formuleringer for at kunne sige det jeg gerne vil og på den måde som jeg ønsker. Det kommer jeg til at arbejde med i lang tid fremover førend jeg igen kan føle mig helt så veltalende som før.

Til gengæld fornemmer jeg at jeg igen har fået en frihed i at formulere mig som gør at jeg har fået mere rum til at være morsom. Jeg tror stadigvæk ikke at jeg er lige så morsom som tidligere, men jeg føler ikke længere i samme grad at jeg ikke kan komme til udtryk og det er en god fornemmelse at have.

Jeg har her til formiddag siddet og læst en masse gamle indlæg på webloggen for at kunne give dem etiketter så det er lettere at manøvrere rundt på webloggen. Det slår mig at i en del gamle indlæg er der et element med en sætning eller tre med et negativt udbrud selvom selve indlægget faktisk handler om noget grundlæggende positivt.
Det springer i øjnene på mig nu og jeg tænker at da jeg skriver som jeg tænker og taler - så har jeg sikkert også når jeg talte sneget en negativ sætning ind i de fleste sammenhænge.

Det kan jeg ikke gøre noget ved nu, men jeg vil tillade mig den luksus at ærge mig over at der skulle gå så lang tid før jeg selv indså det.

Til forskel fra for et års tid siden er jeg mere afslappet omkring situationer, hvor jeg tillader mig at blive vred og skælde ud. Det må jeg jo godt når bare der er en legal grund. Og det er mig som alene bestemmer om det er legalt da det er mit liv.
Jeg tror nogle af mine nærmeste, med mit bedste for øje, til tider har haft svært ved at vurdere præcis hvor grænsen går for, hvad der er legalt og ikke legalt.

Positiv psykologi er svært at forklare når det kommer til, hvor positiv skal man være og især hvor lidt negativ man må være.

Det handler jo om at man altid skal give det positive chancen og prøve at se andre og livet fra en positiv synsvinkel og bruge mest energi på det man gerne vil have mere af - og det er det positive og mindre energi på det negative som man ønsker mindre af.

Men det betyder ikke at man ikke må være negativ og altid skal være positiv. Hvis jeg synes Mathias Lysgaard har lavet en uoriginal og dårlig sang så må jeg godt sige det istedet for at sige det modsatte som er løgn. Men så skal jeg istedet for at fordybe mig i hvad jeg mener om den sang så skal jeg i den positive psykologis ånd tale om hvilke sange jeg godt kan lide og måske glæde mig over at andre får glæde af sangen selvom jeg ikke gør.

Det er en balancegang - det erkender jeg og den er svær. Men det skal forsøges.
Jeg vil gerne kunne leve mit liv, hvor jeg kan give udtryk for hvad jeg mener og føler og uden at få dårlig samvittighed over det.

Helt overordnet så kan jeg stadigvæk spore fremgang og glæder mig over det. Jeg kan dog også se at det er noget jeg fortsat skal arbejde med i lang tid endnu førend jeg har nået de mål jeg ønsker. Det kræver tålmodighed og det er ikke noget jeg har voldsomt meget af, hvilket gør det hele til en interessant mental udviklingsrejse.

Og jeg er glad for at jeg har været nødt til at foretage den.

Facebook killed the weblog star?

Har det forherligede medie Facebook dræbt webloggen på samme måde som MTV dræbte radioen?

Måske og måske ikke. Facebook har gjort det nemt for både webloggere og ikke-webloggere at kommunikere til mange mennesker og have en vished om at blive hørt og set.

Pludseligt bliver det på Facebook man orienterer sig om, (en del af) hvad der sker med (en del) af dem man kender og når man så er inde at kigge kan man jo også selv lige give et par kommentarer, sætte en status om hvad der sker lige akkurat i det øjeblik osv.

Jeg kan godt lide det ukomplicerede i Facebooks måde at kommunikere og blive kommunikeret til. Men måske er det ikke helt uproblematisk. Livet bliver og snakken om det bliver pludseligt meget teenageagtigt og reduceret til semioverfladiske one-liners.

Hvor er fordybelsen, nuanceret stillingtagen og reflektionen over de store og små ting i livet. Den glider i baggrunden - ihvertfald på skrift.

Der er ikke nogen der afholder os fra at have og bruge en weblog, men fænomenet er nok stagneret og blevet et forum for entusiaster på samme måde som frimærker, modeltog, kortbølgeradioer og mange andre hobbies, der mest er betragtet interessante for en begrænset kreds af personer.

Afholder min brug af Facebook mig fra at skrive på webloggen?
Ja og nej. Ja fordi en del af de små ting i hverdagen jeg tidligere ville have skrevet om på webloggen skriver jeg nu om på Facebook.

Nej fordi mange af de indlæg, hvor jeg har delt mine tanker har været for at få styr på noget som jeg ikke kunne få styr på når det alene eksisterede i mine tanker.
Den slags tanker har jeg stadigvæk, men slet ikke i samme omfang som før.

Så måske har modenhed og afklarethed dræbt min weblog.

Men når alt det er sagt så savner jeg min weblog. Savner at skrive og udforske en tankerække, savner at høre kommentarer til indlæg der strækker sig ud over 250 tegn, savner tanken om at have en sammenhængende oversigt over åndsstemninger, oplevelser, tanker og undringspunkter.

Jeg savner i virkeligheden substans. Men det er der jo en glimrende mulighed for selv at skabe. (Om det er substans for dig kan jeg ikke vide, jeg kan kun vurdere om jeg selv synes det er).

Nu hvor jeg kigger efter har jeg faktisk haft Facebook åben i et andet vindue mens jeg har skrevet hele dette indlæg. Det siger vist det hele..

lørdag, februar 28, 2009

Ny vin på gamle flasker

Fuglene sang og luften var kølig da jeg stod op klokken 8:16 her til morgen. Den første kop espresso var lavet og drukket før klokken var halv ni.

Mens jeg sad og kiggede ud på den stille vintermorgens Trøjborg med sine ganske få lyde, tænkte jeg på, hvor meget der var sket siden sidste år på samme tid, hvor jeg havde en tidlig lørdag morgen som denne og også kiggede ud af vinduet for at svælge i stilheden og roen.

Ting har ændret sig og jeg har ændret mig.

Det er fascinerende at opleve at jeg tænker andre tanker, ser meget med andre og mildere øjne. Jeg er mere åben og afslappet. Paraderne er sænket, dele af det tunge panser pillet af og jeg er ikke længere så vagtsom.

På mange måder er jeg blevet meget mere mig selv og den det er meningen at jeg skal være. Det føles pragtfuldt. Samtidigt kan jeg ærge mig lidt over at jeg ikke har været det altid og at det skulle tage så mange år før bindet for mine øjne er faldet bort og jeg kunne se mig selv som jeg er.
Jeg forstår nu fuldt ud Søren Kierkegaard da han sagde "Livet leves forlæns, men forstås baglæns".

Her i bakspejlet kan jeg se mange tegn som jeg nu forstår viste at mange af de mennesker, som jeg har tættest på mig i mit liv, formentligt har set den rigtige Jeppe i lang tid før jeg selv gjorde. Måske har de i virkeligheden aldrig set andet.

Hvem har jeg så været al den tid, hvor jeg ikke har været mig selv?
Svaret må være at jeg har været mig selv bare i en ubalanceret og søgende version. En form for åndelig halvfabrikata om man vil. Jeg har med andre ord også været mig, men nu er jeg bare mere, skarpere, tydeligere og helt klart mere i balance.

Når jeg idag kigger mig selv i øjnene i spejlet og tænker tilbage på mit liv det sidste stykke tid - så er jeg godt tilfreds og kan lide, hvad jeg ser.

Verden synes smukkere, større og mere indbydende. Selv luften jeg indånder smager bedre og kommer dybere ned i lungerne og det føles pragtfuldt at være så meget i live.

Nu vil jeg bruge resten af min planløse weekend på at gøre ting, som jeg har villet gøre meget længe, og som jeg nu har overskud til. Det føles som pludseligt at være parat efter længe at have ventet på at blive det uden at vide, hvad jeg skulle gøre for at blive det.

For en person som jeg der altid har minimum både en plan A og en plan B - så virker det fantastisk når tilfældet bare råder, hvor planer ikke kan.

Jeg vil gå ud i livet og fylde lungerne med luft...

onsdag, februar 18, 2009

Persille er en dejlig urt

Dersom der skulle være nogen tvivl, så er persille en spændende, sjov og fabelagtig urt.

Årsopgørelse for 2008 - meget forsinket

Af regnskabstekniske årsager, jeg ikke skal komme ind på her, har årets opgørelse måttet lade vente på sig.

Året der gik
Ofte har jeg smugkigget på de forrige års opgørelser og været glad for at kunne få et helt år opsummeret i en tekst. Normalt er julen og nytår en god lejlighed til at tænke over det forgangne år. Det gør jeg skam også.
Men i år har jeg haft travlt i julen og kan godt lide at få året lidt på afstand så jeg rigtigt kan bedømme det.

Der er sket flere ting i 2008 end i 2007. Nogle ting har været planlagt, men flere har ikke været det og det har været med til at skabe et interessant år.

Økonomi
Som andelsboligejer med lån med variabel rente er udviklingen det seneste år ikke ligefrem et drømmescenarie. Det koster en del penge ekstra hver måned at banken er blevet noget mere forsigtig. Jeg har jo gjort i investeringer og jeg må konstatere at finanskrisens påvirkning af aktiemarkedet har sat sine spor. Det har kostet penge og gør min økonomi mere anstrengt i tiden der kommer.

Men sådan er livet og jeg er egentligt taknemmelig for at jeg trods alt ikke lider større afsavn end at der ikke er penge til at købe så mange nye ting som jeg har været vant til.
Det skal nu ikke få lov at ændre humøret og fordi det bliver med lidt færre penge i hænderne nogle år så bør det ikke være noget som giver varige økonomiske men. Måske bliver jeg bare mere sparsommelig og føler mig så rig når renterne igen er i bund og aktiemarkedet i top.

Men året har samlet set være klart under middel.

Bolig
Der er faktisk ikke rigtigt sket nogle nævneværdige ændringer på boligfronten udover et nyt tv. Det gør heller ikke noget for jeg er glad for mit hyggelige hjem og mine ting. Jeg overvejer stadigvæk at hænge den lampe op jeg købte for to år siden. Men det kommer nok en dag.

Et stille, men fyldestgørende år, hvor frugterne af tidligere års projekter og investeringer kunne nydes.

Legetøj
Jeg har jo købt mig en Nintendo Wii og selvom jeg ikke har fået den brugt voldsomt meget så har jeg været glad for den. Der er også sidst på året kommet en lille fin netbook til samlingen så jeg nu kan være trådløst på nettet næsten uanset, hvor jeg er via min lille fine plasticmaskine. Nørdet, men gud hvor er det praktisk!

Arbejde
Det første halvår var måske den mest kedelige periode i mit arbejdsliv rent fagligt set. Jeg var nok kørt fast og havde mistet gejsten. Det er ikke en rar måde at tjene sine penge på så jeg overvejede mine muligheder. Dog gav det sig ikke udslag i noget konkret, hvilket idag ikke gør noget.

Hvis jeg kigger isoleret på arbejde så har jeg efterhånden fået en god balance mellem arbejde og fritid igen. Jeg har læst Master i IT fra september 2007 til juni 2008 samt skrevet opgave i oktober 2008. Det er noget der sluger en forfærdeligt masse fritid og giver lange dage og lidt frihed. Første oktober skiftede jeg jobopgaver og fik masser af ansvar på et nyt fagområde, hvor det til tider er ganske hektisk.

Det har krævet en masse energi at sætte sig ind i det nye område og finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Men det har også været spændende og lærerigt plus det er god mulighed jeg har fået. Nu, hvor en normal arbejdshverdag begynder at indfinde sig er jeg rigtigt glad for mit arbejde og får nogle gode udfordringer og lov at prøve kræfter med nogle opgaver, som ligger godt til mig.

Jeg arbejder med økonomi og selvom det er spændende er det ikke det jeg skal lave resten af min karriere. Jeg har fundet ud af at det er projektleder jeg skal være igen en dag. Men lige nu og et stykke tid endnu er der mange ting jeg gerne vil lære og prøve. Det er rart at jeg begynder at få en mere klar ide om, hvad jeg gerne vil og hvad min rette hylde er. Det har jeg aldrig rigtigt fundet ud af før nu.

Samlet set et år som lige sniger sig op på acceptabelt efter et spændende efterår.

Uddannelse
I foråret har jeg læst Master i IT og det har været hårdt at bruge 60 timer i gennemsnit om ugen på arbejde og studie. Det var enormt lærerigt og fedt at få et netværk blandt de andre studerende.
Jeg kunne ikke få kalenderen til at hænge sammen i maj og juni så jeg måtte kontakte min vejleder og fortælle at jeg måtte droppe at aflevere den skriftlige opgave der afsluttede den fagpakke jeg tog i foråret. Heldigvis fik jeg 5 måneders udsættelse og det betød at jeg fik et pusterum og kunne skrive opgaven i oktober. Dermed kunne jeg gøre fagpakken færdig.
Nu er jeg så halvvejs med min Master i IT og har ikke lyst til mere uddannelse foreløbig.

Nu har jeg ikke længere gejsten og vil prioritere andre ting. Det har jeg kunnet siden november og det har været dejligt selvom jeg stadigvæk lige skal vænne mig til ikke at have så mange pligter udover arbejde (og så naturligvis kassererjobbet i boligforeningen)

Det har været et rigtigt godt år både fordi jeg har lært meget og samtidigt fået min frihed.

Venner
Jeg synes jeg har været ganske social set i forhold til, hvor meget tid jeg har haft til rådighed. Der er kun nogle ganske få personer som jeg ikke har fået set. Men jeg har planer om at bruge mere tid på venner i 2009.
Helt grundlæggende er jeg glad for at have så mange fantastiske mennesker i mit liv og at venskaber til stadighed kan udvikle sig og blive stærkere i takt med at tiden går. Jeg føler mig heldig.

Der er kommet flere personer til blandt de som jeg kalder venner og nogle har jeg fået brugt meget mere tid sammen med.
Michael og Louise i Thorsø hører til første kategori og Rene, som jeg har kendt i mange år, har jeg set en del til i 2008 (og jeg håber da du hænger på i 2009 også).

Samlet set et ganske godt år.

Familie
Min bror Gustav er blevet far til lille Sigfred og det har været den største oplevelse i år. Min mor er gået på pension og har fået en helt masse tid til sig selv og til at gøre det hun gerne vil. Hun og jeg har brugt mere tid sammen end tidligere og det er jeg glad for.
Min søster Anita er gravid så jeg skal være onkel igen til maj, hvilket jeg glæder mig rigtigt meget til.

Udover familien via blodets bånd har jeg to andre familier og det er familien Elley og familien Bejder. Begge betyder rigtigt meget for mig, hvilket jeg håber at jeg er god nok til at fortælle dem.

Samlet set et rigtigt godt år!

Personlig udvikling
Nu kommer et af de punkter, hvor der er sket allermest i løbet af året. Jeg har ændret mig og udviklet mig mærkbart gennem det seneste års tid. Jeg er ikke sikker på at mine omgivelser har lagt mærke til alt, hvad der er sket, men det er heller ikke så væsentligt. Årsagerne holder jeg for mig selv, men de har været vægtige og udviklingen har været nødvendig. Det har i perioder været hårdt og krævet meget energi og kostet mig humøret, men det har været hvert sekund værd. Jeg føler oprigtigt at jeg er både et mere positivt, roligt og afbalanceret menneske end jeg var for blot et år siden. Processen er slet ikke slut endnu, men den hårdeste del er overstået og nu begynder jeg at kunne høste frugterne af indsatsen.

Fodboldfan
Ja Silkeborg rykkede ikke op i sommer, hvilket naturligvis var ærgeligt. Men jeg er sikker på at det kommer i 2008 og jeg kan konstatere at det også er interessant at følge et hold i toppen af første division.

Et år under middel.

Weblog
Jeg har i perioder fået lysten til at skrive tilbage. 2008 har ikke begunstiget webloggen med mange indlæg. Igen er en ny grænsedragning mellem det private og det offentlige rum nok årsag til en del af de manglende indlæg. Nogle emner føler jeg ikke egner sig til en weblog, hvor jeg skriver under eget navn. Jeg ser også mange ting anderledes end for et par år siden og har måske ikke samme behov for at få rede på mine tanker.

Dog kunne jeg godt tænke mig at have redefineret webloggens funktion og rolle i mit liv, men det håber jeg kan komme i 2009.

Året er godkendt da forudsætningerne har ændret sig.

Samlet set et ganske udmærket år
Det har været et år, hvor det er gået lidt op og ned og der har været plusser og minusser. Dog flest plusser. Jeg tænkte i nytåret 2008 at jeg ikke så noget skelsættende ske i 2009, men jeg tog heldigvis fejl. Der er sket en masse ting, hvoraf størsteparten er i dybden og ikke på overfladen. Kedeligt har det ikke været og det er glæder jeg mig over.

søndag, januar 18, 2009

Postvredesjunkie

Mit navn er Jeppe og jeg er vredoholiker.

