søndag, december 12, 2010

Tanker om tid

Jeg husker en sommer for mange år siden, hvor jeg sad i køkkenet i betonlejligheden i Grøfthøj og lovede mig selv at jeg ville gøre en indsats for at lave noget med andre mennesker hver anden aften.

Netop samme løfte har jeg givet mig selv igen i tirsdags. Forskellen er at dengang handlede det om at komme mere ud blandt andre, hvor de denne gang handler om at give mig selv pusterum til at lade op mellem alle de aktiviteter jeg har gang i.

Dengang handlede det om at jeg følte mit liv stod i stampe; at jeg ikke fik nok ud af min fritid. Jeg kunne mærke at jeg fik energi af at være sammen med andre mennesker - og energi var det mit liv på det tidspunkt virkelig manglede.

Jeg må konstatere at min mission fra den sommeraften i Viby er lykkedes til fulde.
Måske lidt for godt. Selv med et minimum af indsats har jeg hurtigt 5-6 aftener om ugen booket i kalenderen. Det er selvom jeg for år tilbage begyndte at sortere i invitationer så jeg kun gør de ting jeg har lyst til. Men selv da kan jeg forholdsvis nemt få lavet aftaler.

Det er i grunden meget positivt at jeg har så let adgang til socialt samvær af høj kvalitet. Men mit behov for alenetid er vokset ændret sig på et-eller-andet tidspunkt i løbet af de sidste par år.

Før i tiden var skrækscenariet en weekend uden aftaler. 65 timers isolationsfængsel i betoncellen i Grøfthøj med kabeltv som cellekammerat. Idag er en hel weekend alene en luksus som jeg nyder. Jeg finder tid til at sysle med nogle af de små ubetydelige gøremål som er så vigtige for at mit liv fungerer. Lægge vasketøj på plads, bage brød, rydde op på skrivebordet, svare gamle mails og ja skrive weblog.

Min udfordring er at, hver gang jeg får skåret en tidsrøver bort, eller stopper med at bruge tid på en tidskrævende aktivitet - ja så dukker der altid noget andet op, som belejligt suger den ledige tid op og så må jeg starte forfra.

Der ER energi i at gøre noget nyt. Enten noget helt nyt, så som at bage/dyrke yoga, eller genoptage noget jeg ikke har gjort længe, hvilket kunne være læsning af skønlitteratur og skrive weblog.

Spørgsmålet som hele tiden dukker op er: hvorfor er det jeg til stadighed forsøger at frigøre tid når jeg alligevel forbruger den så snart den er frigjort?

Et svar kunne være at, jeg ikke rigtigt er i kontrol over mit liv. Sådan oplever jeg det ikke omend jeg må indrømme at jeg ikke har den grad af kontrol jeg nogle gange godt kunne tænke mig.

Et andet svar kunne være at det er en reboot-mekanisme, som lukker gamle uddaterede programmer for at frigøre mental RAM til at køre nogle nye. Det føles mere rigtigt. Jeg tror at jeg har et stort behov for hele tiden at kaste mig over nye ting. Der er stunder, hvor jeg tror at jeg er afhængig af at skulle finde nye ting at engagere mig i. Hvis hjerneforskerne har ret i at hjernen udvikler sig fysisk og laver nye neuronforbindelser, hver gang man gør noget nyt - ja så er der efterhånden trukket mange kabler i min hjernekasse.

På et kursus forleden hørte jeg underviseren sige, at nogle mennesker var født med en skabertrang, der betød at de simpelthen var nødt til altid at have gang i og kaste sig over projekter for at hænge sammen som mennesker.

Sådan et menneske er jeg. Det hænger rigtigt godt sammen med behovet for hele tiden at gøre noget nyt. Så når jeg stopper med at gøre noget er det fordi jeg ikke længere får energi af det og derfor skifter det ud med noget nyt som giver den energi jeg har brug for.

Når jeg kigger på, hvad jeg bruger meget tid på så er der flere aktiviteter, som jeg gør af pligt og ikke af lyst. Når jeg ikke har lyst så bruger jeg energi i stedet for at få energi. Derfor risikerer jeg at komme i underskud af energi, og har derfor brug for tid alene for at samle ny energi.

Så når jeg har givet mig selv et løfte om i løbet af foråret at skære ned på antallet af aktiviteter så hænger det nok sammen med at summen af de ting jeg bruger min tid på ikke giver den energi jeg har brug for. Og fordi at jeg ikke har tid til at gøre nogle af de ting, som giver mig energi.

Hvad er så det? Det er at skrive, at lave mad, at spille computer, at meditere. At være noget for mig selv.
Jeg føler at jeg bruger meget tid på at være noget for andre og måske for lidt tid på at være noget for mig selv.

Jeg bruger også for meget tid på at gøre ting effektivt, gøre dem hurtigt, gøre dem samtidigt og i virkeligheden at gøre dem halvt. Jeg har brug for at gøre ting langsomt, gøre dem grundigt, gøre dem fuldt og gøre dem en af gangen.

Jeg skal ikke øge mit topniveau - jeg skal den modsatte vej og fordybe mig.
I stedet for at præstere skal jeg eksistere.

Derfor har jeg tænkte mig at holde løftet og for anden gang sikre at jeg skal noget hver anden aften. Men også kun hver anden aften.