søndag, januar 18, 2009

Postvredesjunkie

Mit navn er Jeppe og jeg er vredoholiker.

Jeg er på vej til at blive tørlagt, men selvom det generelt går den rigtige vej så er der tilbagefald. Det er ikke så ofte, men syndefaldene tilbage til de gamle vaner er ubehagelige og nedslående at opleve.

Tidligere kunne jeg blive høj af at være vred. Det lyder måske mærkværdigt, men overvej det engang. Når man hidser sig op producerer kroppens kemi en potent cocktail, som kan få blodet til at rulle, øjnene til at skinne og få en til at føle sig i allerhøjeste grad i live. Sådan havde jeg det. Eller har det. Nej havde.
Jeg kan ikke helt blive klog på, hvor langt jeg er i tørlægningsprocessen.

Vredens kemi har stadigvæk magt over min krop når jeg bliver vred. Men jeg har ikke lyst til at blive det. Det kan vel sidestilles med alkoholikerne som siger at de ikke helbredes, men tørlægges. En alkoholiker er stadigvæk en alkoholiker selvom han ikke længere drikker.

Gennem det sidste år har jeg ihærdigt forsøgt at udtrykke mig mere positivt, hvilket er en noget sværere opgave end det måske umiddelbart kan lyde.

En dag opdagede jeg at alt for ofte nedgjorde det som jeg ikke var enig i, brugte flammende retorik om de ting jeg mente var forkerte og i det hele taget kunne jeg være meget sort/hvid i min opfattelse af ting. Eller rettere så var min retorik meget sort/hvid for dybest set har jeg oftest godt vidst at tingene var mere nuancerede end det jeg gav udtryk for.

Siden har jeg efter mange lange tankerækker indset at jeg i virkeligheden måske bare var afhængig af det sus det gav at være vred. Eller mere præcist at have vred retorik - for det er retorikken som i sidste ende skaber vreden i mange tilfælde.

Nogle ting gør mig vred og så er det selvfølgelig berettiget at være vred. Men problemet er at det kan være svært at afgøre, hvad der kommer først - vreden eller retorikken.

Tricket for mig er at tænke over om det jeg kan blive vred over, nu virkeligt betyder noget. Stavgængere, fastlæggercampister, nummerologer og mange andre rager mig jo dybest set ikke og de gør jo ikke (mig) nogen skade så det giver ingen mening at bruge tid på at beskæftige sig med dem. Når jeg læser en artikel om vold mod børn bør jeg blive vred for det vedkommer også mig.

Siden har jeg øvet mig på at sige "pyt" og på at se det positive i det som jeg før ville have rakket ned. Det er i sig selv en spændende udfordring at tage på sig at sætte et filter og en tidslås på meningsudbrud. Men også en rigtig sund opgave selvom det i de første par måneder betød at jeg følte mig ifri når jeg skulle tale. Især i gode venners selskab, hvor man jo bør kunne tale uden at skulle filtrere og gennemtænke alt (eller noget) der bliver sagt.

Langsomt føler jeg at nu kommer det positive syn på mange ting af sig selv. Nogle gange gør det ikke og så må jeg forsøge alligevel at sige noget positivt eller måske helt lade være med at sige noget. At sige noget konstrueret positivt er en speciel oplevelse for jeg kan høre min stemme sige noget som er så udtænkt at jeg ikke har nogen sjæl i det. Men det er vigtigt at gøre forsøget for at optræne evnen til at kunne se det positive i langt det meste.

Nogle gange dumper jeg alligevel i og kan tage mig selv i enten at have sagt noget vred og nedsættende eller være igang med det. Igen i dag dumpede jeg i, omend kortvarigt. Men jeg tror at det måske er den retorik og det sprog som jeg er vant til at bruge som er en del af forklaringen. Jeg har en udfordring med at skulle genopfinde mit personlige sprog og skabe et som passer til den måde jeg gerne vil kommunikere på.

Der skal nye ord til, nye faste vendinger, nye sproglige finesser og finurlige sætninger. Den slags tager tid og indtil da må jeg affinde mig med at have et mindre raffineret sprog og have færre stykker sprogligt halvfabrikata på hylderne.

Et andet offer, som jeg villigt har bragt, er at jeg måske er blevet mindre morsom. De to dicipliner jeg havde øvet mig allermest i - at sige noget chokerende og at revse - har jeg måttet afstå fra.
Jeg går ud fra at anstændige mennesker nok bare er mindre morsomme end de slemme.

Selvom det giver mange kvaler og meget stof til eftertanke, en masse bøvl og følelsen af at være ufri for at skabe et resultat som alligvel på ingenmåde er perfekt - ja så har jeg ikke et sekund været i tvivl om det er det rigtige at gøre selvom jeg ofte ikke ved om jeg gør det rigtige.

Når man ikke længere kan have råd til at være den man er. Hvem er man så? Og hvad gør man?

Jeg håber bare at jeg lykkes med det og så må jeg nyde den forunderlige rejse, som det er at ændre på sig selv. At stormen i dybden så måske knapt anes som krusninger i overfladen er en anden ting....

torsdag, januar 08, 2009

Få sat etiketter på

Jeg har indset at kun en mindre del af mine indlæg er begungstiget med etiketter. Nu, hvor jeg har fået en fin oversigt over antal indlæg med de forskellige etiketter, har jeg besluttet mig for at kategorisere samtlige indlæg.

Det tager en del tid, men det er også ganske hyggeligt at sidde og genlæse fem år gamle indlæg. Dog går der nok lidt tid førend jeg er nået alle igennem.

onsdag, januar 07, 2009

Helt nyt design

Hvad gør man når man ikke kan finde ud af at ændre en lillebitte ting i et stykke html-kode. Man skifter design!

Nu er bloggen blevet lysere og med håbefuld lysegrønt snit og dejlig overskuelig med luft mellem de væsentlige informationer.

Det ser umiddelbart ganske godt ud selvom jeg er ganske overrasket over, hvor svært det er at vænne sig til udseendet. Indholdet er nøjagtigt det samme som før - men det føles bare ikke lige sådan.

Jeg har tilføjet et link i højresiden til det historiske arkiv til alle nostalgikerne og alle de som har det bedre med brune farver.

Første indlæg på den genfødte blog

Halleluja!

Det lykkedes og nu har jeg tilsyneladende fået lagt hele bloggen i seminyt design og en masse smarte funktionaliteter over på den nye adresse.

Jeg glæder mig over at det fremover vil være meget nemmere at ændre på bloggen og især er jeg glad for at arkivet lang om længe er blevet mere overskueligt.

Der er lige et par småting, som skal rettes til - så som at fjerne understregningen på overskrifterne og få gjort det muligt atter at skrive kommentarer.

Bloggen flytter adresse

Nu tror jeg endeligt at jeg har fundet en løsning så jeg kan tilknytte et separat domæne til min weblog og dermed få mulighed for at bruge alle de nye funky funktionaliteter hos Blogger.com.

Fremover vil bloggen være at finde på blog.abildskov.dk

Bloggen i sin nuværende version og med de seneste 5 års indhold vil fortsat være at finde på www.abildskov.dk i lang tid fremover som en form for html-mumie konserveret for eftertiden - nettets svar på Pompeii. Umiddelbart forventer jeg at hele arkivet kan flytte med over på den nye adresse i et nyt og kækkere design. Eneste ulempe er at jeg formentligt ikke kan flytte alle kommentarerne med da det er en ikke-blogger-tjeneste jeg bruger idag.

Det er dog en forholdsvis lille pris at betale, at man må en tur tilbage på abildskov.dk for at se kommentarerne.

For at gå med livrem og seler har jeg også taget en backup af hele bloggen så den ligger på min harddisk såfremt noget skulle gå galt.

Nu håber jeg virkeligt at det kan lykkes at tilknytte nyt domæne denne gang.

tirsdag, januar 06, 2009

Update på situationen

Som det nok kan ses har jeg ikke brugt min nyfundne frihed til at skrive på webloggen.

Nu havde jeg nok selv min tvivl om jeg kunne holde mig fra at kaste mig over nye aktiviteter efter endt uddannelse. Men det har ser ud til at jeg sådan nogenlunde er lykkedes med at blive mindre travl. Ihvertfald er mit liv nu mindre stressende.

Jeg har dog brugt en hel masse tid på alle mine fantastiske venner, hvilket har været tiltrængt.
Derudover har jeg fået lavet en hulens masse mad og fyldt både køleskab, fryser og svælget med diverse hjemmelavede goder.

Nu har jeg kigget sultent i kataloget fra åbent universitet og der er flere foredrag og foredragsrækker jeg overvejer - ingen af dem er det fjerneste fagligt relevante.

Om det bliver forfatterworkshop, foredrag om kemien bag sushi, vikingernes samfundsopfattelse eller noget helt fjerde må tiden vise.

Så meldingen herfra er at det går godt og jeg trives med mit nye liv. Plus jeg har ikke syndet og kastet mig over andet snusfornuftigt.