Jeg er på vej til at blive tørlagt, men selvom det generelt går den rigtige vej så er der tilbagefald. Det er ikke så ofte, men syndefaldene tilbage til de gamle vaner er ubehagelige og nedslående at opleve.

Tidligere kunne jeg blive høj af at være vred. Det lyder måske mærkværdigt, men overvej det engang. Når man hidser sig op producerer kroppens kemi en potent cocktail, som kan få blodet til at rulle, øjnene til at skinne og få en til at føle sig i allerhøjeste grad i live. Sådan havde jeg det. Eller har det. Nej havde.
Jeg kan ikke helt blive klog på, hvor langt jeg er i tørlægningsprocessen.

Vredens kemi har stadigvæk magt over min krop når jeg bliver vred. Men jeg har ikke lyst til at blive det. Det kan vel sidestilles med alkoholikerne som siger at de ikke helbredes, men tørlægges. En alkoholiker er stadigvæk en alkoholiker selvom han ikke længere drikker.

Gennem det sidste år har jeg ihærdigt forsøgt at udtrykke mig mere positivt, hvilket er en noget sværere opgave end det måske umiddelbart kan lyde.

En dag opdagede jeg at alt for ofte nedgjorde det som jeg ikke var enig i, brugte flammende retorik om de ting jeg mente var forkerte og i det hele taget kunne jeg være meget sort/hvid i min opfattelse af ting. Eller rettere så var min retorik meget sort/hvid for dybest set har jeg oftest godt vidst at tingene var mere nuancerede end det jeg gav udtryk for.

Siden har jeg efter mange lange tankerækker indset at jeg i virkeligheden måske bare var afhængig af det sus det gav at være vred. Eller mere præcist at have vred retorik - for det er retorikken som i sidste ende skaber vreden i mange tilfælde.

Nogle ting gør mig vred og så er det selvfølgelig berettiget at være vred. Men problemet er at det kan være svært at afgøre, hvad der kommer først - vreden eller retorikken.

Tricket for mig er at tænke over om det jeg kan blive vred over, nu virkeligt betyder noget. Stavgængere, fastlæggercampister, nummerologer og mange andre rager mig jo dybest set ikke og de gør jo ikke (mig) nogen skade så det giver ingen mening at bruge tid på at beskæftige sig med dem. Når jeg læser en artikel om vold mod børn bør jeg blive vred for det vedkommer også mig.

Siden har jeg øvet mig på at sige "pyt" og på at se det positive i det som jeg før ville have rakket ned. Det er i sig selv en spændende udfordring at tage på sig at sætte et filter og en tidslås på meningsudbrud. Men også en rigtig sund opgave selvom det i de første par måneder betød at jeg følte mig ifri når jeg skulle tale. Især i gode venners selskab, hvor man jo bør kunne tale uden at skulle filtrere og gennemtænke alt (eller noget) der bliver sagt.

Langsomt føler jeg at nu kommer det positive syn på mange ting af sig selv. Nogle gange gør det ikke og så må jeg forsøge alligevel at sige noget positivt eller måske helt lade være med at sige noget. At sige noget konstrueret positivt er en speciel oplevelse for jeg kan høre min stemme sige noget som er så udtænkt at jeg ikke har nogen sjæl i det. Men det er vigtigt at gøre forsøget for at optræne evnen til at kunne se det positive i langt det meste.

Nogle gange dumper jeg alligevel i og kan tage mig selv i enten at have sagt noget vred og nedsættende eller være igang med det. Igen i dag dumpede jeg i, omend kortvarigt. Men jeg tror at det måske er den retorik og det sprog som jeg er vant til at bruge som er en del af forklaringen. Jeg har en udfordring med at skulle genopfinde mit personlige sprog og skabe et som passer til den måde jeg gerne vil kommunikere på.

Der skal nye ord til, nye faste vendinger, nye sproglige finesser og finurlige sætninger. Den slags tager tid og indtil da må jeg affinde mig med at have et mindre raffineret sprog og have færre stykker sprogligt halvfabrikata på hylderne.

Et andet offer, som jeg villigt har bragt, er at jeg måske er blevet mindre morsom. De to dicipliner jeg havde øvet mig allermest i - at sige noget chokerende og at revse - har jeg måttet afstå fra.
Jeg går ud fra at anstændige mennesker nok bare er mindre morsomme end de slemme.

Selvom det giver mange kvaler og meget stof til eftertanke, en masse bøvl og følelsen af at være ufri for at skabe et resultat som alligvel på ingenmåde er perfekt - ja så har jeg ikke et sekund været i tvivl om det er det rigtige at gøre selvom jeg ofte ikke ved om jeg gør det rigtige.

