lørdag, oktober 03, 2009

Facebook killed the weblog star?

Har det forherligede medie Facebook dræbt webloggen på samme måde som MTV dræbte radioen?

Måske og måske ikke. Facebook har gjort det nemt for både webloggere og ikke-webloggere at kommunikere til mange mennesker og have en vished om at blive hørt og set.

Pludseligt bliver det på Facebook man orienterer sig om, (en del af) hvad der sker med (en del) af dem man kender og når man så er inde at kigge kan man jo også selv lige give et par kommentarer, sætte en status om hvad der sker lige akkurat i det øjeblik osv.

Jeg kan godt lide det ukomplicerede i Facebooks måde at kommunikere og blive kommunikeret til. Men måske er det ikke helt uproblematisk. Livet bliver og snakken om det bliver pludseligt meget teenageagtigt og reduceret til semioverfladiske one-liners.

Hvor er fordybelsen, nuanceret stillingtagen og reflektionen over de store og små ting i livet. Den glider i baggrunden - ihvertfald på skrift.

Der er ikke nogen der afholder os fra at have og bruge en weblog, men fænomenet er nok stagneret og blevet et forum for entusiaster på samme måde som frimærker, modeltog, kortbølgeradioer og mange andre hobbies, der mest er betragtet interessante for en begrænset kreds af personer.

Afholder min brug af Facebook mig fra at skrive på webloggen?
Ja og nej. Ja fordi en del af de små ting i hverdagen jeg tidligere ville have skrevet om på webloggen skriver jeg nu om på Facebook.

Nej fordi mange af de indlæg, hvor jeg har delt mine tanker har været for at få styr på noget som jeg ikke kunne få styr på når det alene eksisterede i mine tanker.
Den slags tanker har jeg stadigvæk, men slet ikke i samme omfang som før.

Så måske har modenhed og afklarethed dræbt min weblog.

Men når alt det er sagt så savner jeg min weblog. Savner at skrive og udforske en tankerække, savner at høre kommentarer til indlæg der strækker sig ud over 250 tegn, savner tanken om at have en sammenhængende oversigt over åndsstemninger, oplevelser, tanker og undringspunkter.

Jeg savner i virkeligheden substans. Men det er der jo en glimrende mulighed for selv at skabe. (Om det er substans for dig kan jeg ikke vide, jeg kan kun vurdere om jeg selv synes det er).

Nu hvor jeg kigger efter har jeg faktisk haft Facebook åben i et andet vindue mens jeg har skrevet hele dette indlæg. Det siger vist det hele..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar