lørdag, marts 27, 2010

Årsopgørelse for 2009 (nærmest posthumt)

Året der gik
Helt overordnet så er der sket mange ting i 2009, men i et lidt andet tempo end tidligere. Det har egentligt passet mig rigtigt godt.

Eftersom jeg hverken fik skrevet årsopgørelse i julen eller i januar, som virkede som sidste frist, havde jeg faktisk opgivet tanken om at skrive en årsopgørelse. Men i de seneste uger har jeg fået flere tilkendegivelser af at andre synes det er en god ide at gøre sit år op. Når nu jeg har godt koncept så bør jeg jo også bruge det.

Så nu kommer årsopgørelsen et stykke tid efter årsskiftet. Men det giver forhåbentlig mulighed for lidt øget reflektion. Vi får se.

Økonomi
Hvis jeg synes det var skægt at betale renter og afdrage på lån, ja så har 2009 været et brandskægt år.
Men trods fornemmelsen af smalkost så har jeg da kunnet anskaffe mig det jeg har følt var nødvendigt. Så jeg tørrer øjnene og glæder mig til de fede tider vender tilbage. Oh hvor skal der fråses. Ganske som Lars Lykke gerne vil have mig til.

Et år på smalkost, men det har egentligt været ok.

Bolig
Jeg kan starte med at afsløre at jeg stadigvæk ikke har fået hængt den lampe op, som jeg købte for nu 3 år siden.

Der er sket nogle småting hist og pist, men ellers lignede Casa Abildskov sig selv gennem det forgangne år. To nye beboere er kommet til: den lille robotstøvsuger og Trunte Melissa.

Robotten
Der er noget absolut fascinerende over en lille tjenstvillig robot som bare tøffer rundt og hyggesuger nullermænd når jeg trykker på en knap.

Støvsugning er nu blevet noget nærmest afslappet og til stor forskel fra de altid stormfulde seancer med flagmatiske Niller.

Trunte Melissa
Hun er naturligvis en bagemaskine. Hun minder mig ganske meget om den tykke negerkvinde fra Tom & Jerry-tegnefilmene. Buttet, solid og istand til at frembringe gode sager under en timelang ramblende støj.

Der er noget smukt over en maskine, der kan fyldes med ingredienser på 5 minutter og halvanden time senere annoncerer en række biblyde at en dej er klar til at blive smidt i ovnen. Jo vi udgør et godt team Melissa og jeg.

Legetøj
Jeg er nu een af dem. En iPhoneejer. Hvilket mageløst lille apparat. Jeg bliver stadigvæk dagligt overrasket over nye ting jeg kan bruge den til og mister stille og roligt enhver forståelse for, hvordan man kunne føre et sammenhængende liv uden en iPhone.

Det kan godt være at jeg har anskaffet mig andet legetøj i 2009, men jeg kan simpelthen ikke huske det.

Arbejde
I perioder knoklede jeg som en pony i et hestespand. Men det var spændende og kun nogle få dage for meget. Men jeg var med til at gøre en forskel og nu kan jeg nyde frugten af det meget arbejde.

Jeg er så at sige kommet tilbage til mine rødder og der er mange paralleller til mit første job som kontorelev. Et job jeg var rigtigt glad for og måske det job, hvor jeg føler at jeg lærte mest.

Det er interessant at se, hvordan jeg både har mange ligheder til og alligevel også nogle forskelle fra Jeppe 19 år. Brillerne er så klart pænere nu, men gå-på-modet var nok større dengang.

Jeg har været godt tilfreds med at gå på arbejde og føler at jeg har brugt ihvertfald et rimeligt bredt udvalg af mine kompetencer. Det jeg laver nu er jeg overbevist om at jeg ikke skal lave hele resten af mit arbejdsliv. Men i øjeblikket er det interessant.

Balancen mellem arbejde og fritid har været god. Det er rum for forbedring, men jeg synes faktisk at det er lykkedes at udjævne de fleste spidsbelastninger.

Alt i alt er jeg en glad campist. Året har været over gennemsnittet og har været solidt.

Uddannelse
Det pjank er jo overstået for mit vedkommende. Der kommer jo alligevel ikke noget nyttig ny viden. Eller jo det gør der jo. Men jeg er stadig glad for min beslutning om at bruge min energi på andre ting.

Rene og jeg tog et grundkursus i antropologi på Folkeuniversitetet. Det er måske nok et interessant emne, men vi lavede ikke andet end at se film om meget solbrændte mennesker med forskellige slags bastskørt. Det var lidt for meget humanistnørderi for mig.

I efteråret var jeg på et kursus "Kunsten at skrive". Det var inspirerende at møde en meget broget udvalg af mennesker, som alle brændte for det at skrive. Der mødte jeg iøvrigt Søren som efterfølgende har inviteret mig med i den skriveklub han er medlem af. Det er jeg ham meget taknemmelig for.

Når jeg tænker over det er det måske meget sigende at jeg har en fast overskrift som hedder "Uddannelse". Det har været en stor del af mit liv og er det stadigvæk i et-eller-andet omfang. Jeg har erkendt at jeg har et behov for konstant at tilegne mig viden og lære nyt.

Som selvstudie har jeg læst en hel utrolig mængde vikingeromaner de seneste par år og også lavet en del research på vikingetiden. Det har været overraskende at erfare en række fakta og sandheder om vores fælles forhistorie, som jeg ikke tidligere har været klar over. Derudover må jeg give kredit til vore forfædre for at have haft en jysk tilgang til hele plynringssituationen. Når de overfaldt, dræbte og brændte ned til grunden omtalte de det som "vi gav dem jern og ild". Hvis ikke det var så grusomt ville det jo være poetisk.

Venner
Jeg synes selv, at jeg var ganske selskabelig i 2009. Det har været forløsende at have mere tid til vennerne. Måske opnår jeg aldrig den tilstand, hvor jeg føler at jeg har brugt nok tid på alle dem jeg godt vil bruge tid på. Dog kom jeg i 2009 tættere på end jeg har de forrige par år.

Selvom jeg tænker grundigt om ikke der skulle være sneget sig et nyt ansigt ind i løbet af året så kan jeg ikke rigtigt få øje på det.
Det er så ikke helt korrekt. Faktisk har jeg efter 13-15 år igen fået kontakt med Tore som jeg spillede en masse rollespil med tilbage i de glade ungdomsdage.

Det har været superhyggeligt og Tore er en nørd med alle de rigtige ting så vi har nørdet her på Trøjbrog. Nu er Tore godt nok flyttet til forstæderne og skjuler sig bag en ligusterhæk, men jeg hjalp ham med at flytte så jeg ved, hvor han er.

Dennis, Mikkel og jeg fik besøgt Claus i Denver, Colorado i sommerferien. Det var godt at se, hvordan Claus bor og lever over there og vi oplevede også nogle spændende ting. Blandt andet var vi på et forrygende roadtrip gennem tre stater, hvor vi blandt andet så røde Westernklipper, så et meget stort hul og hørte selvmordstimen på Navajoreservatets radiostation.

Familie
Min søster Anita fødte en lille ivrig pige 15. marts 2009 om aftenen. Det husker jeg meget tydeligt for hun blev født mange uger for tidligt og vi holdt alle vejret den første uge. Jeg besøgte dem alle tre på Riget en uge efter og har et par fantastiske billeder, hvor jeg holder et meget lille menneske i mine store onkelhænder.
På det ene billede kan man kun se mig holde en pude, hvor ned i der går en masse slanger, ledninger og elektroder.

Heldigvis er alt gået godt og jeg var der også i slutningen af april da Asta Katrine blev udskrevet og endelig kunne komme hjem. Hun er siden blevet en lille dame som i den grad vil fremad. Verden, hvis du planlægger at udsætte Asta for urimelighed, så vil jeg godt advare dig på forhånd. Det tror jeg ganske simpelt ikke du lykkes med.

Anita er gravid igen og jeg skal være onkel igen til august.

I bedste filmstil vil jeg annoncere at der er sket noget meget stort på familiefronten i 2010, men det må du kære læser vente et stykke tid med at høre om.

Et rigtigt godt år.

Personlig udvikling
Åh ja nu kommer afsløringen!
Jeg er jo blevet en af dem. En af de som går i lilla tøj og med et saligt smil på læben. Korrekt - jeg er begyndt at gå til yoga. Hin septemberaften startede jeg på yogaskolen i Vestergade. Det var en god oplevelse ganske som jeg vidste at det ville blive.

Både de fysiske øvelser, stemningen og afspændingen giver mig en velvære. Nu går jeg hver onsdag aften og har sågar lokket min veninde Linda med.

Jeg er også begyndt at skrive. Fiktion vel og mærke. Søren som jeg mødte til kurset "Kunsten at skrive" har inviteret mig med i sin skriveklub og det har været en virkelig god motivationsfaktor.

Et godt år.

Fodboldfan
I foråret rykkede Silkeborg op i Superligaen, hvor jeg synes de hører til. Det var dejligt. I efteråret overraskede de hele fodbolddanmark og mig ved at spille fejende flot fodbold og i vinterpausen lå de på den imponerende og indbringende tredjeplads.
Det røde tørklæde blev båret store dele af efteråret og vinteren og alle mine naboer er nu fuldstændigt klar over at jeg holder med Silkeborg og hvornår de har scoret.

Et rigtigt godt år!

Weblog
Ja jeg fik skrevet nogle få indlæg, men slet ikke noget der giver indtryk af at webloggen for alvor er i live. Men der var flere indlæg i 2009 end i 2008 så lidt fremgang var der da. Hvis jeg rubber neglene så kan jeg nå at skrive flere indlæg i 2010 og få pustet noget liv tilbage i denne støvede udpost på Internettet.

Denne digitale Ebeltoft skal have huld på de slunkne kinder igen.

Samlet indtryk
Der skete mange gode ting i 2009 og det giver mig en oplevelse af et godt år med fremgang på mange fronter og ro på mange andre.