Når man ikke længere kan have råd til at være den man er. Hvem er man så? Og hvad gør man?

Jeg håber bare at jeg lykkes med det og så må jeg nyde den forunderlige rejse, som det er at ændre på sig selv. At stormen i dybden så måske knapt anes som krusninger i overfladen er en anden ting....

torsdag, januar 08, 2009

Få sat etiketter på

Jeg har indset at kun en mindre del af mine indlæg er begungstiget med etiketter. Nu, hvor jeg har fået en fin oversigt over antal indlæg med de forskellige etiketter, har jeg besluttet mig for at kategorisere samtlige indlæg.

Det tager en del tid, men det er også ganske hyggeligt at sidde og genlæse fem år gamle indlæg. Dog går der nok lidt tid førend jeg er nået alle igennem.

onsdag, januar 07, 2009

Helt nyt design

Hvad gør man når man ikke kan finde ud af at ændre en lillebitte ting i et stykke html-kode. Man skifter design!

Nu er bloggen blevet lysere og med håbefuld lysegrønt snit og dejlig overskuelig med luft mellem de væsentlige informationer.

Det ser umiddelbart ganske godt ud selvom jeg er ganske overrasket over, hvor svært det er at vænne sig til udseendet. Indholdet er nøjagtigt det samme som før - men det føles bare ikke lige sådan.

Jeg har tilføjet et link i højresiden til det historiske arkiv til alle nostalgikerne og alle de som har det bedre med brune farver.

Første indlæg på den genfødte blog

Halleluja!

Det lykkedes og nu har jeg tilsyneladende fået lagt hele bloggen i seminyt design og en masse smarte funktionaliteter over på den nye adresse.

Jeg glæder mig over at det fremover vil være meget nemmere at ændre på bloggen og især er jeg glad for at arkivet lang om længe er blevet mere overskueligt.

Der er lige et par småting, som skal rettes til - så som at fjerne understregningen på overskrifterne og få gjort det muligt atter at skrive kommentarer.

Bloggen flytter adresse

Nu tror jeg endeligt at jeg har fundet en løsning så jeg kan tilknytte et separat domæne til min weblog og dermed få mulighed for at bruge alle de nye funky funktionaliteter hos Blogger.com.

Fremover vil bloggen være at finde på blog.abildskov.dk

Bloggen i sin nuværende version og med de seneste 5 års indhold vil fortsat være at finde på www.abildskov.dk i lang tid fremover som en form for html-mumie konserveret for eftertiden - nettets svar på Pompeii. Umiddelbart forventer jeg at hele arkivet kan flytte med over på den nye adresse i et nyt og kækkere design. Eneste ulempe er at jeg formentligt ikke kan flytte alle kommentarerne med da det er en ikke-blogger-tjeneste jeg bruger idag.

Det er dog en forholdsvis lille pris at betale, at man må en tur tilbage på abildskov.dk for at se kommentarerne.

For at gå med livrem og seler har jeg også taget en backup af hele bloggen så den ligger på min harddisk såfremt noget skulle gå galt.

Nu håber jeg virkeligt at det kan lykkes at tilknytte nyt domæne denne gang.

tirsdag, januar 06, 2009

Update på situationen

Som det nok kan ses har jeg ikke brugt min nyfundne frihed til at skrive på webloggen.

Nu havde jeg nok selv min tvivl om jeg kunne holde mig fra at kaste mig over nye aktiviteter efter endt uddannelse. Men det har ser ud til at jeg sådan nogenlunde er lykkedes med at blive mindre travl. Ihvertfald er mit liv nu mindre stressende.

Jeg har dog brugt en hel masse tid på alle mine fantastiske venner, hvilket har været tiltrængt.
Derudover har jeg fået lavet en hulens masse mad og fyldt både køleskab, fryser og svælget med diverse hjemmelavede goder.

Nu har jeg kigget sultent i kataloget fra åbent universitet og der er flere foredrag og foredragsrækker jeg overvejer - ingen af dem er det fjerneste fagligt relevante.

Om det bliver forfatterworkshop, foredrag om kemien bag sushi, vikingernes samfundsopfattelse eller noget helt fjerde må tiden vise.

Så meldingen herfra er at det går godt og jeg trives med mit nye liv. Plus jeg har ikke syndet og kastet mig over andet snusfornuftigt.